Ret hurtigt begyndte sms'erne at tikke ind.
Donnaen: Nu kører vi fra Vejle station.
Moderen: Er du allerede så langt. Det var min station, da jeg var på din alder.
Donnaen: Din endestation?
Moderen: Ja, når jeg kom hjem fra mormor og morfar.
Donnaen: Nåh, okay.
**
Donnaen: Jeg skal tisse.
Moderen: Så må du jo finde toilettet. Det er sikkert pænt på første klasse.
Donnaen: Tror ikke, vi har særligt toilet. Men tør ikke gå fra min plads ...
Moderen: Det skal du. Det bedste toilet er i toget, og du kan ikke holde dig til du kommer hjem til Rikke. Har du ikke en lille taske med pung og mobil. Tag den med, så skal det nok gå. Fortæl, når du er tilbage.
**
Donnaen: Jeg er tilbage, og en mand, jeg sidder overfor, ville se efter mine ting.
Moderen: Sådan!
**
Donnaen: Vi skal have burgere til aftensmad. Det har Freja bestilt.
Moderen: Fint.
Donnaen: Fra den lokale.
**
Donnaen: Er nu i Korsør.
Donnaen: Har hermed DSB 1. class gratis internet. Har læst et kapitel.
Moderen: Først nu? Det var godt.
Donnaen: Ja. Haha.
**
Donnaen: Jeg skal på wc igen. Hvis du ikke har hørt fra mig inden 16.50, så ved jeg ikke, hvor mine ting er. Men tror ikke, der sker noget.
Moderen: Afsted, afsted.
**
Donnaen: Færdig.
Moderen.: Godt. Det er heldigvis ikke så svært som i gamle dage.
Donnaen. Heldigvis. Nu har jeg læst endnu et kapitel.
Moderen: Godt. Det hjælper alt sammen.
Donnaen: Jaaa.
**
Donnaen: Det bliver langsomt mørkere og mørkere.
Moderen: Det gør det jo. Men ikke så tidligt som for en måned siden.. Og det er også solskin idag. Heldigvis.
Donnaen: Nej nej. Jaaa, nu skulle jeg gerne være på hovedbanen om cirka 28 minutter.
Moderen: Okay. Det er jo snart.
Donnaen: Ja, er mega nervøs!
Moderen: Det skal du ikke være. Du pakker bare pænt sammen. Går stille og roligt ud og op i forhallen. der går du til venstre og finder den rigtige perron. Du har god tid, for der kommer hele tiden nye S-tog til Hillerød i myldretiden.
Donnaen: Det er perron 9-10. Det ringede far til DSB og spurgte om i morges. Jaa, men jeg er lidt nervøs alligevel. Nu kører jeg fra Roskilde.
Moderen: Det er i orden at være lidt nervøs. Bare ikke for meget. Jeg var i byen for at købe bøffer og tilbehør. Gæt, hvad jeg glemte?
Donnaen: Nej, prøver at styre nerverne. Bollerne? Aner det da ikke??
Moderen: Bøfferne!!
Donnaen: I skal vel ikke også have burgere? Hahahahaha.
Moderen: Nej, ikke burgere.
Donnaen: Flot momse!
Moderen: Jaeh, det var nemlig flot! Men jeg fik sendt pakken til Astrid.
Donnaen: Det var til gengæld godt. Så du skal i byen igen?
Moderen: Ja. Og jeg gider ikke.
Donnaen: Ahaha, søde mor da.
Moderen: Surt. Suk.
Donnaen: Nuuurh.
Moderen: Nemlig.
**
Donnaen: Jeg skal snart af! Mit hjerte banker hurtigere og hurtigere.
Moderen: Det klarer du fint.
Donnaen: Hvor ligger perron 9-10??
Moderen: Op i forhallen og til venstre. Det er ret let at finde ud af, når du er der.
Donnaen: Okay tak. Er sååå nervøs. Og super.
Moderen: De fleste andre skal samme vej op. Og du har GOD tid.
Donnaen: Jeg har 7 minutter.
Moderen: Husk nu, der er mange tog! Du skal bare tage et til Hillerød,og så er resten lige meget.
Moderen: Der sker ikke andet, end at du bliver lidt kold af at vente.
Donnaen: Jeg pakker mine ting sammen nu! Ja, selvfølgelig. Skriver når jeg er på næste tog eller lignende. Knus.
Moderen: Jep.
**
Så gik der cirka 10 minutter, før Donnaen ringede og sejrsstolt meddelte, at nu sad hun i det rigtige S-tog. Folk havde været meget søde til at vise vej og pege hende i den rigtige retning. Moderens skuldre begyndte så småt at løsne sig fra ørerne.
**
Donnaen: Så er jeg mod Hillerød, lige kørt fra Allerød, hvor jeg kom fra Birkerød - alt for meget rød.
Moderen: Ja, og der er mange flere rødder i Nordsjælland. bare spørg Rikke og Freja.
Donnaen: Aahahaha, du er sjov!
**
Så er jeg i Rikkes bil!
Moderen: Dejligt dejligt. Hils Rikke og de andre. Vi snakkes ved i aften.
**
Moderen kunne nu sænke sine skuldre helt, og søndag kørte Gemalen over og hentede Donnaen - nu 10 centimeter højere - med hjem igen.
20 kommentarer:
Hihi.. godt at alle overlevede den lange rejse.. :-) OG hurra for mobil telefoner og sms kontakt.
Næste gang hun rejser hører du nok først noget, når hun skal hentes på hjemstationen. ;-)
Inge: Ja, hvad GJORDE man dog inden mobiltelefonen og sms blev opfundet?? Hihi, det tænker jeg også :-)
Åh, hvor er hun sej:) Sikke heldige vi er vores børn har mobiler, altså mine har ikke endnu men når de engang får:) Tror jeg tør sende mine unger nogen steder uden en sms samtale som jeres:)Det var rigtig sød læsning:)
Godt at hun kom sikkert frem, kan selv huske min første tur til København helt alene, det var lidt skræmmende første gang.
Næste gang klarer hun sig helt selv, uden din hjælp.
Årh, hvor er det godt at kunne være i kontakt. Det er stort at skulle på sin første alenerejse "ud i den store verden".
Mette: Hun er nemlig sej :-) Ja, jeg altså også virkelig glad for mobiler. Tak :-)
Lone: Ja, det var godt! Det var nemlig lidt skræmmende. Jeg rejste de første mange ture sammen med min lillebror. Og jeg har sikkert ladet min nervøsitet gå ud over ham ;-)
Kisser: Det er SÅ godt at kunne være i kontakt på den måde. Og ja, det er nemlig stort :-)
Årh hvor en fantastisk sms-rejse. Sidder her og bliver helt rørt og endda stolt af Donnaen! ♡
Hold da op. Jeg husker, da jeg første gang skulle fra Slagelse til Odense med IC-toget. Det var længe før mobilernes tid, så mine forældre kunne ikke få besked om, at toget var forsinket, da de allerede var kørt hjemmefra på Sydfyn. Det var det rene kaos, men hjem kom jeg da. Det havde været nemmere med SMS...
hihi, godt at det gik godt, kender godt det med ørene, de kan være svære at få løsnet fra skuldrene ;-D
super sej Donna , kan godt forstå hun var nervøs , ( jeg hader tog og ikke stolt ved at finde rundt i togretninger ,eller hvor mange zoner en togtur koster, så jeg har erhvervet mig et rejsekort , bare for at være sikkert .....:-)
Liv: Tak :-D Moderen var også meget stolt. Og faderen, og mormoren og ..
Stegemüller: Ja i gamle dage (altså dengang vi var børn!!) gik der virkelig ged i det, når tog blev forsinket eller aflyst. Det er så meget nemmere nu, hvor man kan kommunikere med hinanden undervejs :-)
Rejen: Det var nemlig godt! Ja ikke, de skuldre kan sidde ret godt fast ;-)
Jonna: Ja, hun kan være ret sej, når der er noget, hun virkelig vil :-) Det der med zonerne synes jeg altså også er blevet mere indviklet. Men vi, der normalt er i bil, ved jo dårligt nok, hvad et rejsekort er ...
SMS er en god ting når man slipper de lidt for unge (det er de vel altid) løs i de offentlige transportmidler og på ukendte steder.
Godt at hun kom godt frem og at du fulgte med hele vejen.
Vi bruger stort set ikke sms mere... men "find venner" på iphonen... og så bare hurtige beskeder hvis der skal kommunikeres noget..
SMS er en god ting når man slipper de lidt for unge (det er de vel altid) løs i de offentlige transportmidler og på ukendte steder.
Godt at hun kom godt frem og at du fulgte med hele vejen.
Vi bruger stort set ikke sms mere... men "find venner" på iphonen... og så bare hurtige beskeder hvis der skal kommunikeres noget..
Hm .. en reise i sms, det er vel omtrent det nestbeste :)
Morsomt. Jeg skulle ønske det hadde vært mulig da jeg var barn/ung. Men sådan var et jo ikke. Da var det å stole på at de som ventet var der, at det ikke var for mange bytter underveis og at alt var i rute.
Godt tiddene endrer seg til det bedre.
Dyktig ung dame og mor med nedsenkede skuldre.
Mormorklem :)
Overlever: God pointe, de er altid 'for unge' første gang, de begiver sig ud i et eller andet nyt og ukendt. Synes moderen i hvert fald ;-) Jeg må have Donnaen til at kigge på det der 'find venner'. Tak for tip.
Mormor: Vi klarede os jo alligevel. Dengang. Men jeg er nu glad for de nymodens muligheder for at kommunikere undervejs. Tak og klem tilbage :-)
Haha, sikke en rejse. Jeg tror, min datter, som jo desværre nok efterhånden kan kaldes halvgammel, ville have smilet overbærende og tænkt: "Hvad gjorde vi dog, da jeg var ung?" :-)
Der er ingen tvivl om, at livet på mange måder er blevet lidt lettere. Men måske også en smule besværligere? Jeg synes (og her mener jeg selvfølgelig ikke dig!), at for mange mødre overvåger deres børn for meget. Her var jo barnet, der havde behovet, det er noget helt andet :-)
Ellen: Din datter er da stadig ung - bare ikke i denne sammenhæng ;-) Mht. kontrollen har du helt ret; det er en balancegang. Moderen havde bestemt også et behov, men satte sig bevidst på hænderne og nøjedes med at svare ;-)
Det er jo lidt sjovt, for da jeg var så gammel, som C er nu (37), var C selv på Donnaens alder ;-)
Ellen: Og da syntes C, at du var sådan cirka æld-gammel? ;-) Men Anna er ikke så gammel endnu, så hun er ikke nået dertil, hvor hun skal slippes løs på egen hånd. Lad os se, hvad C mener til den tid ;-)
Send en kommentar