Søndagspletter

Hvis der var nogen rød tråd i min søndag, var det pletter.

Allerede mens jeg sad ved morgenbordet og kiggede i en avis, som jeg var for søvnig til rigtigt at læse i, kom Donnaen farende:

- Hvad er der sket inde i mit skab? forlangte hun at få at vide.

- Øh? Jeg har lagt noget tøj på plads (så rar kan jeg nemlig godt være), men ellers er der vist ikke 'sket' noget inde i dit skab.

- Jamen, så se lige her. Der er prikker over det hele!

Og så præsenterede Donnaen mig for tre forskellige bluser eller trøjer, der ganske rigtigt var fyldt med pletter. Små bitte, sorte dutter, der primært sad på skulder og ærme. På den ene side.

Prikkerne sad næsten jævnt fordelt i streger, som om nogen var gået ned ad stoffet. Og det, tror jeg også, er præcist, hvad der er sket. Et eller andet insekt er blevet lukket inde i garderobeskabet og har så kvitteret med systematisk at skide (undskyld!) op og ned ad Donnaens bluser. Måske bare en grim spyflue, men det er for ulækkert at tænke på, så det er nok en natsværmer eller en sommerfugl, har jeg sagt til Donnaen.

Den var ny og  ikke set før. Min mor havde heller ikke, da jeg ringede og spurgte. Hun burde jo vide alt. Ikke alene er hun min mor; hun har også boet på landet - med sære insekter flyvende ind og ud af huset - i en menneskealder.

Heldigvis sad prikkerne som små dutter oven på stoffet og lod sig relativt nemt pille af, så efter en halv times arbejde havde jeg 'birkes' nok til to rundstykker. Slippe for at vaske bluserne kunne jeg dog ikke, da Donnaen var ved at dø ved tanken om, at noget i bogstaveligste forstand havde beskidt hendes tøj.

De næste pletter stod Gemalen for. 

Han havde været til cykelløb, og det var gået vældig fint. Lige ind til et fjols (jo, det var et fjols, for han havde kigget bagud, mens han sad midt i et felt) var kørt op i hans baghjul.

Så Gemalen var styrtet.

Og selv om det ikke var noget voldsomt styrt, så kom det - qua Gemalens blodfortyndende medicin - alligevel til at se voldsomt ud. Ikke alene var der blodpletter på både cykeltøj og håndklæde og skiftetøj, Gemalen dryppede også på gulvet fra et lille snit i en lillefinger. Et snit, der selvfølgelig gik op igen, da Gemalen skulle bakse cyklen ud af bilen.

Gemalen selv? Han har slået sin ankel, sit knæ, sin hofte, sin albue, sin skulder og sit hoved. Lige over øjet var der en fin blå skygge, da han kom hjem. Den voksede med forbløffende fart, og Gemalen vågnede her til morgen med et vaskeægte sæbeøje.

Godt, det var sæsonens sidste landevejsløb. Nu er der 'kun' mountainbike-o-løb tilbage. Og de er jo ikke så farlige. Bilder jeg mig ind. Mens jeg fuldstændigt abstraherer fra, at det var ved sådan et løb, Gemalen for tre år siden stod på hovedet, slog en revne i en nakkehvirvel og endte med halskrave i 12 (tolv!) uger ...

De sidste pletter var mine egne.

Det er dem, de hærgende krager har lavet i min plæne. Da jeg fik slået græsset og revet efter, var der slet ikke noget tilbage i et par pletter. Bortset altså fra mælkebøtterne. De stod alle fint tilbage, solidt forankret i deres pælerødder.

Men pletvis var det skam en fin dag.