Efter at have brugt en stor del af lørdagen i et hjørne af Rold Skov, hvor Gemalen kørte MTB-O-løb, tilbragte Donnaen og jeg hele søndagen på den hjemlige matrikel, mens Gemalen var afsted igen.
Donnaen ordnede sine lektier, og jeg gik ud i den have, som jeg mente at kunne erindre, skulle befinde bag ved huset.
Jeg har stort set ikke været i haven i to måneder. Og med mindre jeg bliver nødt til at slå græs helt frem til jul, bliver der også tale om absolut bundrekord i antal gange, jeg har slået græsplænen i denne sæson.
Sidste gang jeg slog græs - for tre uger siden efter en pause på fem uger - var plænen ved at springe i skov. Bogstavelig talt. Græsset var kun vokset i den nederste trediedel af plænen. På de resterende to-trediedele var der i stedet kommet rigtigt mange bævreasp-skud. Det er naboens træer, der sender deres rødder afsted i susende fart. Så længe græsset bliver slået tit nok, er det ikke et problem, men så snart jeg vender ryggen til, står der en fin ny skov, næste gang jeg kigger.
Så slemt var det ikke denne gang. Med skoven. Græsset var til gengæld groet pænt meget. Der var også kommet et par små svampe. En mere svampekyndig end jeg havde nok gjort sig den ulejlighed at undersøge, om det var champignon. Men ikke jeg. Iøvrigt er der jo ikke meget mad i to svampe, så de fik en tur i plæneklipperen, og så duftede der fint af champignon bagefter. Syntes jeg. Måske lugter alle svampe bare ens?
Der var også en stor tidsel. Ikke stor i højden. Kun fem centimeter. Eller måske syv. Men stor som en middagstallerken i omkreds. Den er der endnu. For jeg kørte udenom og vil nu lade den stå for at se, hvor stor den bliver inden vinter. Og så skal jeg helst huske at få den fjernet, inden den sender en million frø ud i retning af mit staudebed.
Dér er nemlig frø nok. Lupiner, morgenfruer, valmuer og lampepudsere smider så mange frø, at det er lige ved at blive for meget af det gode. Selv om jeg vældig godt kan lide dem alle sammen - det er jo mig selv, der har sået eller plantet dem i første omgang - så vil jeg også gerne have plads til andre planter.
For eksempel til min hortensia, selv om den er lidt fjollet og prøver at begå selvmord flere gange i løbet af et år. Først døde den næsten, da den nåede at skyde, inden den sidste onde frost satte ind i senvinteren. Derefter så den helt og aldeles tørke-død ud, da vi kom hjem fra sommerferie. Efter et par uger, hvor jeg havde været for sløv til at grave den op, begyndte den at skyde igen. Og nu ser den egentlig meget godt ud. Mage til vægelsindet plante skal man lede længe efter.
Men hvor er forresten mine tre fine riddersporer blevet af? Dem, jeg plantede i dette forår. Og hvis særheder jeg derfor ikke kender. Gemmer de sig blot, eller er de visnet helt væk. Og er det i så fald bare, hvad man kan forvente af riddersporer, eller er det et tarveligt kollektivt selvmord?
Så kom jeg ikke længere med hverken havearbejde eller -overvejelser. Det blæste så meget, at parasollen væltede, og jeg blev træt af at opholde mig ude. Gemalen kom hjem og lagde parasollen på plads i skuret. Hvilket var fint, for den var knastør, og det ville den ikke have været nu, efter det plaskregnede det meste af mandagen.
Men også lidt trist, at den kom ind, for det er også et udtryk for, at der næppe er brug for den mere i år.
 |
| Tidsel i Fruens have. |
16 kommentarer:
Ti hi, der er meget, der lyder genkendeligt i din lille haveberetning... ;-) Riddersporer (lærte jeg på den hårde måde) er yndlingsguf for snegle, så dem har jeg aldrig haft held med (altså blomsterne).
Tidslerne glæder jeg mig over, for så får jeg besøg af stillids, der elsker tidselfrø og mange sommerfugle, der kun lever af tidslernes frø.
Og så holder jeg faktisk så meget af, at naturen gør som det passer den. Det er livsbekræftende (i mine øjne), at den er bedøvende ligeglad med, at vi mennesker synes noget andet... ;-)
Mia: Nå, så er det nok det, der er sket; at mine riddersporer er blevet snegleguf :-( Jeg bliver heller aldrig vild med de meget velfriserede haver, men lidt medbestemmelse vil jeg altså godt have ;-) og problemet med en flot tidsel er, at den nemt bliver til sindsygt mange tidsler, som så pludselig er en plage.
Nå, men så behøver mine hortensiaer ikke at føle sig mærkelige, bare fordi de har opført sig lidt ureglementeret i år - de er åbenbart ikke alene :-) Jeg har tre hortensiaer - to store, gamle og en lille en, jeg købte sidste år. I år er de så blevet enige om ikke at blomstre. Meget mærkeligt, for de er ikke blevet klippet ned eller på anden måde mishandlet. Stort mysterium :-)
Her hos os kan vi også godt finde på at gå og hæge lidt om planter, der pludselig dukker op i vores have ud af det blå.
Det bliver spændnede at se, hvad den der tidsel udvikler sig til :-)
Ja pas endelig på med den tidsel ellers har du pludselig en tidselmark. Det lyder til, at du har en rigtig fin have, bare det var mig.
En have der stort set passer sig selv, lyder som en have for mig.. :-)
Desværre synes jeg virkeligheden har det med at gribe forstyrende ind i spdan en have. Jeg melder mig snart ud af Os med hus og have.. i dk. :-)
hehe, ja skidtet gror godt når man vender ryggen til, især ukrudt. I starten ville vi kun have ganske få planter i haven, meeen det griber jo om sig. ;-D
Gid jeg havde en en have, man kunne nøjes med at gå og kommentere på ;-)
Men det er nok ikke helt sådan, det er ... ikke desto mindre var det en meget hyggelig havevandring, du tog os med ud på.
Den umanerlig varme sommer havde da trods alt et par fordele, såsom ikke-nødvendig plæneslåning.
Det har været en herlig sommer, jeg har også forsømt min have en smule ,den har også fået lov til at leve sit eget liv,
Heldige dig du fik sat din haveparasol ind før regnen kom, bores står nu og set sørgelig båd ud.....
Randi: Nej, dine hortensiaer er ikke alene ;-) Min blomstrede heller ikke. Det er nok også for meget at forlange efter to selvmordsforsøg.
Stegemüller: Ja, og så skal jeg også have et æsel. Det kan hurtigt gribe om sig, hvis man ikke passer på ;-) Den er bestemt ikke særlig fin, men jeg kan godt lide at rumstere i den. Det er så bare ikke blevet til ret meget i denne sommer.
Inge: Ja, sådan en have ville jeg også godt have. Men det har jeg ikke rigtigt. Der er mere tale om en lidt forsømt have. Hvis den var et barn, ville de sociale myndigheder snart ringe på ;-) Din svenske have er da vist langt hen ad vejen en naturhave, er den ikke?
Rejen: Ja, det gør nemlig. Griber om sig, altså. Når man nu står der på planteskolen, må man jo liiige have en ekstra plante med hjem ;-)
Ellen: Nej, ganske vedligeholdelsesfri er den jo ikke. Men græsplænen har virkelig været en (ind til videre) overkommelig opgave i år.
Jonna: Tjah, så dan går det jo sommetider, når man er optaget af andre ting. Ja, det var nemlig lige det rigtige tidspunkt at få parasollen under tag :-)
Hm .. selvsående og utskytende trær kan overkvinne de beste av oss- men vi legger oss ikke flate for det.
Takk for hagevandring.
Her regnet det, så noe uteliv ble det ikke.
Klem :)
Mormor: Næh nej, der skal mere til at slå os ud :-) Måske har du bedre vejr idag? Klem tilbage.
Her har jeg også nydt at sommerens varme og tørke, har hæmmet væksten. At det så også betyder at mange af havesagerne giver er ringe udbytte, eller snarere noget småskravl, må man så tage med. Man kan jo ikke få det hele, og selvom jeg også kan lide at rode i haven, har jeg også nydt friheden som kunne bruges til noge andet.
Send en kommentar