Mine forældre og min bror har gennem efterhånden mange år været en uge i sommerhus i Skagen, før den egentlige sæson startede. Og således var planen også i år. Med afgang i går formiddags. Da jeg kunne se, at det var min mor, der ringede på mobilen i går eftermiddags, tænkte jeg straks, at det var dejligt, hun lige ville fortælle, at de var nået godt frem.
Det var de bare ikke. De var aldrig nået længere end til den lokale skadestue.
Min far havde villet slå græsplænen lige inden, de kørte. Men så var han gledet,og mens det ene ben var forsvundet, havde han sat sig på det andet. Hvilket skulle vise sig at være en særdeles dum ting. For benet brækkede, og det var ikke nok at lægge gips på; man var nødt til at lukke op og samle med ståltråd og skruer.
Ganske som man for knap tre måneder siden var nødt til at åbne min mors albue og sætte stumperne sammen med ståltråd og skruer.
Så nu ligger min far på hospitalet, på samme afdeling og samme gang, men dog ikke samme stue, som min mor gjorde.
Donnaen og jeg besøgte Morfar på hospitalet, netop da fysioterapeuten kom. Hun gjorde det hurtigt klart, at med fire uger, hvor min far end ikke må overveje at støtte på foden, skulle han lære at klare sig på anden vis.
- Så du skal lære at hoppe på et ben, meddelte hun den noget forbløffede Morfar.
Og så blev han kommanderet ud at hoppe i et gangstativ.
Det gik så godt,og i det hele taget har Morfar det så rimeligt, at hvis alt fortsat går planmæssigt, så bliver han sendt hjem i morgen. Medbringende et helt flyttelæs hjælpemidler: gangstativ, kørestol, toiletstol og badeskammel. Og så krydser jeg fingre for, at han siger ja tak til at få professionel hjælp til at komme i bad, i hvert fald i starten.
Men mine forældre har jo soveværelse på første sal, så Donnaen og jeg lagde turen forbi og hjalp med at få en seng bakset ned i kontoret i stueplan. Først skulle der dog flyttes en sofa og et sofabord. Sofabordet blev skilt ad. Sofaen kom ind i spisestuen, hvor den lige kunne være, da vi havde flyttet et par stole. Efter på den måde at have flyttet rundt på det halve af møblementet kan det forhåbentlig komme til at fungere. Desuden skal der nok hen ad vejen rykkes lidt rundt på yderligere nogle møbler, så der kan blive nogenlunde fri passage til at svinge rundt med gangstativet.
Tålmodighed, tilvænning og hård træning bliver nok nøgleordene de kommende uger. Plus fleksibilitet og kreativitet for at få tingene til at lykkes på alternative måder.
Det går nok. For det skal det jo ...
Men lidt surt er det altså.
22 kommentarer:
Av:( Træls. Rigtig god bedring med din far. Dejligt han er ved godt mod.
Æv sikke da noget møg, men godt at der er plads til at han kan sove i stueplan.
å nej stakkels morfar , rigtig god bedring ,,,
OH gru og rædsel, men lyder til at morfar er en livlig herre der nok skal få sig i gang, men sikke en forskrækkelse........
God bedring til ham og håber i andre alligevel kan få sommerferie
KH bedstemorkaren
Det var dog uheldigt! I må da snart have opbrugt jeres tilskadekomstkvote i jeres familie - I har da været ret hårdt ramt.
Rigtig god bedring til/med Morfar!
Randi
Uha, det var da frygtelig uheldigt! God bedring med din far.
Jeg kommer til at tænke på svigermor, som ved et uheld fik fingrene i den elektriske plæneklipper og kappede en finger af ...
Mette: Ja, SÅ træls. Tak :-)
Rejen: Det er nemlig noget møg. Ja, det er godt. Og heldigt :-) Hvad gør man med patienter, der bor på 3. sal uden elevator?
Jonna: Ja, stakkels ham. Tak :-)
Bedstemor Karen: Ja, det er lidt gru og rædsel. Han skal nok holde sig i gang, og ellers må min mor jo skubbe på! Tak :-) Far er forhåbentlig så meget i bedring, at vi andre roligt kan tage på ferie til den tid.
Randi: Ja ikke?? Jeg synes også, at vi har brugt mere end nok. Tak :-)
Madame: Det var simpelthen bare SÅ uheldigt. Tak :-) Det, som din svigermor gjorde, burde slet ikke kunne lade sig gøre. Uha ...
Altså da for pokker hvor superuheldigt! Stakkels morfar!
Din far lader heldigvis til at være en gæv gut og tager tingene som de kommer, men nu behøver der snart ikke at blive ændret flere planer i år! Har vi snart ikke alle fået nok af det? Kvoterne må snart være blevet opbrugt, skulle jeg mene.
Åhh for pokker da også, hvor er det da træls for din far..
Rigtig god bedring til ham.
Ellen: Ja, superuheldigt. Nu er Morfar kommet hjem, og så begynder de egentlige udfordringer. Helt enig, nu vil vi ikke have flere ændringer i planerne. Vi har helt bestemt opbrugt vores respektive kvoter.
Inge: Det er nemlig ret så træls! Tak :-)
Det lyder altså bare for surt det der.. Og så bliver han afhængig af hjælp udefra. Bare på grund af det.
Synes dog der er en vis stil over at man som ældre gående mod gammel, falder med sin plæneklipper den dag man skal på ferie.
Håber han kommer godt igennem og at I kan hjælpe ham lidt hvor det kniber.
Overlever: Det er nemlig surt. Han bliver i hvert fald afhængig af hjælp fra min mor. Og nok også til hjælp udefra til haven. Hvis der er stil over at brække benet på en meget dum dag, så har du ret ;-) Tak. Og ja, vi må se, hvad vi evt. kan gøre for at hjælpe.
Hm .. smiler litt, for gamle, unnskyld eldre herrer skal altså bare gjøre det de skal - først. Og ofrer ikke liiiten tanke på at det kan jo skje noe. Og det gjør det, når man skal avsted. Men NÅ er det jammen nok uhell og endringer for en stund. For deres del. Tvi tvi til din far og god bedring og lykke til, til din mor, hun kan få litt å gjøre. Ferien kommer når den kommer :)
Mormorklem :)
Mormor: Ja, der skal jo være orden i tingene ;-) Tak - og ja, mor får nok lidt (en hel del) ekstra at se til. Klem tilbage
I får da noget retur for den del af jeres skat der går til den offentlige sygesikring....
Og holder formodentlig en hel hær af ortopæd-kirurger i live.
Nu må det vist snart være nok?
Stakkels patient og omgivelser ;-)
God bedring med ham!
Nej, hvor er det synd for jer alle. Men selvfølgelig mest for din far og mor, der givetvis havde glædet sig til Skagensferien.
Men gudskelov, at han nu kan sove i stueplan og er ved godt mod.
God bedring med din far.
Kirsten: Ja, det er vist også det mest positive, man kan sige om vores storforbrug af offentlige sygesenge. Nu må det meget gerne stoppe! Hihi, du har helt ret; der er to stakkels parter ;-)
Annette: Ja, det var godt nok øv, at de ikke kom afsted, for selvfølgelig havde de glædet sig. Ja, heldigvis fungerer det med at sove i stueplan. Tak :-)
Sikke et mas og besvær, når der sker "små" uheld. Jeg synes du kan blive ved i det uendelige med at levere nye kedelige historier. Stopper det da aldrig!
Egentlig er dine historier ikke kedelige som sådan, hvis du forstår, men de har et lidt trist indhold. Jeg håber da de fremover får et lysere indhold.
Pia: Du har helt ret; mine historier er fyldt med ulykker! Selv har jeg aldrig oplevet noget lignende, og jeg håber bestemt også, at jeg kan blive leveringsdygtig i lidt sjovere (= færre ulykker og uheld) indlæg meget snart.
Hvor er det surt...... Og lige inden ferie. Lyder også som et længere forløb. Håber at han forbliver positiv og familien lige så♥ Og hvor var det godt at I fik Donnaen hen til den gode læge og fandt ud af hendes allergi. Knus♥
Tina: Ja, det er surt. Det tager mindst seks uger, hvoraf de fire er helt uden at støtte på foden. Det skal nok komme til at føles som lang tid ... Mht Donnaen og hendes allergi, føler jeg mig stadig ret meget på gyngende grund, for vi ved ikke hvilke fødevarer, hun vil få en krydsallergisk reaktion over for. Og det er åbenbart en viden, man kun kan få ved at opleve, at det går galt, hvis hun sætter tænderne i et eller andet ...
Send en kommentar