torsdag den 6. juni 2013

Syv stik klogere - eller?


Da min læge-fætter helt tilbage i februar lyn-kurerede Donnaen for en voldsom allergisk reaktion, tilrådede han naturligt nok, at vi snakkede med egen læge.

Jeg mailede lægen, forelagde sagen og spurgte, om en EpiPen (lille gør-det-selv-pen med adrenalin til behandling af allergisk chok, red.) eventuelt var en mulig løsning. Lægen ville gerne se Donnaen. Så vi fik tid hos lægen. Som sagde ny tid, til blodprøver.


Blodprøverne slog ud i forhold til hund, kat, birk, græs og støv. Altså stort set det hele. Så lægen syntes, Donnaen skulle videre til udredning hos en specialist, og gav hende en henvisning.

Det var i marts, og Donnaen fik en tid i slutningen af september ...

Godt så. Pollensæsonen startede, og Donnaen nøs lidt (men mindre end sin mor) og havde det iøvrigt fint. Nye pollen kom på banen, men Donnaen havde det stadig fint.

Men inde i moderens mave begyndte den lille usikkerhed at vokse. 

For feriesæsonen nærmede sig, og kunne vi, turde vi rejse udenlands - endda til lande med potentiel risiko for sprogforbistring - når Donnaen i værste fald kunne blive ramt af et allergisk chok, hvis hun indtog noget forkert?

Så vi ringede til en ven, i dette tilfælde faderens sundhedsforsikring, som også omfatter Donnaen. Og kørte igår til en privatklinik i Vejle til allergi-udredning.

Donnaen blev målt og vejet, lyttet til, trykket på og slået på. Og erklæret sund og rask. Og så blev både hun og moderen ellers grundigt udspurgt om tidligere allergiske tilfælde, om andre familiemedlemmer med allergi og meget mere. Endelig sagde lægen:

- Ja, så skal jeg lige prikteste.

- Skal jeg så stikkes i? udbrød Donnaen en anelse utilfreds.

Og det skulle hun jo. Men lægen var alt andet end barsk, så Donnaen fik lov til at sige ja og amen til det hele. I sit eget tempo. Først viste lægen, hvordan han gjorde. På sig selv. Det så ikke farligt ud. Så blev Donnaen lagt ned (så hun ikke dejsede om, hvis hun blev utilpas), og så prøvestak lægen. Det var i sandhed ikke slemt, og Donnaen mente nok, at hun kunne klare det. Nu var det bare moderen, der syntes, at otte skalpeller på rad og række så temmelig drabeligt ud ...

Donnaen fik et stykke tape med tal på armen. Derefter en dråbe af syv forskellige allergener plus en dråbe vand, og så et hurtigt skalpel-prik gennem hver dråbe, mens Donnaen interesseret fulgte slagets gang.

Mens lægen snakkede lidt med sig selv og sin diktafon, voksede seks myggestiks-lignende plamager lynhurtigt frem på Donnaens arm.

- Du er ikke allergisk over for bynke, meddelte lægen, da han et øjeblik senere inspicerede Donnaens arm.

- Nå??

- Men ellers reagerede du jo på det hele, fortsatte han og nævnte alle de ting, vi i forvejen godt vidste. Plus hest, som vi også vidste. Erfaringsmæssigt.

- Du er det, man kalder multi-allergiker. Men det behøver ikke nødvendigvis at betyde så meget, for selv om det er sæson for græspollen, virker det jo til, at du har det meget godt. Måske bliver allergi aldrig et rigtigt problem, selv om du er disponeret for det meste.

Derefter kom lægen med en lang udredning, mens moderen åbnede og lukkede munden i et forsøg på at komme til orde:

- Jamen, hvad med det Donnaen spiser. Hvordan kan vi vide, om der er noget, hun reagerer overfor?

- Den ultimative test er jo provokation, sagde lægen.

- ??

- Det vil sige at udsætte Donnaen for det, som man mistænker for at være det allergifremkaldende stof.

- Jamen, vi kan da ikke bare bede hende spise nødder og så afvente, om hun bliver dårlig? protesterede moderen.

- Det er faktisk det, man gør, sagde lægen. Men vi kan godt teste for nødder. Det kræver bare en blodprøve. Jeg skriver lige en henvisning.

Og det gjorde han så, mens moderen undrede sig over, at det ikke var gjort tidligere, da vi allerede ved første besøg hos egen læge havde snakket om vores nødde-mistanke.

- Det er jo meget godt, fremturede moderen, men vi aner jo fortsat ikke, hvad der vil kunne fremprovokere en alvorlig allergisk reaktion. Og det er jeg altså ikke særlig tryg ved. Specielt ikke når vi skal på ferie.

- Næh, men så synes jeg, at I skal have en EpiPen, sådan at I kan gøre noget, hvis det højst usandsynlige sker, at Donnaen får et allergisk anfald, mens I er på ferie. I får sikkert aldrig brug for den, men den er selvfølgelig betryggende at have med, konkluderede lægen.

Således kunne vi en god times tid senere forlade klinikken igen. 

Ikke meget klogere, men heldigvis en recept på en EpiPen rigere.

Og moderen har straks fået det bedre i sin mave.


18 kommentarer:

randiglensbo.dk sagde ...

Jeg er også allergisk overfor stort set alt, så jeg kender allergi i næsten alle afskygninger. Heldigvis lærer man jo at leve med det, men det er svært, indtil man har helt klarhed over, hvad det er, man bliver syg af. Når først allergien er ordentligt udredt, så går det hele meget nemmere. Jeg håber for Donnaen, at hun slipper for flere alvorlige reaktioner!

Randi

Inge sagde ...

Better safe than sorry.. Nu kan moderen også tage på ferie med ro i maven.. :-)

Madame sagde ...

Pyha, det er en lang og besværlig proces at få en udredning. Nu kan I heldigvis tage på ferie uden at være nervøse.
Her har husbond været gennem det samme og er blevet desensibiliseret over flere år, så han nu ikke længere får astma af hunde. Man kan også 'vokse' fra noget af sin allergi - det har han gjort over for pollen.

Pia sagde ...

Mads var ikke særlig gammel da han blev broderet en til to gange årligt op ad begge arme. Han tog det i stiv arm. (hi,hi) Han er også multiallergiker. Du har vel hørt om krydsallergi? Et eks. er, at hvis man ikke kan tåle nødder, så er chacherne 60-80% for at man heller ikke kan tåle æbler.

Fruen i Midten sagde ...

Randi: Uha, det lyder slemt! Det er lige præcis det med, at vi ikke aner hvad eller hvorfor, som gør, at jeg i øjeblikket er lidt utryg ved det. Jeg glæder mig til, at vi får lidt mere hold på tingene. Det GØR jeg også!

Inge: Netop :-)

Fruen i Midten sagde ...

Madame: Unødvendigt besværlig, hvis du spørger mig. Ja, heldigvis :-) Det lyder godt, at man kan vokse fra noget af det.

Pia: Stakkels Mads :-( Hvorfor var det nødvendigt at prikteste ham HVERT år?? Jo tak, det har jeg. Slet ikke sjovt ...

Rejen sagde ...

Godt at I kom lidt hurtigere til, og fik en pen med, just in case. :-D

Pia sagde ...

Hans allergi accelererede i en årrække, og der var intet, absolut intet han måtte få, eller kunne tåle at være i nærheden af, hverken aviser, eller vores møbler, mados, mennesker med duft og dyrehår osv. osv. Drengen skulle jo have noget at leve af og vi skulle også helst kunne være i huset. Vi havde nogle hårde år.

Annette sagde ...

Godt, at udstyret er i orden inden ferieturen begynder. Det er nu en rar tanke, at have hjælpemidlerne med selv, inden man drager ud i lande, hvor sproget ikke lige er det man snakker til hverdag.

Øglemor sagde ...

Åh, det lyder ikke rart. For nogen af jer. Men godt, at det blev udredt. Og nu har jeg jo personligt slæbt rundt på 'diagnosen' multiallergiker en måned (eller to?) Og ud over, at det var hellish, da birken pollenede derudad, mærker jeg ikke så meget til det. Så længe jeg altså holder mig fra æbler og nødder...

Fruen i Midten sagde ...

Rejen: Det var nemlig godt - just in case :-)

Pia: Det lyder godt nok uoverskueligt svært. Den arme dreng har jo nærmest måttet bo i en osteklokke og leve af - filtreret - luft og kildevand. Jeg håber godt nok ikke, at Donnaens allergiske tendenser på nogen måde udvikler sig tilsvarende.

Fruen i Midten sagde ...

Annette: Ja, sådan har jeg det også. Det er sjovt at rejse, men der er ingen grund til at udsætte sig selv eller andre for unødvendige risici.

Øglemor: Ja øv, du har også været turen igennem. Men når man som du først er nået dertil, hvor man ved hvilke ting (fødevarer specielt), man skal undgå, er man jo kommet langt. Vi ved ikke endnu, hvad det er Donnaen reagerer så kraftigt på, men mistænker dog nødder.

Annemor sagde ...

Jeg tror nok kanskje deet er lurt med en "just-in-case-penn" når man skal farte utenfor eget språkområde.
Allergi er noe skidt, med dryppenese, trange puster og alt til faget henhørende.
PARFYME hører Fanden til for mitt vedkommende. Jeg har ikke tall på hvor mange ganger jeg har måttet styrte ut fra forretninger, bytte buss eller i alle fall plass for å kunne puste rimelig godt, etter noen tid.
Usj. Ikke gøy.
Ja, ja, noen allergier vokser man av seg. Håper det er slik i Donnaens tilfelle :)
Mormorklem.

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Ja, altid godt lige at sikre sig en lille smule :-) Parfume-allergi må være slemt, netop fordi man pludselig bliver udsat for det i tog og busser etc. - Og fordi mange mennesker ikke rigtigt tager det seriøst, men bare bliver lidt fornærmede, hvis nogen ikke kan klare deres parfume. Jeg håber, Donnaens allergi aldrig udvikler sig til noget slemt, og at hun måske endda vokser fra det igen. Klem tilbage :-)

Anonym sagde ...

godt i kom igang med at teste ordentligt og godt i fik en pen med , allergi har " fanden" skabt ,,,,, mine børnebørn og deres far har også allergi ....pøj pøj med jeres ferie

Ellen sagde ...

... og det er jo så lige netop det, jeg har lavet de sidste 35 år: arbejdet med at udvikle de vacciner, der kurerer allergi. Som de eneste i verden med WHOs blå stempel.
Priktesten har sandsynligvis også været vores. Epipennen var det engang, men vi er ved at lancere en tilsvarende.
For vaccinen kurerer nemlig og fjerner ikke bare symptomer som mange af de væmmelige inhalatorer med alskens binyrebarkskidt i gør.
Nu findes der en tablet mod græsallergi, og efterhånden som man bliver kureret for én allergi, er chancen for, at de andre stort set kan kurere sig selv, rimeligt pæne.
Det er rigtigt, som flere har observeret, at birk, nødder og æbler krydsreagerer kraftigt.
Heldigvis er det uhyre sjældent, at man reagerer så voldsomt, at man får et anafylaktisk chok, men sikkerheden og trygheden ved at have en Epipen skal man ikke kimse ad.

Susanne sagde ...

Allergi har fyldt rigtig meget i vores familie, Jakob også var multiallergisk, da han var mindre.

Hans gik primært på fødevarer. Det blev kureret ved at holde diæt i 4-5 år. Også selv om nogen mente, at lidt da ikke kunne skade, og at ungen da skulle hærdes....

Priktesten satte minderne i gang her. Mens det stod på blev allergien dog testet med blodprøver hos Jakob. Nu er han stort set fri. Han skal have lidt antihistamin, når pollensæsonen starter, men det er også det hele.

Jeg håber, at Donnaen ikke bliver alt for besværet at denne kedelige følgesvend.

Fruen i Midten sagde ...

Jonna: Ja, godt vi kom i gang. Og GODT, vi fik pen. Den er rar at have, når vi stadig ikke ved, hvad der evt. kan udløse en alvorlig allergisk reaktion. Åh, så har også du allergi i familien. Træls.

Ellen: Øh, fisk. Jeg tænkte ikke lige på at undersøge priktesten for varemærke ;-) Vaccine er helt klart at foretrække fremfor binyrebarkskidt. Donnaen reagerer mod birk, men elsker æbler? Nu skal hun undersøges for nødde-allergi, så må vi se, om vi bliver klogere. Hun kan ikke lide nødder, og måske med god grund. Jeg synes en EPI-pen føles som en rar ting at have :-)

Susanne: Dejligt at læse, at Jakob er stort set ovre sin allergi :-) Men pyh, det har være hårde år - ikke mindst når I har skulle kæmpe med folk, der syntes, han skulle 'hærdes'. I guder altså!