Juletid er listetid

En af mine mindre heldige sider (ja, der er nogle stykker) er, at jeg tror, jeg kan huske alting i hovedet. Og derfor ikke behøver at bruge min kalender til noget. Og da slet ikke har brug for huskelister.

Desværre holder det ikke en meter.

Efterhånden ikke engang en halv ...

Så jeg glemmer jævnligt ting og sager. Og kommer hjem fra indkøb uden det, jeg egentlig skulle bruge. Gemalen sukker, og Donnaen himler med øjnene. Men jeg tænker, at pyt så må jeg jo prøve at huske det glemte i morgen.

Dumt er det dog, for har jeg særlig travlt, kan det knibe lidt med pyt-tænkningen, og så stresser jeg i virkeligheden mig selv unødigt ved at være så ustruktureret.

Lige lidt hjælper det dog.

Bortset fra til jul.

Hvor selv jeg har indset, at en smule planlægning er nødvendig, for at jeg ikke skal blive fuldstændig snurrende, rundt på gulvet og en plage for mine omgivelser. Så jeg prøver at dække mig ind og går nærmest amok i lister.

Indkøbslister, huskelister, gavelister og julekortlister. For nu at nævne de vigtigste. Og min egen ønskeseddel ikke at forglemme!

Gavelisterne og julekortlisterne har eksisteret længe, da det uden dem er nærmest umuligt at huske alt til alle. Siden er indkøbslisterne kommet på banen. Den med alle de særlige madvarer, ting og sager, der hører sig til i juledagene. Plus den almindelige med alt det, vi altid skal have. Der har førhen været en tendens til, at jeg i kampens hede for at huske alt til rødkål og ris a la mande glemte, at vi faktisk stadigvæk også skulle have mælk, morgenbrød og toiletpapir i huset. Hvilket set i lyset af de mange lukkedage i julen er en smule uheldigt ...

Det seneste forsøg på at skabe lidt ro i mit hoved og noget struktur på de sidste dage op til jul er hvornår-listerne. Med den er der en chance for, at jeg får forberedt bare et minimum af ting i forvejen, så jeg ikke står den 24. om formiddagen og både skal nå gås med det hele plus ris a la mande.

Nu mangler jeg bare en liste over mine lister ...