Donnaen går til sang, dans og ballet.
Sang ligger i forlængelse af skoletiden og lige i nærheden af skolen, så det er som fod i hose. Hun kommer selv derhen, og cykler selv hjem bagefter. Medmindre det står ned i stænger. Og det gør det jo altid?
Dans og ballet ligger derimod sent. Og på tværs af almindelig spisetid. Så foruden selve taxakørslen til og fra skal jeg også huske, at Donnaen skal læse lektier. (Hendes egen hjerne slår over på stand by klokken 14.30). Hun skal også have 'noget' at spise, så hun ikke går kold inden det Middelhavs-sene aftensmåltid.
Det kan alt sammen læres (satser jeg meget stærkt på), så det efterhånden bliver en rygradsting.
Men inden vi overhovedet kom så langt i denne sæson, blev Donnaen skadet, fik ondt i lår og knæ og kunne ikke danse.
Den så småt oparbejdede eftermidagsdisciplin smuldrede øjeblikkeligt. Det gjorde ikke så meget. Sådan da.
Værre var det, at Donnaen så skulle til læge, til fysioterapeut - mange gange, til læge - igen, og til røntgen.
I arbejdstiden.
Min arbejdstid.
Ikke fordi Gemalen ikke ville, men af uransagelige årsager havde han næsten altid aftaler, der umuliggjorde hans medvirken.
Heldigvis har jeg et ret fleksibelt arbejde, og heldigvis ser det ud til, at Donnaen er ovre sin skade (7-9-13, bank under bordet).
Men så er det, jeg kommer til at tænke på, hvordan filan man klarer at have for eksempel fire børn? Ét er, at de alle skal fragtes til dit og dat til hverdag. Men hvis de så ovenikøbet render rundt og kommer galt afsted, så de skiftevis også skal køres til læge, på skadestue, til fysioterapeut og røntgen, mens de øvrige unger stadig skal fragtes til dit og dat, så synes jeg, det må begynde at stramme til?
Alligevel lader det jo til at lykkes hver eneste dag i rigtigt mange familier.
I'm impressed!
 |
| Og så afsted igen ... |
21 kommentarer:
Me too... altså impressed :-)
Minder mig om den gamle historie om kvinden der søger en stilling som mellemleder for 10 medarbejdere og bliver spurgt om ledelses- og organisationserfaring, hvortil hun svarer at hun har 5 børn og en mand i skifteholdsarbejde - og fik jobbet.
Men det er altså imponerende at se hvordan de familier kan få det hele til at hænge sammen...
Inge: Ja ikk':-) - det er en gang i mellem rimeligt imponerende, hvor meget det kan lade sig gøre at holde styr på!
Overlever: Hihi, ja den historie siger jo det hele :-)
Man vokser ind i opgaven om jeg så må sige.
Man kører en benhård - og jeg mener benhård - planlægning til mindste detalje. Alt kører på skinner så selv en 12årig kan overtage styringen i et par timer når lillesøster har brækket armen eller lillebror skal syes sammen.
Og af samme årsag er mødre ALDRIG syge. Aldrig.
Men ja, det går stærkt til daglig. Meget stærkt! ;-)
Ja, jeg er dæleme også imponeret over 4-børnsmødre, der oven i købet har fuldtidsarbejde.
Bare tre børn, for den sags skyld ...
Jeg har/havde, som du, kun ét barn, og jeg har aldrig transporteret hende ret meget rundt, men hun gik heller ikke til så meget sport - ville hellere sidde hjemme og sy rober ... hun havde selvfølgelig venner, men den transport klarede hun selv :-)
Din mand er eminent til at planlægge sine møder ;-)
Det er vel efter devicen, at 'man kan fordi man skal'? Jeg ved det ikke. Den slags logistik ligger et par år ude i fremtiden for vores vedkommende.
Og her hvor der er langt til alting, gik det meste af min tid udover arbejde at køre børn (to af slagsen) til aktiviteter i den ene by og i den anden by, tilbage til første by osv. Og den dag de kom på gymnasiet, fik kørekort og vi pludselig var 4 voksne personer, der skulle deles om 2 biler. Hvem kom til at stå med logistikken? ganske som hos jer :-)
Ja hvad mon forældre med flere børn gør, de gør som min datter gør ...........trækker på bedsteforældrene :-) ❤
Kong Mor har svaret til os, men jeg er præcis lige så imponeret, som du er. Man sætter de større børn til at passe de mindre, og det må være smart, hvis de kan få et kørekort som 10-årige ...
Godt hun har det fint igen♥ Ja jeg forstår det heller ikke!!! Tager virkelig hatten af for dem der klarer 4-5 og endnu flere børn. Der er nogen der bare har ekstra ekstra ekstra meget energi! God fredag! Knus
Kong Mor: Tænkte nok, at ord som 'benhård' eller 'gennemdisciplineret' havde noget med forklaringen at gøre ;-) Stram planlægning og så ellers vokse med opgaven. Pyh ha, det er jo ikke kun en gang i mellem men HVER dag! Jeg er stadig imponeret :-)
Ellen: Ja, fire, tre eller bare to. Så snart, der er mere en et enkelt barn, kan der jo nemt gå kuk i logistikken, synes man. Tænk, at C allerede var i fuld gang med at sy rober i teenage-alderen :-) I denne omgangvar gemalen nu ganske uskyldig i den dårlige planlægning ;-)
Østfront: Du har givetvis ret i, at man klarer det, fordi man skal. Lad os snakkes ved om en halv snes år, så kan det være, at du er logistikchef for en større børneflok, og så kunne det være sjovt at høre, hvordan det føles :-)
Lene: Ja, jeg er selv fra landet, så jeg kan godt huske, at afstandsfaktoren også spillede en rolle. Jeg fik så bare ikke ret tit lov til at låne en bil, da jeg fik kørekort, så det rykkede ikke ved noget. Afstanden er ikke så slem her, men jeg synes ikke, Donnaen skal bevæge sig rundt ved egen kraft i mørke.
Jonna: Hihi, jamen det er jo også en smaddergo' og smadderhyggelig løsning at trække på bedsteforældrene :-) Hvis man kan. Det kræver så bare, at bedsteforældrene både bor i nærheden og har tid og helbred til det. Jeg synes, jeg kan huske, at du har været afsted med et barnebarn. Det må være hyggeligt for både dig, dit barnebarn og din datter, at det kan lade sig gøre :-)
Madame: Hihi, ja Kong Mor har svaret. Men du har til gengæld en god pointe med kørekortet til den ti-årige ;-)
Tina: Ja, vi krydser fingre for, at Donnaen er tilbage i topform :-) Og ja, at holde styr på fire eller flere børn må altså være en STOR opgave. HVER dag. Også god fredag til dig - og knus tilbage :-)
Hun syede sin første krinoline som 11-årig ... af en hel del gamle lagner og med bambus fra haven som stivere, så man kan roligt sige, at det med skrædderiet vist stod skrevet i stjernerne for hendes vedkommende :-)
ja jeg også imponeret over det flerbørnsmødre kan nå, men jeg har jo selv været i situationen, dog uden bil, det var afhentning på cykel, med bus/tog eller på gåben..;-D
Ellen: Hun er da fantastisk, hende C :-) Nu har hun så også været heldig at have en mor, der kunne hjælpe. Ikke som Donnaens mor, som ikke begiver sig ud i noget vaskeligere end at sy knapper i ...
Reje: Ja uha - uden bil. Bliver du ikke helt træt, bare ved tanken om, hvordan du oksede afsted i sin tid ;-)
Herlig å slippe synes jeg og det er noen år frem i tid før det kommer på den siste generasjonen. Men det er dette med å måtte da. :-)
Må man, så kan man, som regel.
Men for et jag det må være.
Godt at Donnaen er nesten fullgod igjen :-)
Ha en fin dag og kanskje det detter noe ned i en postkasse nær deg, snart. :-)
Mormor
Ikke for at blive ved med at vade i det, men alligevel: C's mor kunne ikke hjælpe ... jeg har aldrig kunnet sy tøj; hun var 100 % autodidakt, indtil hun startede på selve uddannelsen. Sad med videoer på stillbillede, mens hun tegnede Eliza Doolittles og Scarlett o'Haras rober af og derefter syede dem. Men jeg kunne levere en symaskine og masser af aflagte stoffer, hun kunne bruge :-)
Her er et eksempel på en filmkopiering af C, 15 år: http://mommer.wordpress.com/2009/04/28/kreativitet/
Annemor: Ja, skal man, så klarer man det jo også. For det meste i hvert fald. Det kan være, du vil synes, det er hyggeligt, at fragte barnebarn til dit og dat til sin tid :-) Jeg er lidt sur på postbuddet, for der var kun kedelige breve i postkassen idag, og nu må jeg vente en hel uge, før jg kan kigge igen. Øv. Hav en dejlig weekend :-)
Ellen: Vad du bare videre, for C er da fantastisk !! Jeg var overbevist om, at du var en habil syerske - måske ikke ud i krinoliner - og kunne hjælpe hende. Så meget mere hatten af for ukuelig vilje til selv at hitte ud af det. Og den er virkelig skøn, den store hvide kjole :-)
Jeg er mor til 5 børn i alderen fra 3 til 15 år. Jeg er 39 og gift med faderen til alle mine skønne børn.
Vi kører hård planlægning, hvor manden i lige så høj grad er med i alle de logistiske udfordringer. Jeg er benhård. Vi deler - fuldstændig sharp - lægebesøg, skolemøder, sygedage, transport og alle de andre arrangementer. Mit arbejdsliv er lige så vigtigt som hans. Jeg er leder for 30 mennesker i en mellemstor virksomhed. Vi har ingen forældre, vi kan inddrage, så her er alle i familien nødt til at hjælpe hinanden. Vi har rengøringshjælp 4 timer om ugen, men det andet klarer vi selv - i fællesskab. Mine 2 ældste har 2 ugentlige maddage, hvor de selv skal planlægge menu, købe ind og disponere over de penge, de får til indkøb.
Legeaftaler skal der være plads til, men det er kun muligt mandag og torsdag.
Man kan ikke have fuldtidsarbejde med 5 børn, hvis manden ikke er med på lige fod. Mine møder er mindst lige så vigtige som hans...:-)
Hej Anonyme: Tak for din kommentar :-) Det må være skønt med fem børn, men dæl'me også hårdt! Kan godt forstå, at I kører med en benhård planlægning, som involverer alle, for at holde 'familiefabrikken' (ment pænt :-) ) kørende. Heldigvis har I så også en vis spredning aldersmæssigt, så de store virkelig kan yde en indsats. Og der er jo ingen tvivl om, at de lærer en hel masse, så de til sin tid rimeligvis vil være langt mere selvhjulpne end mit eget lille curling-barn. Mht ægtefællens indsats har du selvfølgelig ret i, at dine møder er lige så vigtige som din mands. Det er så ikke helt tilfældet her, hvor det er Gemalen, der tjener kassen, mens jeg bare yder et beskedent bidrag. Altså, må jeg yde mere på andre områder.
Send en kommentar