mandag den 30. april 2018

Andre folks tandbørster


Gemalen og jeg brugte bededags-weekenden i Nordsjælland.

Først på dagen kørte Gemalen orienteringsløb, og sidst på dagen spiste vi kage hos familie eller gode venner. Et udmærket koncept, hvis jeg selv skal sige det ...

Og så prøvede vi noget nyt. Altså nyt for os, for på nogle områder er vi nogle værre last movers, og alle andre end os har jo prøvet airbnb.

Gemalen fandt et lille rækkehus, betalte og aftalte nøgleoverleverings-detaljer med værtinden.

Vi nåede frem til aftalt tid, fik nøglen og slæbte vores ting ind. Gemalen samlede sin cykel og forsvandt ud til sit løb, mens jeg nøjedes med at flade ud på sofaen.

Det var et nydeligt lille hus. Rent og pænt, med tulipaner i vaserne og plads i køleskabet til vores ting. Vi havde selv linned og håndklæder med, men ellers var der alt, hvad vi skulle bruge. Måske bortset fra en sengelampe, men igen - det er nok bare mig, der er gammeldags, når jeg stadig fortrækker at godnatlæse i rigtige bøger af papir.

Men altså.

For der er et men.

Det havde absolut intet med det lille hus at gøre, men foregik alene i mit hoved.

Jeg bryder mig simpelthen ikke om at komme så tæt på folk, jeg ikke kender.

Jeg kan ikke lide at rode i andre folks ting, når de ikke er hjemme, Og selv om køkkenskabe næppe er blandt de mest private gemmer, syntes jeg alligevel, det var lettere grænseoverskridende at flå alle skuffer og skabe op i jagten på en brødrister.

Og badeværelset - argh.

Pænt, rent og nydeligt var det. Og givetvis tømt for de mest private ting. Men alligevel ikke mere tømt end at der stod brugte tandbørster og halve tandpastatuber i tandkrusene, og på en eller anden måde føltes det bare alt for intimt at vide, at værtinden og hendes søn brugte henholdsvis Zendium og Colgate, at knægten ikke var for god til at skrue låget på tuben, og at begge iøvrigt trængte til nye tandbørster.

Gemalen havde overhovedet ikke de samme skrupler, og det kan sagtens være, at vi prøver airbnb en anden gang, men jeg er sikker på, at jeg ikke kommer til selv at leje ud på den måde, med mindre jeg en dag er helt og aldeles på spanden økonomisk.

Og så vil jeg i givet fald pakke min tandbørste væk.


mandag den 23. april 2018

Lidt for sære småkager


Jeg ved det jo godt; så snart jeg har været bare en lille smule interesseret i at booke et hotel i Sønderborg eller Sarajevo, så sørger diverse cookies for, at jeg straks belemres med vældigt gode tilbud på overnatningsmuligheder i netop disse byer.

Det er selvfølgelig meget smart tænkt, men godt nok også temmeligt irriterende, når man nu enten har bestilt hotel det pågældende sted eller forlængst opgivet netop den destination. 

Men pyt, værre er det jo heller ikke.

Også pyt med alverdens andre underlige reklamer, der finder vej til for eksempel DMIs hjemmeside på samme grundlag. I øjeblikket oversvømmes jeg med reklamer for gummistøvler og hortensiaer. Det kunne faktisk godt ligne en meget smart afledet effekt af selve vejrudsigten (se dét ville være smart!), men er bare et udtryk for, at mine gamle røjsere trænger til udskiftning, og at nogen har ønsket sig netop en hortensia i fødselsdagsgave.

Lidt værre syntes jeg, det var, da jeg op til jul havde rullereklamer for rollatorer og andre pensionist- og handicapvenlige dippedutter.

- Må jeg lige være her?! tænkte jeg og havde i skyndingen glemt, at jeg havde været inde og finde et fejeblad med skaft til min gamle far.

Men ud over føromtalte fredelige gummistøvler og hortensiaer har jeg lige nu én reklame, der er så - ahem - særpræget, at jeg er glad for, at ingen ser mig over nakken, når jeg er på nettet.

Det er en reklame for - ta dah - KLUNKEVOKS ... !!

Det føles godt nok lidt grænseoverskridende at blive mødt af netop den reklame, når jeg slår op på min Ipad eller tænder for computeren. Men det er sådan, det kan gå, når man er så nysgerrig som jeg, at jeg, når jeg skal finde ud af noget om bredden på mountainbike-styr og så ud af øjenkrogen lige ser 'klunkevoks' stå og blafre som et godt tilbud og så bliver nødt til liiige at se, hvad det dog er.

Det ved jeg så nu.

Til overmål ...