Glædelig Nemesis

Egentlig burde jeg jo vide bedre.

For begynder jeg f'ørst at storskryde om et eller andet, er det stort set så sikkert som amen i kirken, at Nemesis kommer galopperende ind fra højre for at sparke mig bagi.

Således selvfølgelig også denne gang, hvor jeg var uforsigtig nok til at melde ud, at jeg havde styr på juleforberedelserne ...

Ha ha - som om!

Man er aldrig stærkere end svageste led.

Tidsoptimisten i mit liv mente, at han sagtens kunne stå sent op juleaftensdag OG tage til spinning OG sætte juletræ på fod og pynte det OG få Farmor klar til afgang klokken fire, hvor vi med julegaver, gås og rødkål skulle forlade residensen for at nå tids nok frem til mine forældre for at holde juleaften hos dem.

Så da Gemalen dampede af til spinning og meddelte, at han ville være hjemme igen lidt over klokken et, så Donnaen og jeg på hinanden og blev enige om, at det bare ikke var muligt.

Noget måtte vælges fra. 

Sove længe var gennemført. Gå til spinning var ikke længere til at stoppe. Og Farmor skulle vi jo have med. 

Altså måtte juletræet droppes.

Derfor kom juletræet først op juledag. Men til gengæld havde vi al den tid, vi skulle bruge, ingen rev hovedet af hinanden i processen, og resultatet blev - som altid - vældig fint.

Det blev julemiddagen også. Det eneste, jeg havde glemt, var sovsekulør. Men da det ikke er noget, min mor går ned på, er det bare noget, jeg skal have på min huskeliste til næste år.

Og mens andre mennesker efterfølgende har brugt tiden på at bytte gaver, har vi fordrevet tiden med at bytte baciller og vira.
Donnaen blev småsnottet, og Gemalen faldt om på sofaen juledag med influenzasymptomer. Heldigvis for at være nogenlunde frisk allerede dagen efter. Jeg selv gik i seng juledag med en meget kedelig fornemmelse af en ny omgang forkølelse siddende i svælget. Og ganske rigtigt vågnede jeg grundigt forkølet.

Nu er vi alle hjemme igen efter en to dages tur til Nordsjælland med aflevering af Farmor og familiehygge. Det vil sige; jeg hyggede mig kun med min dyne.

Og hvis nogen (læs: jeg) havde drømt om at få ryddet lidt op i Farmors gemmer, så blev det til at for lidt.

Men så kan jeg vel lære det?

Planmæssigt

Det går stort set planmæssigt.

Juletræet kom i hus inden snestormen. Gemalen og Donnaen hentede det igår. Jeg var ganske vist noget utilfreds med ikke at komme med, for vi har de sidste efterhånden nogle år hentet juletræ det samme sted hos det rareste ældre ægtepar, man kan tænke sig. Men det var koldt, og jeg var stadig snottet. Og nogen skulle jo passe på Farmor. Så derfor.

Og vi har købt ind, så en mindre hær ville kunne overleve både jul og snestorm.

Jeg har husket at tage gåsen op af fryseren, og den er nu så optøet, at jeg kan få indmaden ud og lave fond til sovs en gang i aften.

Det bliver jul, og vi har styr på det.

Rigtig glædelig jul.

Udsigten er også ret julet.