Bæverhaler

En samling mere eller mindre forknytte kvinder i alderen gråt-hår+. De fleste alene, nogle i følge med deres mand eller en god veninde. Et enkelt 'god morgen', men ellers tavshed. Bortset fra fjernsynet, der kværner formålsløst.

Scenen er sat. Venteværelset til Brystkræftscreening.

Vi skal alle til mammografi.

Nogle måske henvist på grund af mistanke om en knude, andre måske til check efter overstået operation. De fleste, ligesom jeg, - forhåbentlig - bare til screening, fordi de har nået den alder, hvor regionen tilbyder et check hvert andet år.

Hvilket jo kun er godt, men tydeligvis ikke sjovt.

Bedre bliver det selvfølgelig ikke af, at det er tidligt. Klokken er kun lige godt otte, og flere af os har skullet alt for tidligt op for at være fremme til tiden. At netop tiden så kan skride med et kvarter, allerede næsten før undersøgelserne er gået i gang, kan godt undre ...

Så ind i et lille forrum med besked om at låse og smide kludene.

Og så ind - og i menneskehænder!

Hvor er det lige, de finder sygeplejerskerne til netop det job? Hvilke kriterier bliver de castet efter? Enten er de frygtindgydende store, eller også er de små, kantede og sadistiske.

'Min' tilhørte første kategori. Hun var cirka dobbelt så stor som jeg. På begge leder. Manglede overskæg, men talte til gengæld dansk med østeuropæisk accent. Bare sådan for at fuldende billedet ...

Men hellere det end en af sadisterne, der klemmer, til de kan se tårer!

Først forsøges ens bryst klemt fladt som en bæverhale på den ene led og derefter på den anden.

For hulan, hvor gør det o-n-d-t.

Havde næsten fortrængt det, men der vil nu gå en rum tid, før jeg igen glemmer det ...

Og jeg tænker på, at når det kan gøre SÅ ondt i en gajol-størrelse, hvor ondt må det så ikke gøre, hvis man har bryster i størrelse grapefrugt eller melon? UFF, bare tanken.

Ligesom jeg spekulerer på, om det virkeligt ikke kan gøres mere skånsomt? Hvis det var mænd, der blev udsat for tilsvarende behandling, ville der garanteret lynhurtigt blive opfundet et andet system. Skal mænd checkes for testikelkræft, foregår det jo ikke ved, at man anbringer de ædlere dele mellem to plader og klemmer, til det knaser. Næh nej, det foregår med ultralyd, hvilket man allerhøjst kan komme i godt humør af ...

Det er slet ikke retfærdigt. 

Men nu varer det heldigvis to år, før jeg skal afsted igen. 

Regner jeg da med.

Må man græde over spildt æblejuice?

Da jeg kom hjem igår efter arbejde, var vores ellers normalt ret spejlblanke køkkengulv pludselig temmelig mat at skue, og jeg kunne se, at der var tværet hen over det med et eller andet. Straks havde jeg Donnaen i forhør:

- Har du tabt noget på gulvet?

- Nej, jeg ved ikke, hvad det er, svarede hun forurettet.

- Jamen, det er helt syltet ind i et eller andet?

- Jah, far var også igang med at vaske eller tørre noget i morges.

Det havde Gemalen ikke nævnt, men måske havde han bare tabt noget og så troet, at han gjorde gavn ved at køre rundt i det med en karklud ...

I hvert fald var der ingen vej udenom; gulvet skulle vaskes. Nu. Og det blev det.

Senere fortalte Gemalen, at ja, han havde vasket gulvet, men at nej, han havde ikke spildt noget.

Så hverken han eller Donnaen havde altså spildt noget, og det havde jeg heller ikke. Sært tilfælde ...

Da jeg skulle lave aftensmad og åbnede køleskabet, sagde det zschlupfssh på en meget klistret måde, og jeg kunne slet ikke lukke lågen igen, for den nederste gummiliste var gået delvis løs i forbindelse med zschlupfssh-lyden. Hele bunden af køleskabet og gummilisten var totalt klistret og snasket, og jeg var nu helt overbevist om, at enten Gemalen eller Donnaen havde tabt kartonen med æblejuice uden rigtigt at gide at indrømme det.

Vaske, skure, gnubbe, tørre efter og putte gummilisten tilbage på plads, og så tænkte jeg ikke mere over det.

Før i morges, hvor jeg åbnede køleskabet, og det igen sagde zschlupfssh, og jeg stod med en dryppende æblejuicekarton i hånden.

Og der i det klare morgenlys kunne jeg nu se katastrofens omfang. Noget jeg behændigt havde undgået indtil da. (Undskyldning: jeg må have været meget træt og skulle vist kun bruge noget fra øverste hylde ... Hmm).

Æblejuicekartonen var utæt, og ikke alene sejlede hylden i lågen. Det havde også dryppet ned på den næste hylde. Og den næste. Så ketchup og saft og remoulade og levertran og alt det andet dels stod og soppede i æblejuice dels var blevet dryppet på i et uskønt mønster. Så ikke alene skulle lågen og hylderne vaskes af. Hver eneste dum flaske eller bøtte skulle også.

Ikke nok med det. Det var også dryppet ind i køleskabet, på de nederste hylder og skuffer.

Det eneste, jeg kunne glæde mig over, var at det ikke var dryppet ind i skufferne, så hverken gulerødder, broccoli eller andet var blevet marineret i æblejuice. Og resten var emballeret i bøtter og bokse og havde heller ikke taget skade.

Og nu er mit køleskab pænt og ny-rengjort.

Så måske var det slet ikke så slemt.

Men i morges klokken halv ni var jeg slet, slet ikke glad.

Nej, det var ikke dén karton. Den utætte er smidt ud!