Aftensmads-forkert?

 

Føler mig helt aftensmads-forkert. Eller hvad?

 

Har nemlig lige siddet og læst denne artikel om aftensmadsvalgets afhængighed af landsdelen, vi bor i.

 

FDB Analyse har fundet ud af, at der spises forholdsvis mere sushi i København end i Vestjylland, mens der omvendt bliver spist mere (flere?) boller i karry der ude vest på..

 

- Hø hø, tænkte Fruen, det er godt nok raket-videnskab, de har gang i der inde hos FDB.

 

Der kommer vel næppe ret meget bag på ret mange, at man skal være varsom med at servere sushi for vestjyder, mens man på den anden side heller ikke skal være alt for kæk med kål og/eller boller i karry, hvis man har en ærke-københavner på besøg.

 

Er vi så helt forkerte, når vi faktisk godt kan li' både kål, boller i karry og sushi? Er vi malplacerede her i det midtjyske, eller er det netop fordi, vi bor her lige midt i det hele, at det meste glider ned?

 

Anyway, jeg synes bare, det er underligt (underligt som i højst mærkværdigt og en lille smule foruroligende), at nogen - altså FDB Analyse - har brugt krudt på at finde ud af noget, som vi godt vidste i forvejen. Og da de så havde fundet ud af det, udsendte de en pressemeddelelse (går jeg da stærkt ud fra), som så via Landbrug og Fødevarers hjemmeside er blevet bragt i de landsdækkende medier.

 

Er det fordi FDB har for mange penge? Den tanke kan jeg godt få, når jeg skal betale i deres butikker. Og har mediehusene omvendt så få ressourcer, at de rask væk lader den yngste praktikant skrive en artikel, om noget alle ved i forvejen?

 

Lige nu overvejer jeg at gå ind i analyse-branchen. Som første punkt vil jeg undersøge noget om morgenmadsproduktvalg sat i relation til alder. Så vil jeg skrive en pressemeddelelse a la 'Helt ny analyse viser, at det især er mindre børn, der vælger Guldkorn, mens Gamle Ole i højere grad er populær blandt ældre'. Se, det bliver da en historie, der vil noget.

Nisse-jagt

 

Glædelig bag-jul!

 

Min far bliver sur, når jeg siger sådan, så derfor har jeg som et uartigt børnehavebarn behov for lige at klemme det ud alligevel en gang i mellem.

 

Og det er sidste chance, for jeg har proklameret, at julen er overstået pr. udgangen af denne weekend.

 

I sidste weekend kaldte Pigebarnet mig både julehader og juletræsmorder, da jeg gik til angreb på juletræet bevæbnet med grensaks og sav. Derfor måtte al videre ned-pyntning, af-pyntning (hvad hedder det?) udsættes til denne weekend..

 

Projektet går ikke særlig godt..

 

For det første er der ingen hjælp at hente, for både Gemalen og Pigebarnet synes, det er alt for tidligt. For det andet står Pigebarnet fast på sin - siger hun - hævdvundne ret til kun at pille én ting ned pr. dag af sit eget pynt, så på hendes værelse har det i særdeleshed lange udsigter.

 

Al gran er dog ude af huset. Dvs det er det forresten ikke, for selvom det nu er 7. søndag i advent, er der stadig lidt lys tilbage at brænde i adventskransen, og det skal altså væk først. Sådan er reglerne. Basta.

 

'Al gran' er også en sandhed med modifikationer, for ligegyldigt, hvor meget der støvsuges, dukker der alligevel grannåle op rundt omkring de næste par måneder.

 

Når det kommer til stykket, er det dog nisserne, der udgør det store problem.

 

For de hygger sig, gør de.

 

Og de vil ikke pakkes væk.

 

Så de driller, og jeg må erkende, at jeg falder håbløst igennem som nisse-opdrager.

 

De gemmer sig. Nogle gør sig små bitte, så jeg ikke lægger mærke til dem. Andre prøver at blende i med omgivelserne. Nogle har anbragt sig så højt, at de er svære at se og kræver en stige at få ned. Så er der dem, der lader som om, de er fast inventar, bare fordi de pga byggerod har strået fremme siden august. Og endelig er der dem, der er så frække, at de lader sig falde ned bag ting og sager, når jeg rækker ud efter dem.

 

Jeg har jagtet dem hele dagen. Og nu gider jeg ikke mere.

 

Men der sidder stadig nogen tilbage og griner i krogene. Jeg kan høre dem fnise..