Ferie-slut

Ferien er slut, og efter et par dage til at vaske tøj og gå til fødselsdagsfester har hverdagen ramt os.

Op klokken alt for tidligt og så ellers prøve at finde ind i den vante trummerum.

Vi havde en udmærket ferie, som dog ikke vil gå over i historien som fantastisk. På den anden side var det værste, vi oplevede, at komme hjem til en utømt skraldespand - adwr! - så helt slemt var det jo heller ikke.

Det var varmt. Det har der jo været stort set overalt, så selvfølgelig også i Italien. Vi boede dog heldigvis så tilpas højt (oppe i bjergene), at vores værelser var dejligt svale om natten. Det var derfor ikke temperaturen, men madrassens næsten skålformede facon, der gjorde det lidt besværligt at sove godt. I løbet af natten trillede jeg mere og mere ind mod midten og Gemalen, og selv om det kan virke meget hyggeligt, var det ikke helt optimalt.

Det var et dejligt, men pudsigt hotel, vi boede på.

Bortset fra sengen var der bestemt ikke noget at klage over. Værelserne var store og fine, og vi kunne få vores morgenmad, lige når vi ville. Den, altså morgenmaden, var næsten overdådig efter italiensk standard, idet vi - ud over små stykker ristet brød og en kage-agtig ting med sukker på - også fik yoghurt med frisk frugt til. Middag kunne man også få, og det fik vi en enkelt aften. Den fineste gourmet-mad, superlækkert anrettet og serveret af værten selv.

Han var også stort set den eneste tjenende ånd, vi så. En gang i mellem så vi skyggen af en stuepige, og nogen må vel også have tilberedt den lækre mad?

I det hele taget var det småt med andre mennesker på det lille hotel. I flere perioder havde vi hotellet for os selv, og ellers så vi kun andre til morgenmad to gange, plus nogle gæster i restauranten om aftenen. Det var lidt sært, men desværre var den ellers meget charmerende på den der særlige italienske måde værts engelsk næsten lige så dårligt som mit - stort set forsvundne - italienske, så vi nåede aldrig til at høre, om manglen på gæster skyldtes, at han lige havde åbnet, eller om det var et mere generelt problem.

Et problem, som muligvis kunne skyldes, at hotellet lå meget langt fra alting.

For det gjorde det nemlig. Der var cirka 125 km til noget som helst. Til Nice, Cannes og Monaco, til Genova, til Torino og til Asti. Den lille by, Ormea, bød ikke selv på noget særligt, så skulle man noget, måtte man ud at køre. Middelhavet og den nærmeste kystby, Imperia, lå knap 50 km væk, men det var italienske bjerg-kilometer, hvilket vil sige, at de var både voldsomt snoede og ind i mellem ret stejle, så det tog en time at køre turen. Det kunne godt gøres hurtigere, men af hensyn til sin hysse hustru valgte Gemalen at køre i et noget mere moderat tempo end italienerne selv.

Det betød, at jeg faktisk var med ude at køre hver eneste dag, selv om jeg på andendagen, da Gemalen liiige skulle prøve en alternativ rute, var lige ved at opgive alle fremtidige udflugter. Gemalens alternative rute var ganske vist betydeligt mindre trafikereret, men det var der en ganske god grund til, for den var nemlig smal og endnu mere snoet og meget mere stejl end den 'almindelige' landevej, og selv om Gemalen nok syntes, det var ret sjovt, var han godt klar over, 'at vi må nok hellere tage den almindelige vej hjem'.

Hvorfor i alverden vi så havnede der uden for lands lov og ret?

Det var lidt en hovedet under armen-beslutning, som vi tog dagen før afgang og tydeligvis ikke havde tænkt ordentligt igennem. For vi havde nemlig for længe siden bestilt overnatning i udkanten af Ventimiglia, som ligger på kysten, helt ind til Frankrig. (Den placering ville have sparet os for mindst 100 kilometers kørsel hver dag). Men pludselig så Gemalens sig sur på stedet og syntes, der så 'lidt snusket' ud. Og da der samtidig var nogen i familien, der pippede om, at der muligvis var et flygtninge-problem i Ventimiglia, trak han stikket, hvorefter Fruen blev fornærmet og meddelte, at så kunne han bare selv finde et andet hotel, for hun gad i hvert fald ikke.

Resultatet blev et godt, omend pudsigt, hotel, men en uhensigtsmæssig placering.

Og selv om det altså var et ret hyggeligt sted, vil jeg nok i fremtiden prøve at undgå at blive frøken-fornærmet i netop hotel-udvælgelses-fasen.