Der er sket en katastrofe af de mellemsvære.
Sådan en rigtig luksuskatastrofe, som man slet ikke kan tillade sig at kalde en katastrofe, men som alligevel i vores forkælede liv føles som mere end bare ærgerlig.
Den lokale jordbærbonde gider ikke mere!
Han gider vistnok stadig at være bonde, men han gider ikke jordbærrene mere, og det er jo værre end bare ikke så godt, for hvor i alverden skal vi så få jordbær fra?
Og nye kartofler, for jordbærbonden har også solgt de lækreste kartofler fra sin bod, og jeg, som har æælsket hans kartofler, er lige ved at tude ved tanken om, at jeg aldrig mere skal spise mig næsten dårlig i hans nye kartofler. På denne årstid har jeg stort set levet af nye lune kartofler med en klat smør, kartoffelmadder og kartoffelsalat - og lidt jordbær til dessert.
Men nu er det slut. I søndags var sidste dag i både gårdbod og ude på pluk-selv-markerne.
Budskabet havde nået både de lokale medier og facebook på forhånd, så da jeg viderebragte den triste nyhed til resten af familien og samtidig fortalte, at man måtte grave jordbærplanterne op og tage med hjem til egen have, var Donnaen straks fyr og flamme:
- Det skal vi da, altså grave jordbærplanter op og sætte herhjemme. Jeg vil med derud!
- Jamen, vi har jo ikke nogen nyttehave, protesterede jeg forsøgvist.
- Det er da fuldstændigt lige meget, mente Donnaen.
At Donnaen pludselig skulle udvise så stor jordbær-entusiasme var lidt overraskende, da hun kun spiser moderate mængder jordbær og vist kun en enkelt gang har været med på en pluk-selv-mission. Til gengæld har det, lige siden hun var en meget lille høne, været en fast bestanddel af sommeren, at vi skulle køre ud langs Gudenåen efter jordbær og kartofler på næsten daglig basis i sæsonen, så det er en lille barndomsbrik, der nu desværre er forsvundet.
Derfor fandt vi spand, spade og skåle frem og drog ud på selvpluk i søndags.
Der var mange mennesker, og alle begræd de jordbærbondens beslutning, mens de bar jordbær væk i kilovis og fyldte opgravede jordbærplanter i kasser og spande.
Og det samme gjorde vi. Donnaen plukkede jordbær til den store guldmedalje og ville have gjort sin super-effektive bærplukker af en oldemor stolt, mens jeg måtte se mig agterudsejlet.
Bagefter gravede vi jordbærplanter op til at fylde en spand og kørte så hjem med rovet. Først måtte jordbærrene gøres i stand, og så plantede jeg jordbærplanter i mit staudebed. Sådan lidt hist og pist, hvor der var en bar plet. Gemalen tog sig til hovedet, men holdt klogeligt sin mund.
Til næste år kan vi så spise hjemmeavlede jordbær.
Eller også kan vi ikke. Det er lidt et spørgsmål, om planterne vil overleve i denne knastørre sommer. Selv om der kun gik en halv eftermiddag fra de blev gravet op, og til de stod i jorden igen, ser de, trods daglig vanding siden, noget slatne ud. Men jordbær er jo hårdføre, så måske tager de sig sammen og skyder igen fra bunden?
Vi må vente og se.
11 kommentarer:
Jo jordbær er rimelig hårdfør. Min morfar plantede dem om hver sommer og tog stiklinger af de gamle, så der hele tiden var rotation i dem ;-) håber I får masser af jordbær næste år (husk at dække dem af, så fuglene ikke spiser dem alle). Jeg skal selv på plu-selv gård i weekenden - glæder mig. Det at plukke er forbundet med mange barndomsminder. Kh. Birgitte
Birgitte: Ja, jeg håber, de er hårdføre nok. Sådan som de er plantet, er jeg ikke så bekymret for fugle. Men bliver det en fugtig sommer (det er jo set ...), så skal jeg virkelig gøre noget for at holde sneglene væk :-( Jordbærplukning er vist en hyggelig del af ens barndom, tror jeg :-)
Godt, at I fik sikret jeg nogle jordbærplanter - så er katastrofen i det mindste ikke total. Men jeg kan sagtens forstå, at I er kede af, at jeres leverandør af sommerlækkerier ikke vil levere mere. Der er bare nogle ting, der helst ikke må forandre sig.
Randi: Du har helt ret; visse ting skal bare forblive, som de er. Altid :-) vi håber på egen avl, og så må vi se, om vi kan finde en anden jordbær- og kartoffelleverandør, sådan en med gårdbutik og helst ikke alt for langt væk.
De planter skal nok komme stærkt tilbage :-)
Men jeg forstår godt din tristhed (hvis ikke det er for mildt et ord) over, at han går på jordbærpension. Som Randi siger, så skal visse ting helst være stabile i ens tilværelse!
Ellen: Ja ikk'. Det skal de bare :-) Trist og en lille smule personligt fornærmet er vist det, jeg er ;-) Gode, hyggelige ting skal bare ikke laves om, men helst bestå til evig tid.
Jordbærplukning har jeg ikke gjort i en del år, jeg køber mig fra det. Men jeg kan sagtens forstå dine tanker, der er bare nogle ting, som ikke skal laves om på.
Jordbær og nye kartofler er en livsnødvendighed, så det skal man bare have :-) og de smager nu allerbedst fra ens egen have, så glæd I jer bare. Det er noget helt særligt, at gå ud i haven og nuppe sig et par jordbær eller andre spiselige sager, som sagtens kan forenes med havens stauder og blomster.
Lene: Vi har også bare købt, langt de fleste gange. Men jo ude i boden hos jordbærbonden, så det var stadig en særlig udflugt. Nej, visse ting skal helst bestå :-)
Pia: Ja, jordbær og nye kartofler SKAL man bare have :-) Nu afventer vi, om jordbærplanterne overlever og måske kan give os en håndfuld jordbær eller to til næste år.
Sådan, det er iværksætteri på højniveau - og den relevante af sin skags tilmed!
- A
Anne: Ja, det er da det, det er ;-) Meget, meget relevant vil jeg også mene.
Send en kommentar