mandag den 13. marts 2017

Kontraster


Hvor kom vi fra? 

Næste morgen hoppede vi på metroen og kørte to stationer mod øst, væk fra Central og de dyre områder omkring Financial District.

Vi stod af på North Point og dukkede op i en verden, der så ret hverdags-autentisk ud. Masser af høje og godt brugte bygninger, hvor mange, mange kinesere havde deres hjem.

Vores første mål var Chinese Goods Centre, et kinesisk stormagasin, som ikke gjorde noget nummer ud af at se fancy pansy ud, men bare havde masser af varer stablet tæt på hylderne. Fruen ville gerne se det, bare fordi .. det kunne være sjovt. Donnaen var desværre ikke voldsomt veltilpas, og besøget blev derfor kort. Jeg nåede dog at forelske mig i nogle meget flotte krukker eller gulvvaser dekoreret med traner. Hvis bare jeg havde haft omkring 6000 kroner plus det løse til told og forsendelse ...

Videre gik det, under Kowloon Bay og over på Kowloon-siden. Her var metroen så venlig at ligge oven på jorden, så vi kunne se lidt på byen. Og hvilken by! At Hong Kong er et af verdens tættest befolkede områder, er ikke så svært at overbevise sig selv om. Der bor over 7 millioner mennesker på et område rundt regnet på størrelse med Lolland. Og da der ikke bor så mange i yderdistrikterne, må tætheden nødvendigvis være så meget desto større andre steder. Et af disse steder er Kwun Tong, som vi kiggede ud på fra metroen. Her bor der over 57.000 personer pr. kvadratkilometer. Det er ret mange, skulle jeg hilse at sige. Til sammenligning bor der 'kun' 18.000 personer pr kvadratkilometer på Nørrebro i København, som vistnok er noget af det tættest befolkede, man finder i Danmark.

For at få plads til alle disse mange mennesker har man selvfølgelig været nødt til at stable dem. Virkelig højt og virkelig tæt. Højhusene stod skulder ved skulder ved skulder. Det gør de mange steder, blandt andet i de helt nye bebyggelser ud mod lufthavnen. Men inde i Kwun Tong er højhusene ældre, og nogle er derfor begyndt at se lidt mistrøstige ud, hvilket måske/måske ikke er med til at øge indtrykket af overvældende kompakthed? Donnaen og jeg kiggede og kiggede og funderede over, hvordan det måtte være at bo der og skulle finde hjem til sin egen lille skoæske på 37. etage blandt uendeligt mange stort set ens huse. Svært at forestille sig, når man selv bor i en flad, midtjysk provinsby.

Det primære mål var Chi Lin, et buddistisk nonnekloster med tilhørende have, og ikke at glo på højhuse. Det, altså at glo på højhuse, brugte vi ganske vist en del virkelig meget tid på i løbet af hele ferien. Fordi vi simpelthen ikke kunne lade være med at falde i svime over dem. Igen og igen.

For at komme til nonneklosteret skulle vi af på Diamond Hill og kunne meget bekvemt benytte kundetoiletterne i indkøbscentret med det flotte navn Plaza Hollywood. Vi krydsede under et par store veje og fandt ind i Nan Lian Garden, der er en klassisk kinesisk have med fine stier og træer, buske, blomster og damme sirligt placeret efter mere end tusinde år gamle principper. Det overraskende er, at haven faktisk er ganske ny, kun ti år gammel, og resultatet af en regeringsbeslutning tilbage i 1980'erne, hvor man vedtog en ny plan for bydelen. Hvad der har været tidligere, ved jeg ikke.

Nu er her så en have, og det er intet mindre end fantastisk at bevæge sig fra den buldrende by og ind i den fredelige have, hvor man - bevares - stadig kan høre byens larm, men hvor hele atmosfæren med det samme er ro og lavt gear. Vi satte os på en bænk og lod os overvælde.

Haven passes af klosteret, og det gøres ret nidkært. Man må ikke spise eller drikke i haven, men vi tænkte, at vi da godt liige kunne drikke lidt vand af en flaske. Det kunne vi så ikke. Små, midaldrende parkbetjentdamer slap os ikke af syne. Donnaen pointerede, at det egentlig var sært, at der var skraldespande i haven, når man ikke måtte indtage noget. Måske er de til papirlommetørklæder, hvis man skulle formaste sig til at pudse næsen?


Vi gik over en lille bro for at se nærmere på det smukke, gamle kloster. Som slet ikke er gammelt. Det er oprindelig bygget i 1930'erne og genopført i 1998 i nøjagtig Tang-dynasty-stil. Ikke at jeg har en pind forstand på kinesiske stilarter. Mørkt træ og store, flotte svungne tage i sort tegl. Forholdsvist simpelt, men alligevel fyldt med næsten alle de krummelurer, som jeg forbinder med buddhistiske templer.

Klosteret er et ret stor bygningskompleks, men man har som besøgende ikke adgang til selve klosterdelen, men kun til de centrale tempelbygninger. Det var også rigeligt. Der var nok at se på. Flotte forgyldte buddha-figurer omgivet af - øh - andre figurer, som jeg ikke har helt styr på, offergaver, røgelsespinde og bedende kinesere. Helt perfekt til formålet, som var at vise Donnaen, hvor flot, anderledes og betagende sådan et tempel kan være.

Egentlig var vi ikke særligt interesserede i det indre, men mere i det ydre. I den totalt surrealistiske kontrast mellem den gamle, klassiske tempel-arkitektur og de omgivende supermoderne skyskrabere. Vi tog tilsammen en million billeder, og næsten ligegyldigt hvilken vinkel vi valgte, tårnede højhusene sig op i baggrunden. Det var både vildt, flot og tankevækkende. Tankevækkende, at man i en by med så massive pladsproblemer vælger at lægge først et kloster og siden en kæmpestor have på 3,5 hektar midt i det hele.

Tilbage i haven dryssede vi lidt rundt og beundrede især den lille gyldne pavillon, der også var blevet plads til. Den er virkelig fin og meget fotogen, omgivet af grønne buske, blå himmel - og skyskrabere.

Til sidst kunne vi umuligt tage flere billeder. Vi var også blevet sultne, så vi gik tilbage til storcentret, hvor vi efter at have kigget på adskillige restauranter endte med at spise japansk ...



PS: Jeg har efter-googlet en del til dette indlæg, men da det ikke er en afleveringsopgave i gymnasiet, sætter jeg altså ikke kilder på. I har bare at tro på, hvad jeg skriver ...

18 kommentarer:

Lene sagde ...

Og det gør vi så :-) det må virkelig være en kontrast at stå der i en have omgivet af tårnhøje skyskrabere. Dejligt at du genoptog beretningen :-)

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Det er godt ;-) Ja, og det er på mange måder netop de kontraster, der stadig her en lille måned senere fylder rigtig meget i vores bevidsthed.

www.skøreliv.dk sagde ...

Lolland ville jo lave en Atlantis med 7 millioner mennesker, det er stensikkert! Men altså, Åhh, krukker! Det er min yndlings rejsesouvenir, men de er godt nok satans besværlige at transportere. Og ja, ret dyre er de også, nogle gange....

Fruen i Midten sagde ...

Maude: Haha, det ville bare sige 'svup!' og væk var Lolland, sunket i havet under al den beton ;-) Ja, krukker er godt nok besværlige. De her var nok 100-120 cm høje og dermed rigtigt dumme at have i kufferten.

Mette sagde ...

Åh, lyder bare så spændende. Har du købt noget som helst med hjem?? eller må man ikke? Krukker kan man aldrig få for mange af:o)

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Nej, købte faktisk ikke noget med hjem. Krukker skulle i givet fald været sendt - med skib går jeg ud fra. Det havde nok kostet kassen. Hvordan toldreglerne er, aner jeg ikke. Det var det også, spændende altså :-)

Ellen sagde ...

Meget interessant læsning.
Jeg har tit tænkt på, hvad det mon egentlig koster at få sendt ting hjem. Når vi ser fx "Kender du typen", ser/hører man indimellem, at "den [store tingest] har de købt i Mexico/Thailand/Afrika/Australien" - fint nok, men hvor mange gange skal prisen dobles op, inden den Store Ting står i ens hjem? Det burde man faktisk undersøge ... sæt nu, man blev positivt overrasket. Det er garanteret ikke PostNord-priser derude i det store udland.

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Ja, man burde undersøge det. Jeg prøvede at google og fandt en freight calculator, der gav plus/minus 400 USD for "min" vase med fx UPS og DHL. Så det er nok ikke vejen frem? Kom det dertil, ville den lokale forretning forhåbentlig kunne hjælpe. På samme måde som fx Illums Bolighus hjælper købeglade kinesere med at shippe deres indkøb hjem.

Birgitte B sagde ...

Det med nyt (højt) byggeri og det traditionelle oplevede jeg også i Singapore. Det er ganske fascinerende... Men de der områder, hvor man bor tæt (og ofte fattigt), de er godt nok fremmede for os danskere. Kh. Birgitte

Inge sagde ...

Javel og forstået.. :-) Jeg tror fuldt og fast på dig, og specielt på at kontrasterne er store og forunderlige derude.. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Har aldrig været i Singapore, men forestiller mig, at nogle af kontrasterne må være de samme. Ja, fascinerede i hvert fald os virkelig meget. Vi var ikke 'nede på jorden' i fx Kwun Tong, så jeg kan ikke vurdere, om der var decideret fattigt, men ... Og du har ret, det er meget fremmed for os (forkælede) danskere :-)

Inge: ;-) Du har jo selv oplevet Hong Kong, så du er nok ikke så svær at overbevise :-) (Og så tror jeg iøvrigt, at jeg har regnet ud, hvor den gamle lufthavn lå - hold da fest for en indflyvning siger jeg bare!!).

Annemor sagde ...

Tror deg så gjerne.
Tenker ofte på skandinavers plassbehov (og materielle behov) og lurer på hvordan det ville bli om hele verden skulle reise seg og kreve det samme.
Trangt?

Takk fro fint reisebrev.
Klem fra Nord :)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Jeg er selv sådan en, der elsker masser af plads. Jeg skal vist være glad for, at jeg er dansker og ikke Hong Kong-kineser, for mine plads-ønsker er der ikke plads til i Hong Kong. Men fremtidige generationer - også de skandinaviske - må nok vænne sig til mindre plads. Selv tak og klem tilbage :-)

@ sagde ...

Wow! Sikke en oase og masser-at-se-på-by. Helt benovet over at I kunne finde rundt og navigere. Lyder meget spændende. Og selvfølgelig spiser i japansk i Hong Kong.

Fruen i Midten sagde ...

KS: Der er rigtig, rigtig meget wow over den by :-) Benovet behøver du ikke at være. Det var nemt nok at finde rundt. Alt er skiltet på både kinesisk og engelsk.

Inge sagde ...

Du har helt ret, det var en vild og spektakulær indflyvning.. Jeg har aldrig hverken før eller siden oplevet noget lignende.. :-)

Min Servicehund sagde ...

Selvfølgelig tror jeg dig, og hvorfor skulle et blog indlæg være bygget op som en aflevering i gymnasiet?
Tror ikke jeg ville overleve længe i de skotøjsæsker i kæmpe kasserne.
haven ser tilgengæld dejlig ud, ups ikke engang en tår vand, det var striks, men selvfølgelig ikke den rette have for skovtur m.m.
det skønt at høre om jeres tur

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Og dét tror jeg på!

Servicehund: Nej, det behøver heldigvis ikke ligne en gymnasie-aflevering ;-) de stablede skotøjsæsker er virkelig meget fremmedartede, når man som jeg er vant til at leve i en flad provinsby. Problemet med den have var nok, at den ville blive sådan et rigtigt picnic-sted (med tilhørende affald), hvis man man måtte spise eller drikke noget som helst. Tak :-)