Salte fisk er godt. Især dem af lakrids.
Salte hunde not so much.
Farbare fortove er også godt, mens glidebaner kan være meget sjove, bare ikke når man følges med glad hund med en vis trækkraft ...
Det giver visse udfordringer i disse tider, når Kamelen skal luftes. Udfordringer, der endda vokser med en eller anden ujævn korrelation til tiden, der går fra snefald til gåtur.
For selv om Fruen foretrækker at kunne stå fast, skal der jo også tages hensyn til Kamelens poter, så jeg prøver at planlægge en rute, hvor der er chance for, at begge dele kan lade sig gøre. Om ikke hele tiden, så dog i overvejende grad.
Fredag aften faldt der lidt sne, og fordi alle sad og stenede til X-factor og håndbold eller bare var generelt for dovne til at lette sig fra sofaerne, fik sneen lov at ligge urørt, så Kamelen og jeg kunne tusse afsted og sætte fine potemærker og knapt så fine støvlefodspor på vores vej.
Lørdag morgen var de fleste stadigt helt og aldeles forhindrede i at komme ud og rydde fortove. De mest morgenfriske havde dog skovlet og skubbet - og saltet. Eller bare saltet. Disse få fortovsstykker var nemme at undgå, for vi kunne hoppe ud på vejen, hvor der kun var ganske få spor efter biler og derfor stadig godt at gå.
Efterhånden som lørdagen og søndagen gik, blev de saltede fortovsstykker både flere og længere, men da de små, blinde stikveje i nabolaget ikke saltes, kunne vi stadig gå ude på vejene. Nu dog med lidt mere forsigtighed, da sneen flere steder var blevet kørt til is.
Sidst på dagen vågnede kommunens saltmand op til dåd, og så skete der ting og sager.
For den kommunale saltmand kører efter sine helt egne regler. Umiddelbart ville jeg mene, at det alene er hans opgave at salte de kommunale fortovsstykker og stier. Men det er bestemt ikke det koncept, saltmanden kører efter. Han salter ganske vist de - allerfleste - kommunale fortovsstumper, men derudover salter han også en hel masse andre steder. Ud for nummer otte, men ikke nummer ti, tolv og fjorten. Og så ud for nummer elleve på den anden side af gaden.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal tro om hans system, men jeg er ret sikker på, at han ikke har helt rent salt i sprederen. Enten har han en meget stor vennekreds, hvis fortove han er så rar at salte. For mine skattekroner. Eller også har han en meget interessant Nebengeschäft ... Desværre er det - af gode grunde - ikke hundeejerne i nabolaget, der får saltet deres fortove, så ind til videre er det ikke lykkedes mig at møde nogen, der kan give mig en forklaring.
Under alle omstændigheder medfører saltmandens generøse saltning, at det pludselig bliver en hel del sværere at undgå saltede fortove.
Og i mellemtiden er der blevet kørt mere på vejene, så de nu fremstår som 90 procent glidebane og 10 procent endnu ikke fastkørt sne. De 10 procent er vel at mærke fordelt med fire procent i hver side og to procent hist og her.
Her forsøger vi alligevel at gå. Og selvom Kamelen godt kan komme på glatis, står hun generelt m-e-g-e-t bedre fast end mig ...
Efter de første ti nærdødsoplevelser på den konto opgiver Fruen og haler Kamelen ind på de saltede fortove. For Kamelens skyld må man så bare håbe, at vi er næsten hjemme igen, når det sker.
Heldigvis er det allersidste stykke hjem til hoveddøren hen over den snedækkede græsplæne, så Kamelen kan få renset (det håber jeg i hvert fald) den værste salt af poterne, før vi går ind.
Og lige om lidt bliver det forår, har jeg bestemt!, og så er vi det problem kvit.
 |
| Desværre kan vi(vil jeg) kun gå i skoven, når det er lyst. |
24 kommentarer:
Stakkels vuffer!... Hurtig genindførsel af dødsstraf for kommunale vejsaltermennesker med useriøs tilgang til deres hverv og firebenede eksistenser!
Maude: Genindførsel, siger du. Vil det sige, at man har haft dødsstraf til useriøse saltmænd, men har afskaffet den? Det virker da som en forhastet beslutning ;-)
ja det der skov noget - det er kun i dagslys!
mmm -- salt lakrids...
Monica: Ja, det er rarest at kunne se - bare nogenlunde, hvor man sætter fødderne. Jah - og sød lakrids ... :-)
Kender præcis den følelse, sådan er vores lufteture også - må jeg foreslå snesko? http://netbutik.fdm.dk/camping-og-fritid/beklaedning/snesko-ezyshoes-snekaeder-til-sko.html er dem jeg har, men de fåes rundt om til en ret så fair omkostning ift hvor nemt man går med dem. Denne slags med ringe går man fint på også på helt rene fortorv og man mærker dem (næsten) ikke.
Kan man ikke give en hund en slags sko på? Synes jeg har set et eller andet en eller anden gang, men undersøgte det i sagens natur ikke nærmere.
Alternativt vaske poter, når man er hjemvendt? Det kender jeg flere, der gør.
Ohhh, det var så atter en bekræftelse på, at det at have hund aldrig bliver noget for mig :-)
Den saltmand er vist noget helt for sig selv ...
Jeg har altså også svært ved at komme forbi den der sætning med saltlakrids (mundvandet løber allerede). Men jeg vil meget gerne takke dig for at du nu har bestemt at foråret kommer nu. Det glæder jeg mig til. Også fordi jeg endnu ikke har fundet en brugbar vinter-over-blædnings-del.
CuginaK: Velkommen forbi :-) Det må du virkelig gerne forslå, ofr jeg har altid troet, at snesko (-kæder) var sådan noget, som bestemt ikke kunne bruges på tørre fortove, men kun i fast sne og på is. Tak for tip :-)
Ellen: Man kan så meget. Hvis man v-i-r-k-e-l-i-g vil. Især hvis man har en lille hund, som man lige tager op på skødet, hvis man skal ordne noget. Jo, man kan også vaske/skylle poter ved hjemkomst. Men jeg må med skam tilstå, at Kamelen ikke er dresseret til at stille sig op i en (ret stor) vaskebalje. Og at skulle have hende med i bad klokken 07.15, hvor jeg i forvejen arbejder med en ret right schedule, virker lidt uoverstigeligt. Men jo, man kan, hvis man vil. Jeg stemmer bare på forår :-) Og ja, den saltmand er helt sin egen.
KS: Lakrids er altid svært at komme forbi ;-) Ja ikke. Jeg glæder mig også :-)
Åh, vi håber på regn til at skylle saltet væk og så ikke er frost og sne, vel:)
Mette: Det ville nemlig være så fint med en lille regnbyge til at skylle saltet væk og så bare forår derfra :-)
Til dit spørgsmål om Julas "vinterkängor" i forrige indlæg: Det er lige præcis dem, jeg har - nu på tredje sæson, men de bliver heller ikke brugt så flittigt som du ville gøre. De er MEGET varme! Jeg behøver ikke andet end nylonstrømper, når jeg har dem på :-)
Bruger I slet ikke grus ovre ved jer? Det bruger de en del i vores ejendom, men der er vist noget med temperatur osv. der spiller ind... Nå, men hvad med de der hundesokker til Kamelen? Eller gider hun dem ikke? Kh. Birgitte
Ellen: Næste gang, jeg skal have støvler, køber jeg vinterkängor fra Jula! NU er jeg ved at gå et par til, som jeg fik hjem i går. De ligner dem, jeg havde, men alligevel ikke helt. Nu vil det så vise sig, hvor længe de holder.
Birgitte: Grus - hvad er det? Jo, nogle ganske få bruger grus, og det er dejligt. Salt skyldes nok bare dovenskab. Det er så nemt, og man skal ikke feje bagefter. Hundesokker - hehe, nu taler vi jo ikke om lille Fido-taskehund, men om en stor hund, og iøvrigt er vi i Jylland og ikke på Østerbro, såeeeehhhhhhhhh ;-) Er du forresten klar over, hvad hundestøvler koster?! Har lige googlet mig til en, der koster 199,- For 1 styk altså!
Nej den kommunale saltmand, er da vist ikke hel ren i kanten.. Du må love at fortælle, hvis du finder ud af hans system.. :-)
Inge: He he, det skal jeg nok :-)
Der er tidspunkter hvor det er en fordel at bo på landet. Her lukkede vi bare hunden ud og salt bruges ikke på den offentlige vej :-)
Lene: Ja, det er jo ulige nemmere at have hund på de præmisser :-)
Kamelen må ha potebeskylttelse og Fruen brodder.
Potebeskyttelse for å slippe salt må da være verdt en krone eller ti? Og husk brodder. Til deg selv. Reduserer faren for heisann-hoppsan på glatta. Eller piggsko. :)
God tur og rist den saltmannen en gang eller to.
Klem fra Nord :)
Mormor: Nu er det heldigvis tøvejr - endda solskin, og så går der en nok en uges tid, før jeg igen skal forholde mig til saltning. Måske er jeg endda så heldig, at det slet ikke bliver frostvejr igen. Nu må vi se. For jeg har virkelig ikke lyst til at betale 800 kroner for hundepotestøvler, som Kamelen med garanti ikke vil gå fem skridt i. Ja, saltmanden burde ristes lidt. Klem retur :-)
her har vi nogle mennesker der mener salt skal ligges i bunker...
Heldigvis er Zorro ikke alt for generet, men jeg gør også hvad jeg kan for at undgå salt og is... har prøvet at smøre hans poter, men han slikker cremen af, gør kamelen også det?
hvorfor er der ikke flere som bruger grus, det meget bedre for natur, dyr, biler og fodtøj... salt virker alligevel kun ved bestemte temperaturen, grus virker altid..
nu jeg salt lakrids sulten... dårligt tidspunkt... må nok købe lørdags slik i morgen, undlod ellers fredags slikket.
Servicehund: Ja, eller i saltkar :-) Kamelen ville med garanti forsøge at slikke enhver form for voks eller creme, medmindre det smagte aldeles afskyeligt. Jeg tror, det mestendels er dovenskab, når der bruges så meget salt. Om der også er et økonomisk aspekt, er jeg ikke klar over. Håber, du fandt noget ekstra god saltlakrids i lørdags :-)
Fandt Jungkevråll mums
Servicehund: Det måtte jeg så lige google. Tror aldrig jeg har smagt dem. Det er nok en fejl :-)
Hvis du er til stærk salmiak lakrids. .. så ja en stor fejl
Send en kommentar