Donnaen plejer at SMS'e, når hun vil mig et eller andet i skoletiden, men i går ringede hun pludselig:
- Hej, det er MarieLouise, fra Donnaens klasse, lød det. Lidt overraskende.
- Øh, hej?
- Donnaen har slået hovedet, og jeg tror, at hun vil have rigtig godt af at komme hjem og slappe lidt af ...
Så mig afsted ned og hente en Donna, der sad på gulvet i klasselokalet og var noget mere groggy, end jeg lige havde regnet med. MarieLouise forklarede beredvilligt, at Donnaen havde fjollet rundt med et par andre og i kampens heden var røget med hovedet først ind i en stolpe. Så var hun drejet rundt om sig selv var var røget baglæns i gulvet.
- Jeg tror måske, Donnaen har fået en hjernerystelse, tilføjede MarieLouise.
Det kunne hun godt have ret i, så vi lagde vejen forbi lægerne, hvor Donnaen blev grundigt tjekket og skulle udføre en hel masse sære øvelser.
De fleste kunne hun heldigvis udføre uden større anstrengelser, men for eksempel at lukke øjnene og så ramme næsetippen med pegefingeren, først den ene og så den anden, var faktisk temmelig svært.
- Ja, der er ingen tvivl om, at du har fået et ordenligt gok, sagde lægen, og så forklarede hun Donnaen om indvendige blå mærker.
Og, ikke mindst, om hvorfor hun virkelig, virkelig skulle tage den ro for at lade den stakkels hjerne komme sig igen.
- Nul læsning, nul fjernsyn, nul computer og nul mobil, sagde hun strengt.
- Jamen! sagde Donnaen grædefærdig ved tanken om at skulle undvære sine livliner til verden omkring sig.
- Din hjerne bruger alt for meget krudt på at fokusere, hvis du læser eller kigger på skærme. Det kan den ikke holde til i øjeblikket, og du risikerer at gøre skaderne permanente, hvis du prøver alligevel.
- Men du må godt høre lidt musik, tilføjede hun venligt.
Moren fik sine instrukser og besked på at henvende mig igen, hvis Donnaen fik det mærkbart værre.
Vi tog hjem, og den noget dinglende Donna blev puttet i seng. Med ondt i hovedet og kvalme. Og mange bekymringer:
- Hvad nu med alle mine afleveringer? klagede hun.
Så måtte vi jo forklare Donnaen, at lige nu havde hendes afleveringer altså ikke førsteprioritet. Det havde - og har - hendes hoved. Bekymringen varede dog ved, til jeg havde ringet til en studievejleder og forhørt mig, om hvordan vi lige skulle gribe den problematik an.
Med manglende adgang til diverse elektroniske gadgets og forbud mod at bekymre sig var der nu kun tilbage at hvile sig.
Og kede sig.
K-e-d-e sig.
Blå, gul og grøn.
17 kommentarer:
Åh, stakkels pige, jeg forstår godt, at hun må kede sig halvt ihjel, men jeg har fra meget tæt hold et skræmmende godt eksempel på, hvor vigtigt det er, at hun overholder lægens strenge instrukser. Det kan du ikke indprente hende nok, for det er desværre rigtigt, at hun kan få fx permanent hovedpine og svimmelhedsanfald, hvis ikke hun giver sin hjerne tid til at komme sig ordentligt. Heldigvis kan hun sikkert sove rigtig meget, især her de første dage. Jeg tror også godt, at hun må få (korte) besøg af veninderne.
Det taler til hendes fordel, at hun så hurtigt tænkte på skolen og de opgaver, hun har :-)
Jeg ønsker hende rigtig god bedring.
Stegemüller: Det er meget, meget frygteligt at være uden gadgets i den alder, og det er rigtig svært at overskue konsekvenserne af ikke at gøre, som der bliver sagt, så det bliver nogle lange dage. Tak :-)
Ellen: Trekvart, mindst! Åh, det lyder ikke godt, at du, på tæt hold, kender til konsekvenserne :-( Ja, lidt besøg må hun godt få. Hun er - hvad den slags angår - meget pligtopfyldende. Tak skal du ha' :-)
Åhhh nej, stakkels stakkels Donna, men det er virkelig vigtigt at hun keder sig i alle farver lige nu, og lytter aktivt til lægens ordre, selv om det på ingen måder er særlig sjovt at være offline i hendes alder.
Rigtig god bedring til datteren.
Åh, stakkels pige:) det er nok den værste besked de unge kan få, at ikke må bruge noget elektronisk eller læse:( Håber rigtig meget der ovre meget meget snart. Du må ud efter lydbøger og go musik:) Jeg kender desværre også en der ikke lyttede og har meget ondt i hovedet nu og meget ofte. Håber for hende hun kan sove og hvile sig meget og ja, besøg af venner og veninder. Go' bedring.
Av for den da - det var da uheldigt! Rigtig, rigtig god bedring!
Hun må i gang med at tegne lidt i en mindfulness malebog eller høre en lydbog ;-) men altså, rigtig god bedring med hende. Kh. Birgitte
Inge: Nej, det er bare slet ikke sjovt at skulle glo lige ud i luften, når man er vant til konstant at have en form for skærm foran næsen. Vi prøver at forklare hende vigtigheden af at holde sig i ro, men det er dælme svært. Tak :-)
Mette: Det er nemlig cirka det værste besked at få. Suk. Og du kender også én. Mer' suk. Lydbøger, det er da en god ide. Det vil jeg lige snakke med hende om. Tak og tak :-)
Rnadi: Superuheldigt, desværre. Tak for det :-)
Birgitte: Ja, Mettes forslag om lydbøger er godt. Det må vi prøve. Malebøger tror jeg til gengæld ikke er så smart, når hun ikke må læse. Tak skal du ha' :-)
Hun må ha' ondt i sin ked'lig (som Ældste Pode plejede at sige, da han var yngre). Og det er vigtigt! Min storebror lider stadig under en snart tre år gammel hjernerystelse. Hun må ta' sin ked'lig MEGET seriøst!
Rigtig god bedring herfra!
Monster-mor: Øv, at du også kender en med varige eftervéer :-( Men jeg må underholde Donnaenmed alle jeres skrækhistorier og håbe, at hun forstår, at det er alvor. Tak :-)
Rigtig god bedring til Donnaen. Jeg læser med hos Anne - hverken fugl eller fisk. Og hun kan også berette om hvor galt det kan gå. Så jeg håber at lydbøger kan mildne kedligheden.
Åh, eller podcasts. Der findes fantastiske og meget spændende podcast. Hvis hun kan lytte til en engelsk podcast, kan vi anbefale Serial. De skal not holde hende underholde.
Lene: Tak skal du ha'. Den blog vil jeg lige aflægge et besøg. Og skal vi have gang i lydbøgerne :-)
Mette: Ih tak for gode ideer :-)
Åh fik hjertebanken da jeg nåede til sætningen: "Donnaen har slået hovedet, og jeg tror, at hun vil have rigtig godt af at komme hjem og slappe lidt af ..." Pyha, at det 'kun' var en hjernerystelse - hvilket jeg udemærket ved kan være alvorligt nok. Men i mit katastrofe-scenarie så jeg både laviner, vandski-ulykker og paragliding gone wrong. (Ja og så er mange andre ting jo mildere i sammenligning). Men vores børn skal jo bare have det godt. Bum. God bedring til hende. Rigtig, rigtig god bedring til hende ♡♡♡
Liv: Det var heldigvis ikke en lavineulykke, men kun fjollen rundt gone wrong. Men ja, slemt nok. Donnaen er noget mærket af det. Ja, der må helst ikke været noget i vejen med vores børn. Tak tak :-)
Åhh nej hvor kedeligt..
Håber du har det bedre og er blevet færdig med at kede sig..
Knus Jeanette - www.jeasblanketanker.dk
Jeanette: Velkommen forbi :-) Ja, super kedeligt. Desværre er Donnaen langt fra oven på igen og må fortsat kede sig. Øv!
Send en kommentar