Det blev ikke til nogen sankthans-fest dér, hvor grundejerforeningen ellers traditionelt har afholdt den i mange år. Læsset af haveaffald, som nogen i protest eller bare dovenskab havde læsset af på pladsen, blev fjernet af kommunen. Og der stod derfor kun en lille flok på 12-15 mangelfuldt informerede personer og så lidt rådvilde ud, da Kamelen og jeg passerede på et næsten regnfrit tidspunkt midt på aftenen.
Det er ellers et godt sted. Både til bål og mange andre aktiviteter. Et grønt område, hvor hundeejerne året rundt mødes og drøfter verdenssituationen, mens kræene tumler lykkelige rundt. Hvor både børnehaver, skoleklasser og spejdergrupper spiller bold, snitter i pinde og brænder bål af. Hvor børnefødselsdage og picnic-arrangementer afholdes.
En gang i mellem hopper kæden lidt af, fordi ikke alle er lige gode til at få alle deres efterladenskaber med sig væk fra pladsen. Det gælder både dem uden hunde og dem med.
Hvilket betyder, at hundene sommetider har en fest over spildte madrester, mens de tobenede uundgåeligt risikerer at træde eller sætte sig - ahem - uheldigt.
Det er hvad det er. En del mere ærgerligt er det, at steder også tiltrækker et særligt segment uden helt færdigtudviklede pandelapper. Dem som kan samles om et interimistisk bål og bruge den halve nat på at hygge, drikke og tabe flaskerne i bålet, før de senere tumler hjem til mor og far, lillesøster og vovhund. Dem som er ude af stand til at koble lillesøster og vovhund sammen med risikoen ved tabte, knuste flasker.
Mig bekendt er der ikke nogen - hverken to- eller firbenede - der har skåret sig. Endnu.
Første gang, jeg så glasskår i og omkring bålresterne, blev jeg temmelig forskrækket på Kamelens vegne og skyndte mig efterfølgende at advare alle hundeejere, jeg mødte:
- Pas på, der ligger glasskår oppe ved bålstedet!
- Øv da osse, sikke noget svineri, svarede hundeejer A.
- Der ligger knuste flasker ved bålstedet. Pas på!, meddelte jeg den næste.
- Tak fordi du siger det, men jeg har faktisk godt set det, svarede hundeejer B.
?? Hvad? Havde hun set det uden at gøre noget? Det overraskede mig en hel del, da hendes hund er en af de gladeste og mest omkringfarende på pladsen.
Jeg gjorde ganske vist heller ikke noget. For jeg havde lige brugt min sidste pøllepose. Og skulle iøvrigt skynde mig hjem. Undskyldninger var der nok af.
Men siden har jeg haft hele pølleposerullen med, og så er der jo egentlig ikke så meget at betænke sig på. Så jeg har samlet glasskår. Både en og to poser. Og forleden dag igen, for nu har jeg gjort det til en vane at kigge efter, når jeg går forbi.
Ikke for at pudse min glorie.
Men for med god samvittighed at kunne fortælle mig selv, at jeg i det mindste har gjort, hvad jeg kan for at undgå blødende børnefødder og hundepoter.
Ellers kan jeg simpelthen ikke være i stue med mig selv.
 |
13 kommentarer:
hatten af for dig, der er vist desværre ikke mange, der agerer som dig, desværre.
Stegemuller: Man burde vel faktisk godt kunne forlange, at folk tager deres tomme flasker med sig i stedet for at smide dem i bålet? Det er da et udtryk for dårlig opførsel / manglende opdragelse :-(
Lene: Næh desværre. Og kan man nu begribe det? Jeg ville have det så dårligt, hvis Kamelen skar sig på glasskår, som jeg vidste lå og flød :-(
Kan du huske de reklamer, der kørte en del af for en del år siden: De handlede om at have overskud. Og man så hende eller ham, der lige gjorde den lille ekstra ting, som andre ikke havde haft overskud til at gøre, og som 'nogen' burde gøre, men sjældent gør.
Du er denne 'nogen', og de gamle reklamer faldt mig omgående ind, da jeg læste dit indlæg.
Hatten af for dig.
I min verden tager men det med hjem man drog ud med. Desværre er der mange, der ikke mener det samme. Skidt der ligger og flyder er der nok af. Selv HVIS der står en skraldespand, når det ikke helt hen og ned i beholderen. Jeg tager også af og til andres affald med hjem, eller til nærmeste skraldespand, men langt fra hver gang. Det har jeg mange undskyldninger til ikke at gøre.
Ahmen altså. Jeg ved heller ikke hvad folk tænker på, når de lader deres glas/flasker ligge. Eller cigaretskodder, papir og madaffald. I det hele taget har jeg det stramt med at folk ikke ryddet op. Kh Birgitte
Jeg giver Ellen ret! Du er hende, der rejser alle de væltede cykler i cykelstativet op! Sejt! Håber at både børnefødder og hundepoter går ram forbi!
Jeg melder mig i koret. Du er den overskudsagtige! Du er sej! Og jeg håber (og tror) at jeg ville gøre som du. (Men ingen garantier). Tak og skulderklap. Og ret sørgerligt for lillesøster og vovse, at pandelapperne endnu ikke fuldt udvoksede på de der nogen. Forestil dig hvordan der må se ud hjemme hos dem?!?
/Liv
Ellen: Det er altid godt at blive opfattet overskudsagtig og ædel, men det er jeg overhovedet ikke. Jeg er som de fleste, hvad angår "almindeligt" affald; jeg forarges med løfter ikke en finger - endsige affaldet. Men jeg reagerer, hvis jeg er bange for, at nogen kommer galt afsted. Det er vel også en lille bitte smule ædelt? ;-)
Pia: Det princip hylder jeg også. Jeg kan i sjældne tilfælde ses samlet andet affald op, men der er længere end langt i mellem :-)
Birgitte: De tænker ikke overhovedet. Altså, det håber jeg da, for det ville være direkte uhyggeligt, hvis de tænkte, at det var det eneste rigtige at gøre ...
Monster-mor: Desværre nej, det ville jeg aldrig gide. Den slags kludder må folk virkelig selv rode med. Men huller i vejen og glasskår må der gøres noget ved. Og dåser burde jeg nok også tage. Har læst, hvad der sker med en ko-mave, hvis koen spiser græs, hvor der er dåserester, der var været en tur i grønthøsteren - auch :-(
Liv: Vel er jeg ej. Se ovenfor. Selvfølgelig ville du det, for Møghunden skal jo heller ikke skære sig. Hjemme rydder mor op, no problems der ;-)
Du er sej og dejligt folk som dig gør det. Jeg tror desværre bare jeg ville have brokket mig men intet gjort.
Mette: Du er lovligt undskyldt for ikke at ligge og rode rundt efter andre folks glasskår :-) Jeg føler ikke specielt sej, jeg får det bare helt dårligt ved tanken om, at børn eller hunde - eller andre kræ - kan komme galt afsted ved at træde på sådanne glasskår. Jeg forstår simpelthen ikke at de andre hundeejere (som ved, at skårene ligger der) kan holde til bare at lade dem ligge. Håber, I nyder ferien? :-)
Jo tak. Vi får rigtig slappet af og krammet vores lille nye niece :)
Mette: Dejligt. Afslapning og niecekram er da en perfekt måde at fordrive tiden på :-)
Send en kommentar