Hov!
Der skete lige et midlertidigt udfald på linjen. Aldrig har jeg været så længe blog-fraværende uden egentlig (ferie-)grund.
Ikke fordi der er sket noget særligt. Hverken negativt eller det modsatte.
Heller ikke fordi der slet ikke er sket noget, for det er der da trods alt. Blandt andet har jeg nu igen både fungerende mobil og gangbare støvler, hvilket jeg slet ikke er utilfreds med.
Og jeg har sammen med min mor både bundet adventskrans og lagt brunkagedej. Kalenderlyset er dog stadig kun et samlesæt, men til gengæld er første portion pebernødder bagt og snart også spist.
Der er købt gran på en af de lokale gårde og bestilt julegaver i så stor stil over nettet, at jeg snart kan kort-koden udenad. Hvilket jeg finder en smule betænkeligt.
Og vi har fejret Kamelens fødselsdag. Eller rettere; vi har noteret os, at hun nu er to år. For hun har ikke mave til at blive fejret med lagkage af bøftatar og leverpostej. Og hvorfor skulle hun også det? Hun ville ikke fatte en bjælde og iøvrigt bare synes, det var højst upassende, når det ikke var på menuen resten af årets dage.
Heldigvis havde hun fødselsdag allerede lørdag og ikke i går, hvor koncept hunde-ejer var voldsomt under pres i det dårlige vejr. Men selv om jeg på forhånd havde ret svært ved at overtale mig selv til at gå ud, så lykkedes det faktisk at gå alle tre ture uden at blive særlig våd. Alle tre gange havde jeg dog også iført mig det helt store vesterhavsfisker-kostume med overtræksbukser, gul regnjakke og ditto sydvest, hvilket jo i sig selv virker præventivt.
Lidt hjælp var der dog også at hente hos DMI, hvor jeg kunne se, at vi ikke skulle for sent ud på vores aftentur, hvis vi ville nå det, inden Gorm for forbi. Så afsted kom vi, og selv om det ruskede og knagede, og jeg gik i en stor bue uden om naboens egetræ, så skete der absolut ingenting.
Først cirka et kvarter efter hjemkomsten satte stormen rigtigt ind, og jeg klappede mig selv på skulderen og sank ned i lænestolen med te og Ipad. Efter dog lige at have fundet et par lommelygter frem. Bare sådan til hvis. Men det blev ikke værre, og en halv time senere var det overstået, og vi kunne gå roligt i seng.
Her til morgen kunne jeg konstatere, at selv om det en overgang havde lydt voldsomt, var der ikke sket det store. Selv de tomme papkasser på traileren stod, hvor de hele tiden havde stået.
I stedet kunne jeg derfor koncentrere mig om at være utilfreds med, at gulvet i badeværelset var koldt. Fordi batteriet i temperaturføleren var fladt.
First world problems skal man jo heller ikke kimse ad.
 |
| Men om disse træer står endnu, ved jeg ikke. Billedet blev taget søndag formiddag. |
22 kommentarer:
Ak, gid det var så vel hos os! Vi har været ramt af flyvende stillads, og har været både NEWS og Ekstra Bladet. Har netop skrevet et indlæg om de strabadserende oplevelser. Jeg synes ikke den storm var for børn, men er glad for at du slap let fra det!
Take care 😀
Tillykke med kamelens fødselsdag :) De der skrive-udfald har jeg med jævne mellemrum, bl.a i arbejdstravle perioder. Sådan må det bare være, når man ikke har al tid i verden til sin rådighed...
Ind imellem må man trække stikket ud diverse steder for at hellige sig noget helt andet. Jeg tror det er en sund bedrift. Her buldrede og bragede Gorm gevaldigt. Torden havde vi også, men alt ser fredeligt ud i vores område. Selv vandstanden var rimelig normal, da jeg kom forbi.
Godt I slap nådigt, og at alt er vel.
Stegemüller: Jah, man lægger hurtigt mærke til, hvis nogen ikke rigtigt holder en vanlige kadence på bloggen. ret hyggeligt, faktisk :-) Kamelen er en dame, hvilket du ikke ville være i tvivl om, hvis du så hende gøre alt for at undgå vandpytter ;-)
Mor-monster: Ja, det så da lidt dramatisk ud med det stillads! Men nu er der forhåbentlig ryddet op igen og ingen fare på færde mere? Her i byen var der også et væltet stillads og en skole, der måtte holde lukket af den grund. Vi bor heldigvis i læ for det meste :-)
Helle: Tak :-) Ja, sådan må det bare være. Og heldigvis skal man jo ikke stå til regnskab. Det er jo ikke lektier, der skal klares til tiden ;-)
Pia: Det er nok udmærket at trække stikket en gang i mellem. I hvert fald skal man passe på ikke at føle sig forpligtet. Vi havde også torden, siger Gemalen. Men det sov jeg nu fra. Uh ja, vandstand. Jeg er ret glad for ikke at bo i et område, hvor det er en tilbagevendende årsag til bekymring. Godt, de høje vandstande ikke nåede helt ned til jer :-)
Lene: Nemlig :-)
Vi mærkede heller ikke det ville til Gorm og alt stod, hvor det skulle mandag morgen:o) Kun jo så både læse og se, at det havde været noget værre hos andre.
Tillykke med Kamelen :) godt at I ikke blev særlig ramt af Gorm. Kh Birgitte
Jamen så HAR I jo en november-fødselsdag i familien! :o)
Velkommen tilbage Midterfrue. Dit fravær er blevet bemærket - og nu glædeligt at have dig retur.
Tænker at du bor i en helt anden vindretning end jeg. Til gengæld har vi så, ud over det listede i dagens indlæg, fundet endnu en tagsten der var rendt af huse OG aftalt fældning af meget stort og meget skrånende birketræ i skel, med nabo (skrånende ind over vores hus forståes). I må jo bo i et hul ... hov, det lyder helt forkert ... i en vindbeskyttet dal?!?
Velkommen tilbage - der skulle åbenbart en Gorm til at få dig retur til blogland :-)
Vi blev lidt ramt, hvor vi opholdt os, men her i Den Stråtækte så alt heldigvis intakt ud, da vi vendte hjem igen.
Mette: I er åbenbart lige så heldige som vi, at I bor i læ :-) For det var jo ikke, fordi Gorm ikke var forbi både hos os (jf. Livs indlæg) og jer (jf. Ellens indlæg).
Birgitte: Tak :-) Ja, altid rart at slippe for den slags ubehageligheder.
Liv: Jamen, det HAR vi jo også ;-) Jeps, vi bor i sådan et hobbithul, halvvejs inde i en skrænt. Det giver en masse god læ :-) Var dog lidt nervøse for, om naboens træer kunne klare mosten. Der er fornylig tyndt ud i dem, og det kan godt være lidt problematisk, hvis de tilbageblevne træer ikke har 'vænnet sig' til de nye forhold. Men der skete heldigvis ingenting. Godt, I får birketræet ned. Jo før jo bedre!
Ellen: Tak :-) Jamen, bare den stråtækte står, så skidt med, at juletræerne føg jer om ørerne på Hindsgavl :-)
Tillykke med Kamelen. Her hos os fløj Laikas badebassin (en aflagt plastic sandkasse) hen over huset fra baghaven til forhaven. Det er da ret godt gået at intet blev ødelagt heller ikke plasticsandkassebadebassinet :)
Laika: Tak :-) Ja, det må du da nok sige! Minder mig om dengang (Bodil?), hvor naboens nabos trampolin slog en salto ind over hækken til naboen, landede ganske tæt på et stort vindue, men ikke forårsagede en eneste skade. Ikke en gang på hækken.
He he, jeg kan levende forestille mig, hvordan det bliver, når jeg en dag om forhåbentlig ikke så længe bliver lykkelig hundeejer. Ud og gå i al slags vejr iført vandtætte ting og sager. Gad vide, hvad man synes om det? Men det er givetvis sundt... ;-)
Mia: Tillykke med nyerhvervelsen! Man føler sig i hvert fald ret sund og spejderagtig efter de værste vandgangsture ;-) Morgenens tur var en af slagsen.
Nogle gange levner virkeligheden ikke tid til blogverdenen, og det er helt ok. :-)
Inge: Næh, du har ret. Og tak :-)
Ikke-dage er lige nøjagtig det vi har haft. Desto skønnere har de sidste to dage været. Håber at Lille-kylling ikke behøvede at gå tur med Kamelen, men at Fruen fik lov :-)
Lene: De sidste par dage har Fruen selv nydt at være ude at gå :-)
Kamel-tillykke, jeg nupper gerne bøffen som et generøst offer ;-)
- Anne
Anne: Tak :-) Altid rart at vide, at der er nogen, der er parate til at ofre sig ;-)
Send en kommentar