fredag den 30. oktober 2015

Smitsom krible krable


Kamelen har det med at sætte sig ned og klø sig bag øret.

Nogle gange har jeg hende mistænkt for at gøre det helt pr. automatik, og ikke fordi det egentlig klør. Men andre gange virker hun temmelig koncentreret og meget opsat på at ramme det helt rigtige sted, og jeg spørger mig selv, om hun har noget med ørerne, eller om det er for længe siden, hun sidst har fået loppekur?

Hælder jeg mest til sidstnævnte teori, sker der straks det, at jeg begynder at klø på underarmene, og det går først helt over igen, når Kamelen har fået sin loppekur.

Lige nu klør det over mit højre øre.

Og forresten også lidt ved tindingen i venstre side.

Nogen viste sig nemlig ikke bare at lide af stresset hovedbund ...

Selv om Donnaen i mere end en uge stædigt havde fastholdt, at det var det, det var. Og selv om den mistroiske mor mere end én gang havde kigget på bemeldte hovedbund, med briller på vel at mærke, uden at finde noget, der i mistænkelig grad mindede om uønsket liv, så måtte vi alligevel gribe til balsam og tættekam forleden aften.

Med succes. Eller det modsatte. Afhængigt af, hvordan man bedømmer den slags.

I hvert fald var der lus.

Mange lus.

Vi kæmmede og kæmmede. Eller rettere; jeg kæmmede, mens Donnaen sad på en stol og SMS'ede med bedste-veninden, som - viste det sig i løbet af cirka tyve minutter - også havde lus.

Og så kan man ellers forestille sig, hvordan de to høns sad i hver deres badeværelse og SMS'sede, mens deres respektive mødre kæmpede med den uheldige kombination af lus og meget langt hår.

Det tog tid. Lang tid. Og jeg fik ikke tid til at læse tysk-lektier, men måtte nøjes med at slå lus og kæmme op i ordbogen, så jeg i det mindste kunne komme med ugens mest dødsyge undskyldning for ikke at have forberedt mig ordentligt.

Undskyldningen blev heldigvis ikke nødvendig, for vi havde så travlt med at tale om alt mulig andet. Blandt andet das Konzert der Komponistin, som vi var fire, der havde været afsted for at opleve. Die Komponistin var ikke selv til tysk, men havde travlt med sin anden koncert, hvilket muligvis, hvem ved, gjorde det lidt nemmere at diskutere koncerten.

Donnaen er siden blevet kæmmet en gang mere, og selv om der også denne gang var mange lus, så var de alle sammen så små, at jeg formoder - og virkelig håber - at de ikke har nået at lægge æg til en ny generation.

Hvis min teori holder, skal jeg nok få has på bæsterne i løbet af en eller to kæmninger mere.

Og så holder det nok op med at klø over mit øre.

Håber jeg.


17 kommentarer:

Mette sagde ...

Åh, hvor har vi også kæmpet med lus. Jeg kunne behandle og kæmme i et væk og lige meget hjalp det. Så fik jeg et gammelt husråd og siden har der ikke været skyggen af en lus:) 1 dl. eddike og en dl. husholdningssprit blandes i en sprayflaske og sprøjtes i håret. Lad det sidde en times tid under en badehætte og vask så håret. Det lugter men virker og når håret er vasket, er lugten væk. Vi gør det engang om ugen. Håret også blødt bagefter og det er billigt:) Win Win!

Lene sagde ...

Åh nej,jeg hadede det, men dengang skulle man ikke kæmme, der var det skrap creme i hårbunden på hele familien. Og jeg får kløe bare af at læse om det :-)

Susanne sagde ...

Vi har en gang for mange år siden, da ungerne var små haft lus.
Og da vi altid havde hund (Schæfer) brugte vi med stor succes, hundeshampoo mod lus og lopper. Et råd jeg fik af en materialist :)
Meget billigere end det traditionelle vi kunne købe den gang og håret blev silkeblødt.

HelleA sagde ...

Ham som mor til tre langhårede døtre og med et job, hvor jeg er tæt på børn i mange timer om dagen, så har både mine piger og jeg haft lus et utal af gange og jeg er efterhånden blevet (selvudnævnt) ekspert på området. Hvis angrebet er særlig slemt tager vi rn tur med præparatet 'Hedrin', en olie, der ikke er giftig, men som kvæler bæsterne ... Og ellers er kæmning vejen frem. Mit yngste afkom bliver kæmmet flere gange om ugen og det kombineret med en shampoo og balsam med tre tree oile holder dem næsten væk. Lus hader tea tree oile, så det virker forebyggende.

Håber I er af'e med krible krable bæsterne igen, men kæm hellere en gang mere om et par dage

Birgitte B sagde ...

Åh lus. Det er noget skidt. Virkelig uheldig kombi med langt hår og de små dyr. Håber de snart er væk. Helt væk :-) kh. Birgitte

@ sagde ...

1) lus er klamme - og naturligvis irriterende
2) aflusning er alt alt for tidskrævende
3) det tager så lang tid at kæmme
4) lusenedslåning er uendeligt langsommeligt
5) har jeg skrevet at jeg mener at tidsfaktoren er et problem?

Håber at både Krible og Krable snart er en saga blot (sara i blåt?!)

Ellen sagde ...

Adddr. Har kun prøvet det med Charlotte én gang, men det var rigeligt. To gange hårvask og én gang med tættekam var heldigvis nok. Det med tættekammen var et mareridt, for hun havde nærmest negerkruset hår, så jeg var ikke populær! Det var lusene så heller ikke, så hun accepterede og led. Men ikke helt i stilhed ...

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Vær du glad for det :-) Jeg har heller aldrig selv haft det /7-9-13), men Donnaen har haft 'fornøjelsen' flere gange. Og hver gang klør det i håret på både Gemalen og mig.

Mette: Heldigvis har Donnaen ikke været voldsomt plaget af lus, men det er jo træls hver eneste gang. Det lyder godt nok som en skrap blanding, du har gang i. Ikke sært, at lusene opgiver ånden :-)

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Det skifter jo, hvad der bliver anbefalet. Der er masser af anti-lus-produkter på markedet, men så længe jeg kan kæmme dem væk, foretrækker jeg det. Hvis ikke, skal jeg i gang med et eller flere af de gode råd, som er givet her i kommentarerne. Ja, bare tanken - og så klør det. Undskyld ;-)

Susanne: Velkommen forbi :-) Måske er mulighed. Jeg ved ikke, om den slags shampoo kan købes, for Kamelens forskellige shampoos (jaja, hun har flere) er ikke beregnet på at tage livet af diverse små krapyl. Men jeg kan jo prøve at google :-)

Fruen i Midten sagde ...

Helle: Uf, hele fire hoveder at kæmme. Det er jo næsten ikke til at holde ud at tænke på, hvor lang tid det må tage :-( Begge gode råd er noteret. Tak :-) Håber virkerlig, at jeg ikke får brug for dem (de gode råd, altså), omend der stadig var gevinst (rigelig endda) ved seneste kæmning i går.

Birgitte: Absolut noget skidt! Ja, langt, kraftigt hår og lus er en virkelig dårlig kombi. De er ikke væk endnu, men de er færre, så jeg krydser fingre.

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Ad 1 - 5) Ja! ;-) Tænk, hvis man havde mange, langhårede døtre, der skulle kæmmes! Kan lus gå ind under 'barns første sygedag'? Ind til videre mindskes antallet og størrelsen, men de er hverken saga eller sara. Endnu.

Ellen: Én gang med lus var godt nok nådig sluppet!! Jeg havde ikke lus som barn, og det havde du sikkert heller ikke. Så hvor kommer de fra?? Og hvordan står det til i England. Har A+A lus, eller er det et kontinentalt fænomen?

Ellen sagde ...

A&A har haft lus én gang og nåede heldigvis ikke at få smittet familien.
Nej, jeg har aldrig prøvet at have lus, men de blomstrede vist voldsomt op, da Charlotte var barn - jeg ved ikke hvorfor.

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Nå, de har ikke særstatus i England ;-) Bare mærkeligt, at man kunne undgå lus i gamle dage (da vi var børn), hvor kan man så ikke nu? Nej, det ved jeg godt, du ikke ved. Det er bare underligt.

Inge sagde ...

Adrrr... nu klør det også i min hovedbund.. Jeg har heldigvis ikke prøvet at have lus, men har nogle gange hjulpet min søster med at kæmme hendes to pigers lange hår, dengang de var i skole alderen. Håber du snart har bund i luseplagen.

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Undskyld ;-) Det håber jeg også. Vi tager en tur mere i aften. Hvis vi er heldige, er det næstsidste gang.

Annemor sagde ...

Da begynte det å klø - merkelig det der. Håper det er overstått snart :)
Klem herfra :)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Ja, det er bare mærkeligt, at man bare skal læse om det, og så klør det. Undskyld ;-) Jeg tror, at NU er det overstået. Ingen lus igår :-) Lusefri klem sendes retur.