Skyer

Før efterårsferien blev der diskuteret i det lille hjem.

Gemalen mente ikke, at han skulle med på efterårsferie med sin helt nye hofte. Til gengæld mente han, at han da sagtens kunne være alene hjemme - med Kamelen, så vi andre måtte gerne tage et eller andet sted hen.

Det syntes Donnaen lød som en rigtig god ide, men det gjorde Fruen ikke og ville ikke booke udlandsrejser uden at være sikker på, at Gemalen var mobil nok til at kunne blive efterladt alene hjemme. Omvendt mente Fruen godt, at vi kunne planlægge en lille tur for os alle tre - plus Kamelen, som det nu var for sent at booke pasning til. Sådan en tur kunne passende gå til det nordtyske, hvor det er forholdsvis simpelt at finde hundevenlig overnatning og et slot eller to at besøge. 

Men det gad Donnaen ikke. Ikke tale om. Så hellere blive hjemme. Og da det var hendes efterårsferie, var det sådan det blev.

Hvilket faktisk var udmærket. For Gemalen er ikke helt så mobil, som vi havde håbet. Så at efterlade ham alene hjemme ret længe havde været en dårlig ide. At slæbe ham med, hvor han ikke med to-tre timers mellemrum kunne smide sig på en sofa, ville have været en endnu dårligere ide.

...

Der var bare det ved det, at det alligevel var lidt kedeligt slet ikke at skulle noget i ferien, så Donnaen begyndt at fløjte for underholdning, og vi besluttede, at en sviptur til hovedstaden med en enkelt overnatning kunne det nok blive til. Med køleskabet fyldt med lettilgængelig mad kunne Gemalen godt klare sig, og Kamelen ville ikke tage varig skade af halvandet døgn med kun korte lufteture.

Da vi googlede hoteller, dukkede Bella Sky op, og da Fruen gennem flere år har følt sig en lille smule snydt, fordi hun for længe siden gik glip af en overnatning netop dér, skete der det overraskende, at Fruens pris-filter pludselig gik i stykker, så vi kunne booke et værelse, vi normalt ville synes var for dyrt.

Donnaen ville gerne besøge Christiansborg, men det kunne desværre ikke lade sig gøre, så vi satsede på i stedet at se nogle af de udendørsting, som også stod på Donnaens liste.

Fredag formiddag, da vi drog afsted, var vejret fint i det midtjyske, men da vi nåede Fyn, begyndte det at dryppe, og på Sjælland gik vinduesviskerne i gang. På Amager stod det ikke bedre til, men vi sagde alligevel glade ja tak til et værelse på 22. sal med udsigt ind mod byen. Det skulle nok klare op, så vi kunne nyde synet.

Op susede vi, fandt værelset, lukkede op - og kiggede lige ud i en sky!

Næsten i hvert fald.

For skydækket var ikke så tæt og så lavt, at vi slet ingenting kunne se. Vi kunne se jorden - langt nede, og vi kunne se de nærmeste bygninger. Selve København lå dog kun som et skyggelandskab.

Så det kunne vi ikke bruge ret lang tid på,og i stedet gik vi over og tog Metroen mod byen. Første stop var Islands Brygge, som veninder havde brugt tid på, den gang det var sol og sommer. Nu var det gråt, vådt og blæsende, og da Donnaen havde fået øje på det værtshus, som Mopper (fra Familien på Bryggen) frekventerer, havde hun fået nok, og vi skyndte os videre.

Egentlig ville vi have gået en tur langs havnefronten for blandt andet at se den helt nye bro over havnen. Men vejret ville det anderledes, og vi endte, som to druknede mus, i cafeen i Illums.

Da vi igen var nogenlunde tørre, 'kom vi til' - argh, i midten af oktober! - at købe lidt julepynt, som vi bare slet ikke kunne undvære. Derefter stak vi igen næserne udenfor, men måtte konstatere, at det stadig var alt for vådt til en strøgtur. Så det droppede vi, gik en tur gennem Magasin og tog Metroen tilbage til hotellet.

Her sad vi så lidt og skumlede, mens vi kiggede på udsigten, der var den samme som tidligere, nu bare i en mørkere udgave.

Opgaven var at få aftensmad uden at blive våde. Vi kunne have valgt at blive på hotellet, men det ville vi dog ikke. Og så var det lidt svært. For særlig godt kendte i København er vi jo ikke, så hvor kan man lige finde et godt spisested, hvor man enten kan parkere lige ved døren eller lade sig transportere lige så tæt på med det offentlige?

Pludselig trak Donnaen dog en kanin op af hatten, da hun kom i tanke om en, blandt vennerne i det nordsjællandske, populær sushirestaurant i Lyngby. Og hvor tosset det end lyder, kørte vi fra Amager til Lyngby, hvor vi ud fra Donnaens hukommelse fandt restauranten, parkerede lige ved døren og havde held til, selv om det var fredag aften, at få plads.

Ved baren -agtigt. På høje stole og med indkig til drink-mixning og juicefremstilling. Mens de tjenende ånder, og de var mange, og de havde travlt, for frem og tilbage, guffede vi os igennem en lækker kæmpestor dele-menu og slog hver vores personlige sushi-rekord med flere længder.

Mætte, tilfredse og en hel del fattigere kørte vi tilbage til Amager. Selv om det nu var blevet mørkt, og selv om vi havde vindue helt ned til gulvet, kunne vi ikke rigtigt nænne at trække for, for vi håbede jo at vågne til klart vejr og fantastisk udsigt.

Sengen var udstyret med dobbeltdyne, hvilket virkelig ikke er et hit hos nogen af os, men det lykkedes os at sove ganske udmærket uden hverken at komme op at slås eller miste dynedække.

Det var desværre ikke klaret op i løbet af natten, og udsigten var om muligt endnu mere grå end dagen før.

Efter en gedigen omgang morgenmad (der var blandt andet pandekager!) fortalte vi Gemalen, at vi ville tage til Christiania for at sætte endnu et hak på Donnaens liste. Det syntes han var en rigtig dårlig ide, da der aftenen før nærmest have været krigszonelignende tilstande derinde. Jeg mente, at det nok måtte være overstået, så vi vovede pelsen. Og der var da heller ikke noget at se eller mærke nogen steder. Så vi godt efter, kunne vi se et par løse brosten på Prinsessegade, og en enkelt sort plet på asfalten vidnede om, at der havde været bål i gaden. Ellers intet. Og de eneste, der var rigtigt vågne i fristaden, var nogle hunde og en lille flok mænd, der var ved at brolægge en lille plads med et sirligt mønster.

Donnaen var måske lidt skuffet over den manglende aktivitet, men nu kan hun da sige, at hun har været der.

Det samme kan hun sige om Kødbyen, der ikke gør meget væsen af sig en regnvåd lørdag formiddag. Og jeg kan sige det om Bella Sky, selv om jeg virkelig havde håbet, at Sky skulle forstås på engelsk og ikke på dansk ...

Room with a View ...