Aldrig har jeg hilst på så mange hunde og hundeejere, som efter Kamelen blev en del af familien.
Det er for det meste sjovt og hyggeligt, både for Kamelen og mig.
Der er alle de almindelige, som man lige skal sige hej til. På menneskemanér og på hundemanér. Der er de ganske få aggressive, som skal gås udenom i en stor bue, og hvor man spekulerer på, hvad der gik galt undervejs, og hvorfor ejerne dog ikke gør kort proces, inden katastrofen uundgåeligt indtræffer en dag? Og så er der alle de damer, der straks trækker deres lille Delle over på det modsatte fortov, når Kamelen er i farvandet. Kamelen gør ingenting, og de små hunde er sjældent bange. Men damerne - jøsses altså! Og al deres nervøsitet forplanter sig lynhurtigt til det lille kræ, der straks begynder at bjæffe for at holde 'fjenden' væk.
Og så er der dem, Kamelen kan lege med. Hvis vi befinder os det rigtige sted med god plads og langt til offentlige veje. Så går den vilde jagt, og vovserne har en fest, mens deres mennesker nyder udsigten til at få en naturligt træt hund med hjem. Så vidt så godt. Nogle gange kunne jeg dog godt tænke mig, at de andre hundeejere holdt fast i deres hunde, ind til vi var enige om, at de skulle lege. Det er jo ikke nødvendigvis helt sikkert, at vi synes, det er lige så god en ide som dem. Og gør vi ikke det, så kan overkåd, omkringtumlende labrador (det er altid labrador-typer, der laver det nummer) godt være lidt en pestilens.
Kamelens absolutte yndlingshund er naboens schæfer. De er nogenlunde lige gamle, lige legesyge og lige fjollede. Men får de lov at drøne rundt som tossede, er de også efterfølgende rimeligt gode at gå tur med.
Min yndlingshund er Molly, som er en bomuldshund på duracell-batterier. Hun er så glad, totalt hyper og overgearet, at hun slet ikke kan være i sin lille krop, men suser rundt, kaster sig ned og springer lige op i hovedet på Kamelen, der ikke kan nå at forholde sig til, at den lille hund kan være så mange steder på stort set samme tid.
Jeg kan bare ikke stå for den lille, glade sjæl, men er også godt klar over, at den jo kun er sød, fordi den er så lille. En stor hund med lige så meget krudt i kroppen er en mellemsvær udfordring.
Sådan en hund mødte vi i forgårs. Lidt større end Kamelen, halvt så gammel og meget, meget glad. Hundene fik lov at lege, og det gik egentlig meget godt. Den anden hund røg gentagne gange i et pladderhul og blev mildest talt møgbeskidt. Kamelen undgik behændigt hullet, og så tumlede de videre. På et tidspunkt blev hun træt af den andens voldsomhed og forlangte et øjebliks timeout.
Det anden hund kigger afventende på både Kamelen og os andre, og ejeren når lige at sige:
- Jeg håber, han ikke hopper op!
Men hunde i den størrelse hopper ikke op. Det gør de bare ikke! Ikke alene er det en uskik og mangel på opdragelse, men det er jo også i værste fald livsfarligt.
Så egentlig opfattede jeg ikke rigtigt faren før for sent, og kæmpestor, møgbeskidt hund springer op ad mig. Den når heldigvis ikke at sætte forpoterne på mine skuldre, før jeg bøjer af. Men den rammer mig alligevel med et ordentligt bump, og både mine bukser og min jakke bliver mudret til. Faktisk har jeg jord helt op i øret. Og dagen efter fandt jeg ud af, at hunden havde ramt mit kindben, som stadig er temmelig ømt ...
- Åh undskyld, sagde hundens ejer uden rigtigt at ligne en, der også mente det.
- Nå, vi må også hellere se at komme hjem ...
Og så gik manden med sin hund. Mens jeg stod og kiggede lidt dumt ned ad mig selv.
- Den får du ikke lov at lege med en anden gang, fortalte jeg Kamelen, som så lidt slukøret ud ved tanken.
Man kan åbenbart ikke være lige heldig hver gang.
 |
| Godt, man har en vaskemaskine! |
14 kommentarer:
Nej, Kamelen skal i hvert fald ikke lege med den en anden gang når den sådan hopper op ad dig. Jeg har det svært med de der folk der siger, at min hund gør ikke noget. Det kan godt være de har ret men derfor behøver jeg vel ikke snakke med dem alligevel.
Jeg må indrømme, at jeg bryder mig meget, meget lidt om hundeejere, der er ude af stand til at forhindre deres hunde i at springe op af sagesløse mennesker, der er ude at gå en tur. Jeg bliver simpelt hen stiktosset, når jeg bliver udsat for det.
Mette: Det er simpelthen for dårligt, når hundeejere ikke respekterer, at man ikke synes, det er helt fjong at skulle snakke med kræet. Bare insister på, at du ikke vil snakke, så lærer de det måske. En gang :-)
Randi: Det duer bare heller ikke med hunde, der springer op. Fortsæt endelig med at blive stiktosset!
Man skal have styr på sin hund og jeg hader når jeg bliver utryg, fordi jeg flere gange som barn er blevet bidt af store hunde.
Jeg er desværre en af de der "damer", der går over på den anden side af gaden med min lille "gø-maskine", når vi møder andre hunde. Min lille bomuldshund kunne ikke drømme om at gøre nogen noget, men gø det gør hun og det har hun gjort fra den dag, hvor hun som 8 mdr. gammel hvalp blev overfaldet af 2 store hunde - en sort labrador og en muskelhund af ukendt race. Heldigvis er bomuldshunde - som du selv er inde på - ufatteligt hurtige, så Mille stak halen mellem benene og stak af fra de 2 monstre, inden de fik bidt hende rigtigt. Til gengæld har vi i de 7 år der er gået siden kæmpet med en hund, der er bange for sorte hunde, store hunde, mennesker i mørkt tøj og en hel masse andet. Bare fordi sådan en idiot ikke kunne styre sine 2 hunde. Og vi har brugt masser af penge på træning og alt muligt andet, men hun var lige præcis i en alder, hvor det bare har sat sine spor....det eneste vi har fået ud af adfærdstræningen er at vi ved, at hun kun gør og ikke går til angreb, men derimod gemmer sig bag os, hvis det bliver for farligt. Men tro mig, vi er ufatteligt trætte af hele tiden at undskylde vores gøende lille "monster" og forklare at det er fordi hun er bange og ikke bidsk
Lene: Ja, man skal have styr på sin hund, for det er simpelthen ikke i orden, at andre skal generes eller lige frem være bange for ens kræ. Og sådan nogle væmmelige barndomsoplevelser sidder desværre dybt i en og er ikke sådan lige til at udrydde :-(
Moster Tulle: Du er så et godt eksempel på, at man ikke skal skære alle over en kam. Og desværre også et udmærket eksempel på, hvordan de få ødelægger det for de mange. Det er simpelthen til at blive så arrig over den slags historier. Jeg håber, de to overfaldshunde blev aflivet? Jeg kender også damer - og mænd (og deres hunde) med den slags historier. Jeg håber dog virkelig, at historierne er færre end eksemplerne hvor de små hunde bliver trukket væk. For ellers står det virkelig galt til med store bide-hunde her i området.
Mennesker SKAL have styr på deres hund!!! Basta.
Hunde skal IKKE hoppe op af mennesker.
Hunde skal have gode manerer!!
Håber du er OK igen?
Min sorte Black labber - 12 år og alfahan, og stadig i fuldt vigør og stærk - vil meget gerne hilse på. Han får ikke lov til at hilse på nogen som helst. Jeg trækker ham ind til siden, og siger til de mennesker som gerne vil have at deres hund hilser på ham, at han har lige haft en maveinfektion og jeg ved ikke om det smitter. Så er de hurtigt væk! Og vi går fredeligt videre.
Du har fuldstændig ret, der ER alt for mange som ikke opdrager deres hunde eller som synes de er verdens 7. vidunder som alle derfor gerne vil klappe, slikkes af og evt hoppes op af. Og uanset om hunden er lille eller stor er det ikke ok. De 2 overfaldshunde blev ikke aflivet, endsige sagsøgt, det var vores store datter, der gik med hende og hun prioriterede - efter at have råbt til manden, der gik med dem - at løbe efter Mille for at få fat i hende og da vi kom tilbage for at tale med ham var han selvfølgelig smuttet.
Grrrrr. Hvis hundeejere skulle til en eksamen før de fik lov at få/beholde deres hunde, ville der vist kun være halvt så mange hunde i DK.
Det irriterer mig grusomt, at folk forventer, at jeg holder lige så meget af deres hunde, som de selv gør. Jeg holder ikke spor af hunde, og det har ikke noget at gøre med, at jeg er bange for dem, for det er jeg ikke.
Min søster og svoger har tre store labradorer, og hun bliver (stadig) en lille smule fornærmet på mig, når jeg siger, at deres hunde IKKE må komme med. Sidst til Johns fødselsdag: "Ih, skal vi være i haven, så kan vi jo godt have hundene med!"
"NEJ! Der vil være folk i fint tøj, der vil være nyplantede bede og der skal på et tidspunkt stilles en buffet op. Så nej, I skal bare ikke tage de hunde med!"
Så blev der igen helt stille, og jeg var ikke i tvivl om, hvad de mente om mig, selv om de ikke sagde noget, men jeg vil simpelthen selv have lov at bestemme, om hunde er velkomne i mit hjem.
Og nu bliver du måske helt forskrækket efter denne svada, men der er forskel på én og på tre hunde, og jeg har jo set, at du respekterer, at hunde ikke skal indenfor.
Jeg har også oplevet folk blive fornærmede, når jeg på en måde, der ikke kan misforstås, skælder en hund ud, der prøver at hoppe op på mig ... det er lige så følsomt som at opdrage på andres børn :-)
Kisser: Maveinfektion - hehe, det skal nok virke ;-) Meen, er det ikke lidt synd for ham, hvis han aldrig (som i aldrig nogen sinde) får lov at hilse på andre hunde? De forskellige hunde-kloge, som Kamelen og jeg er gået på kursus hos, har alle gjort meget ud af, at hundene skal have lov at hilse. På en ordentlig måde forstås.
Moster Tulle: Ja, vi ville jo nok alle gøre som din datter og prioritere vores egen hund først. Og så er synderne selvfølgelig over alle bjerge, når man kommer i tanke om dem. Ærgerligt!
Ellen: Næh, jeg kan da kun give dig ret i, at i dit hus gælder dine regler :-) Og ude i offentligheden må man respektere, at ikke alle kan lide hunde. Basta. Til gengæld kunne det også være rart, hvis "folk" respekterede, at ens hund ikke nødvendigvis er gearet til dem - og især deres børn.
Han kunne da godt lige have stukket dig en kupon til det lokale vaskeri - og et plaster til kindbenet, nu vi er i gang. Nuvel. Alle hunde og deres hundeejere er forskellige. Og Møghunden er jo altid fuldstændig helt og aldeles eksemplarisk ud i opførsel. Self er han det. Lissom kamelen :o)
uh ja.. syns det er fint folk bliver ( løber skrigende over ) på det andet fortov når Bundy 70 kg med 1 m brystkasse og jeg en anden frue i midten på 160 cm kommer spadserende i al vor grusomhed.. hehe... hvis de vil hilse må de gerne - det værste der kan ske er at de bliver "bundyficeret", dvs oversavlet når han ryster sig... Og bare fordi vi syns vor hund er verdens ottende vidunder, er jeg fuldt på det rene med at enkelte andre måske ikke syns det samme.. utroligt men sandt .. :) men hvor er der dog mange lækre hunde, men desværre også mange knapt så lækre hundeejere... suk..
I min bog er der ingen undskylding for ikke at have styr på sin hund, det skylder man både hunden, sig selv og alle andre.
Liv: Ja, det ville da have været helt fint :-) Selvfølgelig opfører Møghunden sig eksemplarisk. Og det gør Kamelen også. Og skulle det endelig ikke være tilfældet, ville vi helt sikkert finde ud af at sige undskyld på en ordentlig måde.
Monica: Jeg er ret glad for, at det ikke var Bundy, men kun en 'lille' hund på 40-45 kilo, jeg fik i hovedet ;-) Desværre har ham her potentiale til at blive næsten lige så stor som din, og så vil han kunne vælte voksne mænd, hvis han bliver ved med at springe op :-( Ja, der findes jo mennesker, der ikke kan lide hunde, men jeg må til gengæld indrømme, at det faktisk ikke er alle små børn, jeg finder lige bedårende ;-)
Inge: God bog. Rigtig god bog, du har dér :-) Gid den var obligatorisk læsning for alle hunde-ejere ...
Send en kommentar