Fredag aften gik jeg i seng samme tid som hønsene.
Lørdag var jeg træt som et helt alderdomshjem og stiv og øm i hele kroppen.
Søndag kunne jeg konstatere, at jeg heldigvis ikke skulle være syg. Og da jeg ikke havde løbet marathonløb eller på anden måde udfoldet mig fysisk, måtte jeg erkende, at jeg nok havde været ret meget mere anspændt, end jeg selv var klar over.
Nogle ting sætter sig.
Det sætter sig at tage med sin gamle far (og mor, men det var min far, det drejede sig om) til møde på onkologisk afdeling og tale med meget sød og meget kompetentvirkende overlæge om fremtidige behandlingsmuligheder.
Og selv om jeg var forberedt, og selv om jeg på forhånd kendte det overordnede budskab, så bider det alligevel, når nøgleordene ikke er helbredelse, men 'livsforlængende' og 'livskvalitetsforbedrende'.
Samtidig er det en balancegang, når lysten til indsigt måske ikke er helt den samme hos alle parter. Når den ene gerne vil vide 'det hele', mens andre egentlig godt kan være alt for megen vished foruden.
Men vi blev klogere, og vi tog hjem, og går alt vel, begynder min far et nyt behandlingsforløb, som forhåbentlig bliver, hvad overlægen lovede: livsforlængende og livskvalitetsforbedrende.
Det sidste især er vigtigt.
11 kommentarer:
Det er en hård process I er gennem, men jeg håber for jer alle, at livskvaliteten og livsviljen har fokus og er med til at bære jer gennem et god forløb.
Stegemüller: Ja, vi kan kun håbe. Tak :-)
Inge: Det bliver det i hvert fald. Og alene dét er sommetider ved at tage pippet lidt fra mig. Tak for gode ønsker :-)
Det er utrolig meget energitappende at være med til/i sådan et forløb.
Ønsker for jer alle sammen et godt forløb.
Åh, kære. Håber livskvalitets sammen med livsvilje kan gøre lidt. Det er overraskende så meget man spænder når man får sådanne oplysninger. Ønsker det bedste og sender kram og tanker.
Åh. Jeg føler med dig/jer.
Er der sat en tidshorisont? Sådan en kan være både godt og skidt, og den er velsagtens også svær at sætte. Håber, at 'hovedpersonen' selv er ved nogenlunde godt mod.
Kisser: Energitappende er meget præcist. Tak :-)
Mette: nu må vi se. Ja, det er virkelig overraskende, for man sidder jo ellers stille og roligt og snakker. Tak :-)
Ellen: Tak. Nej, det er der ikke. Njah, ikke helt.
Ingen bidende eller sarkastiske kommentarer står i kø ... kun øv :o(
Liv: Hver ting til sin tid. Øv passer godt her.
Det er svært at få sådan en besked, for hvordan finder man ud af at leve i og med håbet, mens visheden er at sygdommen ikke forsvinder? jeg håber dine forældre og I andre finder ud af den balance. kærlige tanker til jer
Forberede sig kan man jo ikke rigtigt, alligevel prøver vi vel nok alle, at styrke os mentalt i sådan en situation.
Det er opslidende at være med i sådan et forløb. Jeg håber I er flere om at trække og holde gang i livslysten. Mange tanker og de bedste ønsker herfra.
Lene: Vi vidste det godt, men det var første gang, jeg selv var med til samtale og kunne høre, hvor lidt der var tilbage i 'værktøjskassen'. Jeg håber, vi finder en passende balance. Tak :-)
Pia: Ja, og måske er det netop derfor, man bliver så træt bagefter. For få, synes jeg. Tak :-)
Send en kommentar