torsdag den 20. august 2015

Noget om at vælte - med og uden mobil


- Moar, nu skal du ikke blive hys, lød det lidt ildevarslende fra Donnaen, da hun ringede til mig på kontoret en dag i sin ferie.

- ?!!

- Der er ikke sket noget særligt, men jeg er altså nede på skadestuen, fordi jeg væltede på min cykel og slog albuen, og lægen syntes, der skulle tages et røntgenbillede, så nu sidder vi og venter, Frederikke og jeg.

Moren lod arbejde være arbejde og drønede til hospitalet og fandt de to unge damer, der heldigvis var ved godt mod og ikke særligt knugede af situationen.

Donnaen var væltet på vej hen til veninden.

- Og så kom Frederikke og hjalp mig, sagde Donnaen glad.

- Ringede du efter hende?

- Nej, det var ikke nødvendigt. Hun hørte, at jeg faldt.

- Væltede du da hjemme i deres indkørsel?

- Næh, jeg hørte det i mobilen, supplerede Frederikke.

- ??

- Jeg talte jo i mobil med Frederikke, da jeg væltede, forklarede Donnaen.

- Du gjorde hvad? spurgte moren nu med begyndende ophidselse i stemmen.

- Ja altså, vi snakkede, og så gik det lidt op ad bakke, og jeg skulle skifte gear, og det var lidt svært med mobilen i hånden, og lige pludselig væltede jeg altså, indrømmede Donnaen, mens hun forsigtigt skævede til sin mor, som tydeligvis var ved at tage luft ind til et større udbrud.

- Jaja, jeg ved det godt! Og jeg skal nok lade være med at tale i mobil, mens jeg cykler, skyndte Donnaen sig at tilføje, inden moren nåede at sige noget.

Donnaen blev kaldt ind, og kom tilbage igen efter et øjeblik. Albuen havde alene fået et slag, og kølende omslag blev anbefalet.

Vi kørte hjem, og Donnaen syntes ikke, der var behov for at snakke mere om sagen ...

***


En anden, der væltede - faldt er nok det rette ord, var min gamle moster.

Hjemme i sin lejlighed og desværre uden en mobil ved hånden, for en sådan ejede hun ikke.

Dér lå hun så, for hun kunne ikke komme op igen.

Og hun lå der længe.

Måske 'kun' i et døgn, mere sandsynligt i to. Og måske i endnu længere tid. Den gamle dame er ikke helt skarp på, hvilken dag hun faldt.

Min kusine fandt hende. Stærkt dehydreret, med en alt for lav kropstemperatur og lettere hallucinerende.

Men livsviljen var i behold, og efter et par dage var hun stabil nok til at blive opereret  og få repareret den brækkede lårbenshals, der havde forhindret hende i at komme op at stå.

Det var tilbage i juli, og min moster er nu godt videre til næste etape; et genoptræningsophold på et plejecenter, hvor hun forhåbentlig kan blive, til der bliver fremtryllet en passende ældrebolig til hende.

I mellemtiden har min kusine skaffet sin mor den mobil, som den gamle dame ellers ikke havde ment, hun behøvede. Nu skal hun så bare lære at bruge den.

Og familiens øvrige enlige tanter er med omgående virkning sat under hvad man kunne kalde skærpet familie-tilsyn.


Billedudsnit af nærmest antikke mobiler lånt her.

9 kommentarer:

Birgitte B sagde ...

Du må sige til din datter, at man kan få en af de der holdere til cyklen. Så er mobilen i holderen og hun kan høre musik og snakke via høretelefonerne...
God der ikke skete så meget - og god bedring med de ældre medlemmer. Kh. Birgitte

Ellen sagde ...

Det var en alternativ udgave af Learning by Doing, men nok temmelig meget mere effektivt end mors formaninger. Godt der ikke skete mere med hende.
Nu kunne jeg jo godt sætte spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at tale i telefon med en, man er på vej hen til, men det vil jeg, ved nærmere eftertanke, undlade ;-)
De der Doromobiler skulle være meget ældrevenlige - er det sådan en I har givet stakkels moster?

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Tak, det kunne jeg godt fortælle hende, men det gør jeg ikke, for jeg synes, det er en uskik at cykle rundt med støj i ørerne ;-) Tak skal du ha' :-)

Ellen: Nej, lad hellere være med at spørge, for jeg vil ikke kunne give dig et fornuftigt svar ;-) Øh, det aner jeg ikke, men jeg kan spørge - og tak, fordi du nævner dem :-)

Mette sagde ...

Uha, godt din moster blev fundet. Det med cykel og mobil har Donnaen nok lært nu, tror du ik'? Det koster hvis hun bliver stoppet så måske det kan afskrække? :) Godt der ikke skete mere.

Karina Viki sagde ...

Uh ha godt moster igen er i gang efter den omgang, godt hun blev fundet. Som allerede nævnt vil jeg også anbefale DORO de er virkelig geniale til den ældre generation der ikke er vant til alt det der tekniknoget ;)

Og ja, lad os håbe Donnaen har lært lektien, om ikke andet så koster det dyrt at blive taget i det - sure lommepenge at miste :)Godt hun slap med et slag.

Lene sagde ...

Vil man ikke høre må man føle, lad os håbe at hun har lært noget af faldet og godt hun ikke kom mere til. Håber hun havde cykelhjelm på.

Stakkels moster, kan hun ikke blive bevilget nødkald, hvis hun er i risiko for nem at falde igen?

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Ja, det var godt, at det ikke endte helt galt. Jeg tror, Donnaen har lært noget. Og ellers må jeg jo fortælle hende, at det er lommepengene, der ryger, hvis hun bliver stoppet ;-)

Karina Viki: Velkommen forbi :-) Ja, det var godt, hun blev fundet i tide. Tak, jeg vil helt sikkert gå videre med DORO. Ja, ret heldigt for Donnaen, at hun kun slog sig og fik en lærestreg ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Jeg ved ikke helt, hvad du mener, men ja Donnaen har uden tvivl lært lektien :-)

Lene: Hun havde cykelhjelm på. På det punkt er hun meget fornuftigtig. (Kun hjelmen forhindrede Gemalen i at ende som grøntsag efter et alvorligt styrt for fem år siden. Den slags gør indtryk). Mht. min moster er der mange ting, der skal overvejes. Nødkald er helt sikkert en af dem :-)

@ sagde ...

Sikke i kan i jeres familie Midterfrue. Godt de begge er ovenpå igen - på hver sin måde. Og ja ... det er vel tilladt at skamme lidt på Donnaen ... det er vist ikke helt reglementeret at køre med håndholdt mobil - heller ikke på cykel.
Og det der med at falde i hjemmet, Det er et mareridt. Er så glad for at kusinen fandt hende i tide nok til at hun nu er i bedring. Øv for en oplevelse. Måske hun også skal have cykelhjelm? ;-) Nok ikke så praktisk ...