Forrige weekend lykkedes det mig at male trekvart vindue ...
Det var jo ikke så meget, så i den forgangne weekend skulle der virkelig ske noget.
Det gjorde der også, og selv om jeg langt fra er færdig endnu, så føles projekt 'maling af alle døre og vinduer udvendigt' ikke så uoverskueligt som før.
Og godt det samme, for det kan godt mærkes i det gamle skrog - mit forstås - når jeg har tilbragt mange timer i besynderlige stillinger. Især - tror jeg - det der med at stå og blafre på en høj stige har givet ømhed både her og der.
Nu er jeg heldigvis færdig med at stå på den høje stige og kan nøjes med en trappestige eller en skammel til resten. Og nordsiden af huset er færdig. At der kun er to vinduer, er der ingen grund til at dvæle ved. Færdig er færdig.
Så egentlig er det gået meget godt. Det gør det jo som regel også, når jeg først kommer i gang.
Det er alle de indledende øvelser, det kniber med.
Først og fremmest den virkeligt svære; at komme op af stolen. Dernæst at få gjort vinduerne klar til maling. For når vinduerne bliver åbnet helt der ud, hvor glide-dimse-beslagene går lidt i baglås, så er der som regel både edderkoppe-lig, der skal børstes væk og edderkoppe-æg-spind, som er næsten umulige at skrabe væk.
Ulækkert, ulækkert.
Og ja, jeg ved da godt, at hvis bare man åbner og rengør sine vinduer tit nok, så vil problemet mindskes betydeligt. Men det gør vi så tydeligvis ikke ...
Selve maleprocessen går som regel fint. Jeg er, synes jeg selv, ret god til kun at spilde i begrænset omfang. Altså lige ind til jeg når hoveddøren, der er helt af træ og derfor så nem at male, at jeg ikke passer på og selvfølgelig plasker ud til alle sider. Og især ned på cementkanten, der ikke er teak-farvet, men grå. Var grå. Nu er den mere plettet som pelsen på et eksotisk dyr. Gemalen begyndte pludselig at tale om, at man jo også kunne lægge klinker på det sted. Han har ikke sagt, at klinker er nemmere at tørre af, men han er under mistanke for måske at tænke det?
Kamelen syntes, det var lidt synd for mig, at jeg skulle stå helt alene og male. Endda på skyggesiden af huset. Så hun holdt mig med selskab. Sad eller lå troligt lige i nærheden. Meget hyggeligt. Lige ind til der kom et højlydt Piiv! fra hende, og hun hastigt og med en fornærmet mine forføjede sig bort. Jeg var gået et skridt tilbage for at beundre mit værk og havde trådt på hendes ene øre!
Hun har tilgivet mig, og hvis vejret arter sig, og jeg kan male, vil hun sikkert også gerne holde mig med selskab i den kommende weekend.
 |
| Kamelen optaget af noget helt andet; brombærrov! Og læg lige mærke til, hvor pænt hun heler. |
13 kommentarer:
Og det er desværre bare et arbejde, som SKAL gøres en gang imellem. Jeg kommer aldrig nogen sinde til at holde af at male ... god fornøjelse med resten :-)
Færdig er færdig ingen tvivl om det :0) Stakkels kamel men du har nok ret , at hun nok skal ligge der igen når du maler videre:)
Det er ikke noget værre en forberedende øvelser før maling. Det skulle da lige være de afsluttende, med rensning af pensler og fjernelse af maling som ligger der hvor det ikke burde ligge :)
Åh, hvor det hele virker genkendeligt. Bortset fra det med at træde på Kamelens øre, altså. Jeg har malet på dette hus, så jeg snart kan tage en eksamen i maling - men selvgjort er jo velgjort. Siger man... ;-)
Ha, jeg genkender den med de døde lig af lidt af hvert, når vinduerne åbnes helt :-) I år hoppede jeg dog let og elegant over det, blev enig om at det kun var ydersiden der skulle have.
Og nej du er ikke et gammelt skrog, du bevæger dig bare ikke til hverdag så meget, så du får bevæget de muskler, og det gælder også alle os andre :-)
Ellen: Hvis bare der var nogen, der gad at gøre det hele klar, ville jeg måske godt kunne holde af selve maleprocessen. Det er alt det udenoms, der er så besværligt. Tak :-)
Mette: Godt, du er enig ;-) Ja, hun var lidt stakkels, i cirka 30 sekunder, så var det vist gået over igen.
Stegemüller: Jeg havde heldigvis sko med bløde såler på, så det var vist ikke så slemt :-) Ja, man finder lige pludselig ud af, hvor mange vinduer og døre, der er i sådan et hus! Tak.
Laika: Åh ja, og træbeskyttelse er stort se umuligt at få af igen, hvis det rammer forkert. Så det skal man helst lade være med! Rensning af pensler kan være lidt svært at huske. Det har kostet en del nye pensler i tidens løb ;-)
Mia: Hvis man kan selv, er jeg ret sikker på, at det bliver mindst lige så godt, som det en prof. maler præsterer. Og øvelse gør jo mester. Siger man - også ;-)
Lene: Det er ret ulækkert, ikke? Tak, for trøst, men jeg synes nu alligevel, at jeg efterhånden kan mærke mig selv mere og mere i forbindelse med den slags projekter :-)
Det værste jeg ved, er at male vinduer.. Det er heldigvis en af de opgaver som blev udliciteret da vi solgte huset for et par år siden. :-) Nu har vi "kun" vinduer og døre i Sverige at bekymre os om, og der er vi ikke så tit og længe, så bekymringen rigtig når at sætte sig fast.
Ja ét er at gøre det, men forberedelses- og oprydningsarbejdet er jo den hårde del! Hold du bare en pause og lad gemalen om noget med klinker. Vigtigere at nusse fladtrådte ører. Meget vigtigere :o)
Inge: Der er altså også alt for mange underlige kroge, sider og vinkler på sådan nogle vinduer! En ting, jeg ikke vil savne, når jeg en gang ikke skal bo i hus længere :-)
Liv: Præcis, alt det der udenoms er dræbende. Gemalen har hidkaldt mureren, som skal se på lidt hist og pist og også klinker. Det er altid vigtigt at nusse ører, fladtrykte eller ej :-)
Hvorfor er det nu lige, at de edderkoppe spind æg altid klistrer sig godt og grundigt fast på de mest utilnærmelige steder? Og hvorfor er det, at jeg faktisk ikke ser dem hernede? Men til gengæld har jeg fået min portion i DK, så du behøver overhovedet ikke at sende nogle af dem herned. Faktisk så undrede det mig, at der var oceaner af dem gemt i sprækkerne ved vinduerne i Tranum, da vi havde sommerhuset der. Hvis jeg var edderkop, så tror jeg da, at jeg ville vælge en mindre barsk natur end 100 - 200 meter fra Vesterhavet.
Flot arbejde! Lige på nær det med kamelens øre ☺ ☺. Men de er selv ude om det, de 4 benede pus, for de skal altid lige ligge hvor der er stor sandsynlighed for, at man kommer til at sætte fødderne.
Fortsat rigtig god arbejdslyst!
Vinduesmaling er nu heller ikke min yndlingsbeskæftigelse, og da slet ikke hvis det skal have 3 gange, som vores skulle sidst, for snart en menneskealder siden. Kunne man bare nøjes med at feje spndelvæv og døde insekter væk, så ville det hjælpe en del. Det arbejde har jeg ingen problemer med, men afslibningen er det mest kedelige arbejde der findes.
Annette: Ups, jeg lige kom fra at svare :-( Det ved jeg ikke, men det mest mærkelige er da, at du ikke ser edderkopper, hvor du bor. Men rart for dig :-) Tak.
Pia: Okay, bedre sent end aldrig :-) Du skriver 'feje', men sommetider kan jeg absolut ikke nøjes med at feje, men må nærmest kradse edderkoppe-ægge-spind ud af hjørnerne, og det synes jeg er ret ulækkert. Afslibning er SÅ træls!
Send en kommentar