onsdag den 10. juni 2015

Har du set i dit brille-etui?


Ellen har et par gange udtrykt en vis bekymring, bare fordi hun har glemt eller været ved at glemme diverse løse genstande rundt omkring.

Men altså, det er jo ikke noget særligt. Synes jeg.

Det er jeg simpelthen nødt til at synes, for ind i mellem slår jeg Ellen med flere længder og rammer et distraktionsniveau, der er en professor værdigt. Og det har jeg jo ikke tænkt mig at være bekymret over. Det er bare dumt, fjollet, besværligt, irriterende og ind i mellem også ret underholdende for omgivelserne.

Hvis jeg altså vælger at delagtiggøre disse omgivelser i min glemsomhed.

Det er ikke altid, for Gemalen har det med at rulle med øjnene og totalt glemme, at han selv mindst én gang om dagen forlægger enten mobil, hus- eller bilnøgler.

Derfor har jeg ikke fortalt ham, at i går da jeg havde været inde og handle, bippede jeg centrallåsen op og nåede lige at registrere, at det da egentlig var mærkeligt, at sidespejlene allerede var ude på plads. Måske havde jeg glemt at låse?

Det havde jeg ikke. Til gengæld stod jeg og hev i bagsmækken på en bil, der overhovedet ikke var min ...

Den havde nogenlunde samme størrelse og nogenlunde samme farve, og så stod den kun tre båse fra min. Så det kunne jo ske for enhver, tænkte jeg. Satte mine indkøb i bagagerummet på den rigtige bil, kørte indkøbsvognen på plads og vendte tilbage til bilen. Den forkerte ...

Et par dage før havde jeg glemt min taske. Men det sker så tit, at jeg glemmer enten dankort, pung med dankort eller taske med pung med dankort, at jeg kender hele proceduren og forlængst er holdt op med at få røde ører over den slags petitesser.

Det er da også svært, synes jeg, både at huske indkøbsseddel og indkøbsposer og noget at betale med. Men pyt, den slags er jo bare småting.

Det er for eksempel værre at glemme at trække håndbremsen. Nævner det bare ...

Gemalen fik heller ikke at vide, at det var med et døgns forsinkelse, at jeg huskede at ringe til en af hans kunder for at bekræfte en aftale på Gemalens vegne. Heldigvis glemte han selv at spørge, til efter jeg var kommet i tanke om det og havde fået bekræftelsen på plads.

Men jeg kom af vanvare til fortælle både ham og Donnaen om et mindre nøglestunt forleden.

Vel hjemme efter indkøb, hvor jeg ellers havde husket det meste, låser jeg bilen og går ind med mine indkøb. Så kommer jeg i tanke om min jakke, som også skal med ind. Men bilnøglen er væk! 30 sekunder tidligere havde jeg den i hånden, men nu er den hverken på sin plads eller i mine lommer. Jeg må i ren distraktion havde lagt den ned i min taske sammen med brillerne.

Umiddelbart kan jeg ikke finde nøglen i tasken, så for at kigge ordentligt efter, må jeg lige have brillerne på igen.

Brillerne er ikke i etuiet.

Det er 
til gengæld bilnøglen!

Brillerne sidder i mit hår.

Da Gemalen og Donnaen var færdige med at grine, stod det klart, at det vil blive brugt imod mig i en rum tid fremover. Så hvis nu jeg bare ligner én, der mangler et eller andet, lyder det med garanti fra mindst én af dem:

- Har du set i dit brille-etui?




20 kommentarer:

Anonym sagde ...

Sådan nogle små svipsere får man heller ikke lov til at glemme i vores familie :-) Men hvor ville det egentlig også være kedeligt, hvis ikke man havde noget at drille hinanden med :-)

Inge sagde ...

Hahahaaaaaa... hvor er det herligt. Jeg ser heller ikke noget problem i den slags småforglemmelser, jeg glemmer nogle gange hele mit nøglebundt i min cykellås. Det er ikke det store problem hvis cyklen står hjemme, så går jeg jo bare ned og henter nøglerne når jeg skal bruge dem, men hvis cyklen står på Tietgensbroen v. Hovedbanegården i København, så føles det lidt som en udfordring at stå i Roskilde og lede efter nøglerne. UPS.. det koster lige en ekstra tur til Kbh og retur.. :-)

Birgitte B sagde ...

Åh altså, sådan er jeg også nogle gange. Engang smækkede jeg mig ude og gik ned til varmemesteren for at blive låst ind... For så at lede efter nøglen og finde den i min bukselomme!

Mette sagde ...

Ha ha ha ha Åh undskyld jeg griner men det er altså sjovt. Rigtig sjovt:-D Manden, lille baby prinsessepige og jeg skulle engang overraske svigerfar i Heathrow airport. Vi parkere vores gamle hvide Nissan, henter svigerfar og bruger så en time på at lede efter bilen. Svigerfar var ikke imponeret efter 11 timer i et fly kan jeg afsløre - ej heller selvom vi havde hans første barnebarn med:/

Fruen i Midten sagde ...

Randi: Lidt drilleri skal der til :-)

Inge: Åh åh, og hvis det så ovenikøbet er sent og regnvejr; det er surt!

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Men det fortalte du ikke varmemesteren, vel? ;-)

Mette: Du må gerne grine :-) Den med den kæmpestore parkeringsplads laver man kun én gang. Kender nogen, der måtte forlade Disneyland i taxa, fordi de ikke kunne finde bilen. Efter lukketid tog faren en taxa tilbage, og så var bilen jo heldigvis nem at finde ...

Anonym sagde ...

Hvis ikke det havde været for overskriften havde jeg ca gættet på at de lå i køleskabet sammen med mælken eller sådan noget. Men det var dog et sært sted at lægge sine nøgler. Jeg har et tilsvarende problem.. jeg kan ikke altid huske hvor jeg har lagt mine briller og er så særdeles nærsynet at jeg ikke selv er i stand til at finde dem (eller rettere se dem). Telefonen bliver osse lagt de særeste steder.

Den med bilen har jeg dog ikke lavet - det ligger for dybt i instinktet at kigge på nummerpladerne (gl erhvervsskade fra taxa). Men det var da godt du ikke udløste en eller anden alarm hvor bilen fortæller hele nærmiljøet at den er bange for sin "dyd"....

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Det der med ikke at kunne se sine briller, kender jeg ikke, men sommetider sidder mit lange hår fast i hængsler eller næsedutter og kilder, og når jeg så tager dem af, for at pille håret ud, kan jeg ikke se det ... Det må du nok sige! Det tænkte jeg slet ikke på, men var det ikke kun 'i gamle dage', at der var alarm på bilerne?

Lene sagde ...

Tak for dagens meget højlydte grin, jeg er så træt, så nu fik min hjerne tiltrængt livreddende energi :-) Min mand har præsteret at ringe til mig fra stalden for at give en besked, pludselig siger han, det er da mærkeligt. Hvad? Jeg kan ikke finde min mobil. Øh du taler med mig i din mobil ;-)

Ellen sagde ...

Herlig læsning! Og også sjovt at læse de andres eksempler. :-)
Jeg kan godt se, at jeg nok ikke behøver at være bekymret, så tak for støtte og opbakning ...
Sjovt nok er netop mine nøgler én ting, jeg altid har fuldstændig styr på. Indtil videre.

Laika sagde ...

Ha ha jeg tror næsten at vi alle har prøvet den slags. Jeg kender en dame der skulle med toget og hun havde derfor puttet sit strikketøj i en plasticpose. Så kunne hun sidde og hyggestrikke i toget tænkte hun. Da hun gik hjemmefra havde hun også taget skraldeposen med ud til skraldespanden, man er vel praktisk. Vel ankommet op i toget ville hun strikke. Der var ikke noget strikketøj i posen, men derimod al affaldet. Åh nej tænkte hun og skyndte sig at ringe til sin gemal så han kunne redde strikketøjet op af skraldespanden. Men ak og ve, renovationsvognen havde lige været der og tømt skraldespanden. Det er surt!

Pia sagde ...

Jeg genkender det hele, forskellen er bare at det er Allan der glemmer pung, kørekort og den slags, men jeg pudser glorien. Til gengæld har jeg flere gange prøvet at gå til den forkerte bil. Da der skete første gang for 13-15 år siden, var Camilla med og syntes det var SÅ pinligt, hvortil jeg sagde, du er da lige så pinlig. Hun stod nemlig på den anden side af bilen og ventede på døren gik op :-) jeg er rigtig på den hvis Allan har parkeret bilen ude i byen og jeg skal finde den. Der bliver trykket på fjernbetjeningen flere gange indtil der er gevinst. Sådan er det når man ikke kan huske hverken, farve eller nummerplade på bilen. Jeg trøster mig med at det er godt jeg ikke skal forsøge med bilnøglen i alle døre, før der er gevinst.

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Selv tak :-) Haha, det var alligevel ret utroligt, at din landmand kunne være SÅ distræt. Det er trods alt værre end at lede efter sine briller og igen-igen finde ud af, at de sidder i håret :-)

Stegemüller: Jeg betragter ike min glemsomhed som ret meget andet end irriterende og ind i mellem ret fornøjelig. Men jeg kan godt forstå, at du finder dine absencer skræmmende. Det må være uhyggeligt, når man bliver klar over, at der er sorte pletter i ens hukommelse. Selv tak :-)

Ellen Ja, der er ret sjove eksempler, må man sige :-) Og nej, du behøver ikke være bekymret. Sært - men godt for dig - at du altid har fuldstændigt styr på dine nøgler :-)

Fruen i Midten sagde ...

Laika: Jo, jeg tror, de fleste har prøvet noget, der ligner :-) Heldigvis ender de fleste historier jo godt, og ikke som for din bekendte, der tog skraldeposen med toget. Det må have været virkelig surt!

Pia: Så du og Allan deles om kvababbelserne :-) Hvor heldigt for dig, at du lever i en tid med fjernbetjening af billåsene!

monica sagde ...

ej, hvor herligt! I brilletuiet simpelthen...kan lige forestille mig fruen spørge hvor er Kamelen, og gemalen foreslå man kigger i brilletuiet. hehe...
Jeg har ALDRIG glemt noget! .... eller også kan jeg ikke huske det.... :) :)

Fruen i Midten sagde ...

Monica: Hahahah! Nu er det meget sjældent, at Kamelen bliver væk. Hun er ret god til at gøre opmærksom på sig selv, hvis hun skulle føle sig overset ;-) Hvis det er helt glemt, så giver det jo ikke anledning til bekymring, så det er da helt fint :-)

Birgitte B sagde ...

Fruen: Nej, er du tosset. Så var jeg jo for alvor til grin ;-) hahahaha...

Birgitte B sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Godt så, så rundforvirret var du alligevel ikke :-)

@ sagde ...

Hahahahahahahahahaha ... arj igen: hahahahahahaha!