Jeg havde virkelig set frem til påsken.
Lige siden vinterferien faktisk.
Næsten en hel uge uden ret mange faste programpunkter var lige det, jeg behøvede for at få styr på bunker og hængepartier. Tænkte jeg.
Så jeg havde en liste på cirka 10 millioner punkter, der skulle ordnes, ryddes op i, rengøres, fjernes, tjekkes, pakkes ud, pakkes væk. Og så videre og så videre.
Og hvad nåede jeg?
Vel omkring 10 punkter.
Suk!
Påskedagene forsvandt bare.
Smuldre, smuldre - og væk var de.
Torsdag skulle Donnaen hentes hjem fra det nordsjællandske, hvor hun havde hygget sig med sine niecer. Egentlig skulle hun have taget toget hjem onsdag inden det store togkaos, men fik lov at blive en ekstra dag, og så var det pludselig for viderekomne at skulle med DSB tværs gennem landet.
Så hun blev hentet. Af sin mor, fordi faren havde travlt. Til gengæld kunne Mormor komme med og blive sat af ved hospitalet i Gentofte, hvor hun så kunne aflægge sin indlagte bror visit, mens jeg hentede Donnaen og kom tilbage igen.
Og selv om turen gik fint både ud og hjem, og vi slap uden om køerne, så var dagen alligevel gået, før vi var hjemme igen.
Fredag gik med ingenting. Og med hvad man nu nødvendigvis må foretage sig for livets opretholdelse. Gemalen havde travlt. Enten med at arbejde eller med at cykle.
Lørdag skulle vi til frokost. Men først skulle Kamelen luftes, og der skulle også lige købes blomster. Og da vi kom hjem, skulle Kamelen igen lige luftes, og så var den dag også gået.
Søndag gik med ingenting. Og med hvad man nu nødvendigvis må foretage sig for livets opretholdelse. Gemalen havde travlt. Enten med at arbejde eller med at cykle. Eller med at se Flandern Rundt i fjernsynet. Det hele skulle jo passes ...
Mandag skulle vi til frokost. Men først skulle Kamelen luftes, og der skulle også lige købes blomster. Og da vi kom hjem, skulle Kamelen igen lige luftes, og så var den dag også gået.
Og påsken var gået.
Men nu er der heldigvis kun fire dage til næste weekend, og jeg kan fortsætte med min liste.
Og medmindre nye ting kommer til, er der nu kun 9.999.990 punkter tilbage ...
 |
| Påske-forhindring. Det blæste åbenbart ret kraftigt 1. april. |
13 kommentarer:
Det er nok en ringe trøst, men du er ikke den eneste påsken smuldrede lidt for. Jeg måtte også konstatere i aftes, at meget af det, jeg havde regnet med, at vi skulle ordne i påskeferien, stadig står på listen :-)
Og hvorfor kom jeg til at tænke på den gamle vise med Grethe Sønck og Volmer Sørensen? Meget bevidst fra din side, at tanken gik den vej, kunne jeg tænke mig ... ;-)
Hvis du har nået 10 punkter, så vær glad for dem og nyd, at du har slappet af i stedet for. Det er nemlig også meget værd!
Åh det smuldrede også her. Men der kom også en hospitalsindlæggelse (mormor) i vejen...
Jamen, lyder da som en dejlig påske:) vi har slappet rigtig meget af og nydt fridagene. Ungerne glædede sig nu til at komme i skole i dag og der er også legeaftaler arrangeret i eftermiddag. Så jo hverdagen en her igen med alt sin charme:)
Randi: Næh, det er det ikke - jo, faktisk lidt. På en eller anden måde er det altid rart at erfare, at det ikke kun er en selv, der ikke helt lykkes med sine planer :-)
Ellen: Æh hvad? Jeg aner faktisk ikke, hvad du skriver om. Jeg har googlet lidt og gætter på, at det er Pensionistvisen, du hentyder til? Du har ret :-) Men jeg synes faktisk, det er svært at slappe rigtigt af, når jeg hele tiden er bevidst om en hel mansse, jeg bør nå at gøre.
Birgitte: Øv for jer og mormor. På den måde kan en hvilken som helst ferie eller plan jo skydes i småstykker. God bedring til mormor :-)
Mette: Hvor dejligt, at I har slappet af - og at ungerne endda glæder sig til at komme i skole igen. Det er da helt perfekt :-)
Uha, jeg synes, at jeg kender det mønster. Ikke bare med påskedage, men sådan i det hele taget. Jeg tror, at man/vi skal lade være med at have forventninger om alt det, vi skal nå. Hellere bare sidde som tyren Ferdinand og dufte til blomsterne... ti hi... ;-)
Mia: Jeg tror, du har ret :-) Har bare virkelig svært ved at finde min indre Ferdinand frem, for jeg burde jo lige ...
Der kommer en sand myriade nu af ferie og fridage, så tag det roligt. Du skal nok nå det hele. Personligt synes jeg at det er sjældent at påsken bliver omsat i noget rigtig brugbart netop fordi de dage er de første efter en lang dum vinter hvor vi bare kan tage det roligt, nyde at lyset er på vej tilbage, vejret er blevet bedre.. og så smutter timerne mellem hænderne på os. Sådan er det bare.
Burde er død - især på fridage! :-)
Er virkelig glad for at i har sørget for at opretholde livet. I det mindste ;)
Nok kan det føles rart at krydse nogle ting af på den der liste, men det bliver den ikke nødvendigvis kortere af den grund.
Til gengæld mener jeg (baseret på egen erfaring - jow jow, og så er det jo almengyldigt, naturligvis) at du er gennemsund, når du sådan kan lave ingenting på fridage! Hey hep.
(Gæt hvad jeg lavede i påsken ...)
Overlever: Du har ret - sådan er det bare. Og burde burde være død, når man har fri :-)
Liv: Det stod faktisk så grelt til, at Donnaen et par gange helt frivilligt gik i køkkenet for at sikre familiens fortsatte eksistens;-) Gætter på, at du også var gennemsund i påsken? :-)
Åh ja - burde - intentioner - planer! heller ikke her bliver det til noget. Jeg husker min mors kærlighed for et grukvers:
Alt det meget ingen når
gråner mange menskers hår.
Glæd dig alt hvad du formår
over alt det lidt du når.
Lene: Kan godt forstå, din mor holdt af netop det gruk. Det siger da det hele. Tak, det vil jeg prøve at huske :-)
Send en kommentar