mandag den 23. marts 2015

Intet er så godt, at det ikke er skidt for noget


Så tordnede der lige en uge forbi, uden jeg rigtigt nåede at opdage, hvad der skete.

Altså, noget nåede jeg trods alt at opdage.

For eksempel havde jeg nået at opdage, at vi ville kunne opleve solformørkelse. Det havde jeg nok i virkeligheden opdaget ugen før, og jeg havde ovenikøbet nået at indkøbe de særlige briller til at kigge på formørkelsen med. En vældig god ide syntes jeg selv. Især fordi jeg var ret overbevist om, at Donnaen, der skulle bruge en masse tid på det i skolen, næppe ville rette sig efter moderlige formaninger om ikke at kigge uden passende beskyttelse. Og, tænkte jeg, selv om skolen gør et stort nummer ud af fænomenet, så er der garanteret ikke indkøbt 800 briller, men nok allerhøjst et lille antal pr. klasse.

Og hvad sker der så?

Absolut ingenting. Skyerne havde totalt dækket for solen, meddelte Donnaen en lille smule knottent. En knottenhed, der ikke blev mindre, da hun hørte, at jeg - mindre end 10 km væk - faktisk havde været i stand til - glimtvis - at se lidt af den formørkede sol gennem pludselige næsten-huller i skydækket. Til gengæld kunne man kun se noget uden solbriller, da det næsten totale skydække leverede så meget filter, at brillerne var ubrugelige. Nu gemmer jeg brillerne, og så er det spændende, om jeg kan huske, hvor jeg har lagt dem, når vi næste gang oplever delvis solformørkelse i 2021 ...

Fredagen gik iøvrigt med en anden god ide. Verdensfirmaet lukkede for kunder, leverandører og andre besværlige elementer og brugte i stedet dagen på noget team-pling-plang. Det var ret sjovt, og da det var første gang i Verdensfirmaets historie, at noget sådan skete, skal der selvfølgelig uddeles maximum point for det gode initiativ.

Knapt så godt var det, at ingen var forberedte på, at vi skulle være så meget udendørs, og at vi alle optimistisk havde klædt os efter det dejlige forårsvejr, vi havde torsdag og ikke det hundekolde fredagsvejr. Det var således en alt for kold fornøjelse at løse mærkelige opgaver i det fri, og jeg har siden gået rundt med en ubehagelig fornemmelse i kroppen af overhængende forkølelsesfare.

På den baggrund var det egentlig meget rart, at lørdagsvejret var så koldt og kedeligt, at man med god samvittighed kunne glemme alt om haven og bare være mest muligt inde.

Søndag var vejret bedre, og da Kamelen fandt en bold, var det da en vældig god ide at lege lidt med den. Syntes både hund og jeg. Det foregik på fliserne foran huset, da græsplænen pt. er temmelig hærget af det omkringfarende bæst. Fliserne kunne bedre holde til Kamelen.

Og Kamelen havde virkelig en fest.

Men hvad jeg med skam at melde ikke lige havde tænkt så meget over (som i slet ikke) var, at Kamelen ikke kunne holde til fliserne. Hun, fandt vi ud af om aftenen, sled hul på flere af trædepoterne.

Stakkels hund.

Almindeligt fjolleri og spænen rundt på åbne arealer er afløst af potevask, smøring, hvile og forsigtig gang på jævnt underlag de næste mange dage.

Ak ja, der er ikke meget, der er så godt, at det ikke er skidt for noget.

Fredagens solformørkelse ...


19 kommentarer:

Annemor sagde ...

Slik er det med poter, fliser og lek.
Så du har dine ord i behold:
Intet er så godt, at det ikke er skidt for noget.

Hold deg unna forkjølelsen :)
Klem

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Ja, og visse ting skal læres på den hårde måde. Stakkels Kamel :-( Jeg prøver at slippe uden om forkølelsen, men det er et dårligt tegn, at jeg har lyst til kamillete og nypresset appelsinsaft ... Klem tilbage :-)

Lene sagde ...

på forhånd god bedring til dig. jeg blev syg i julen fordi jeg heller ikke tænkte mig om med påklædning, så jeg håber du slipper.
Stakkels Kamel, også god bedring til den :-)

Susanne sagde ...

Uha ja.. det prøvede vi også for nu mange år siden med vores hund.
det skete på varm asfalt, det gør man kun en gang :(
Jeg bliver også helt dårlig, når jeg ser folk lufte deres hund på cykel en varm sommerdag.

Det med solformørkelsen, syns jeg var en fuser. Vi havde nogenlunde klart vejr, men det blev jo ikke engang mørkt, altså :)

Mette sagde ...

Stakkels Kamel men sådan er det jo når man damper rundt efter en bold:) Vores unger så en lille bitte smule solformørkelse men skyerne ødelagde det meste. Lyder ellers rigtig hyggeligt med firma team-building-ting:)

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Tak, jeg håber stadig, jeg slipper. I Rom havde vi også for lidt tøj på, men slap heldigvis. Måske kan vi slippe igen. Tak også fra Kamelen :-)

Susanne: Øv ja, det gør man ikke igen :-( Nej, det skal vist være næsten fuldstændig formørkelse, før det bliver mærkbart mørkt. Men bare det at se det rigtigt er da ret spændende.

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Ja, i hvert fald hvis det sker på det forkerte underlag :-( Håber dine unger så havde nogle gode lærere, der kunne fortælle en hel masse, så de fik mest muligt ud af det. Det var både ret sjovt og ret hyggeligt - og hundekoldt ;-)

Ellen sagde ...

Hehe, sådan kan man selvfølgelig også vende talemåden, og den bliver ikke mindre rigtig af det :-)
Jeg var osgå først forbavset over, at det kun blev en anelse dunkelt, da solen var 80 % dækket, men så kom jeg til at tænke på, hvor lyst det stadig er, selv om hele solen er forsvundet under horisonten.

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Det er jo lige det ;-) Da vi havde formørkelse i 1999, blev det da vist heller ikke mørkt? Jeg kan så bare ikke huske, hvor lidt eller hvor meget af solen, der blev dækket. Måske var det kun en lille smule?

monica sagde ...

nåh, lille kamel...

Fruen i Midten sagde ...

Monica: Ja, nåh lille bitte Kamel. Hun er heldigvis i hurtig bedring :-)

@ sagde ...

Læse læse ... solformørkelse ... læse læse ... team pling plang ... læse læse ... forkølelsesfare ... læse læse ... Hvad?! Nåerh det er synd for små fine trædepoter. Øv øv. Stakkels kamel ;) God bedring til hende.

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Det er nemlig synd for Kamelen, at hendes mennesker ikke er bedre i stand til at tænke sig om. Hun er heldigvis i bedring :-)

Inge sagde ...

Stakkels stakkels Kamel og dig, god bedring til jer begge. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Tak - fra os begge :-)

Pia sagde ...

Verdensfirmaet kunn godt have meddelt at det skulle foregå udendørs. Mit gamle firma sagde altid om det var ude eller inde, og at vi ikke skulle tage vores bedste tøj på, eller måske træningstøj, helt uden at afsløre noget.

Lone sagde ...

Uha, hvor er det synd for den stakkels kamel.

Vi har været ude for det samme med vores forrige hund. Vi var begyndt på et agility hold, som blev afholdt i en asfalteret skolegård. Heldigvis havde holdlederen gjort opmærksom på, at det kunne skade hundenes poter, hvilket skete ret hurtigt med vores hund. Så stoppede den leg dér. Han nåede heldigvis ikke at blive skadet så meget som kamelen.

Laika sagde ...

Årh hvor synd :/

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Ja, det kunne Verdensfirmaet godt have understreget bare lidt mere. Eller arrangøren kunne have været mere fleksibel, så vi kunne komme ind, når nu flertallet frøs.

Lone: Agility i en skolegård virker ret dumt - mener jeg nu, hvor jeg er klog af skade.

Laika: Ja, det var lidt synd. Nu er Kamelen frisk igen :-)