Det er lidt af et luksusproblem.
Og vi er bare forkælede.
Jeg ved det godt.
Men ih hvor er det altså nemt at vænne sig til goder. Og tilsvarende svært at skulle undvære dem igen.
Vi har ikke altid haft to biler, men allerede før Donnaens fødsel, hvor vi lå og pendlede i hver sin retning, opstod behovet, og så har det været sådan lige siden. Og det har godt nok været dejligt, at vi aldrig skulle huske at afklare, hvem der skulle have bilen hvornår og hvor længe. Kun de par gange om året, hvor den ene eller den anden bil har skullet til service, har vi måttet afstemme kørselsbehov med hinanden.
Nu, hvor Gemalen gradvist nedtrapper sin indsats på arbejdsmarkedet, skal vi imidlertid gasse lidt ned.
- Vi har ikke råd, meddelte Gemalen, så nu sætter jeg den ene til salg!
- Hvad så, når du skal til Sjælland og køre cykelløb, og mor og jeg skal bruge bilen herhjemme? spurgte Donnaen inkvisitorisk.
- Så må jeg jo tage toget, svarede Gemalen.
- Som om, sagde Donnaen og rullede med øjnene. Som kun en teenager kan gøre det.
Hvorefter vi i fællesskab kom frem til, at en lille bitte nummer to bil kunne budgettet altså godt klare. Nu skulle vi (læs: Gemalen) bare finde ud af, hvad det skulle være for en.
Og det var ikke bare sådan bare lige.
For der findes jo et hav af små bitte biler.
- Hvad kunne du tænke dig? spurgte Gemalen.
- Øh, den skal bare være ikke være blå, svarede Fruen.
- Kunne du ikke være bare lidt mere specifik? spurgte Gemalen, som tydeligevis ikke syntes, Fruens udmelding var den store hjælp.
Men Fruen havde ikke gjort sig mange tanker. Og gad sådan set heller ikke. For når det kommer til bilkøb, er det rent pro forma, når Gemalen lader som om, han vil høre sin kones mening. Som regel lykkes det ikke en gang Fruen at få lov at bestemme farven.
- Nå, så vil jeg gerne have en gul, sagde Fruen, da Gemalen omsider var ved at nærme sig det endelige valg.
- Så er der fire ugers leveringstid, svarede Gemalen. Du kan få en lyseblå på fredag.
- Hvorfor spørger du så? spurgte Fruen frustreret.
- Jamen, det kunne jo være.., begyndte Gemalen.
- Nej! sagde Fruen, der allerede efter en enkelt uge med kun én bil var grundigt træt af manglende fleksibilitet og cykling i regnvejr.
Heldigvis er det fredag allerede i morgen.
 |
| Snart får Store Blå selskab af Lille Blå. |
15 kommentarer:
Det er altid svært at give afkald på goder, man er vant til :-) Og lyseblå er da ikke så tosset :-)
Pyt med farven, du får adgang til bil igen og det er vigtigere end farve..
Randi: Det er nemlig meget, meget nemmere at vænne sig til end vænne sig fra, når det gælder goder. Lyseblå er okay :-)
Inge: Ja, fuldstændig pyt. Det er bare totalt typisk, at det også mht farve ender med at være noget, andre faktorer afgør :-)
tillykke med bitte blå bil :)
Jamen tillykke med din lille nye blå bil:) Jeg havde en lille guld (ja, du hørte rigtig. Guld! Selvom andre måske vil være uenige ang farven) bil for et stykke tid siden. Den var jeg glad for men det var ikke ok med to biler så den måtte lade livet:) Nu bruger manden scooter så jeg kan ha' bilen:) Jeg klager ikke thi hi...
Jamen så søt en bitteblå bil. Har vel sin misjon den også, i og med høstens komme?
Klem :)
Når man bor på landet er to biler et must. Og de gange, hvor vi kun har en bil, går det altid galt. Gemalen glemmer konsekvent, at han skal afklare med mig :-)
Tillykke med den nye lille... men jeg kan ikke helt finde ud af hvordan I har tænkt jer det hvis gemalen skal til sjælland og køre cykel og du har brug for at fragte kamelen rundt - bliver der så ikke mangel på lidt større biler alligevel?
Vi har osse i flere år haft to biler og det er ret svært at vænne sig til kun at have én. Så jeg kan godt forstå valget med at få en lillebror til store-blå... kan bare ikke helt se at en lille-bil løser problemerne :-)
Liv: Tak, og det er da det, den skal hedde: Bitte Blå :-)
Mette: Tak :-) Øv, hvor surt, at skulle af med guldkareten, når du nu var glad for den. Men heldigt for dig, at din mand overlader bilen til dig og selv tager scooteren ;-)
Mormor: Ja, den er forhåbentlig rigtig sød, og den skal nok få lov at udfylde sin mission som uundværlig nr. to. Klem tilbage :-)
Lene: Ja, I er selvfølgelig nødt til at have en bil hver, så Landmanden og Istvan ikke bare drøner af og lader dig stå med fletningerne i postkassen :-)
Overlever: Forstår godt din tvivl, Men både cykel og hund kan faktisk være i Bitte Blå. Ikke på én gang, forstås. Bitte Blå er ikke optimal til Kamel-transport, så det skal kun være i nødstilfælde. Men Gemalen har tjekket, at cyklen kan stoppes ind i bilen. Der er så heller ikke plads til andet end ham selv, cyklen og en taske ;-)
Vi havde også 2 biler, men da vi arbejdede i samme område solgte vi den ene til en latterlig lav pris. Da manden så et par år efter blev pensioneret kunne vi da ikke nøjes med 1 bil (den skulle jeg jo bruge), så det endte med at vi købte en ny brugt til en latterlig høj pris :-D
Vi har også (næsten) altid haft to biler. En ny og en gammel. Der var dog et par år, hvor Nr. 2 bilen var en 45 knallert. Selv i dag har vi to biler. Luksus, vil nogen sikkert mene, når jeg cykler 3 dage om ugen, og Allan ikke er på arbejdsmarkedet, men han køre til mange ting.
En bil er bare et transportmiddel, som skal starte, når der er brug for det, og man kan sidde lunt og tørt til vinter.
Vi har også to biler - det er så rart ikke at være afhængige af hinanden, selv om det er sjældent, at aftalerne kolliderer.
Det er nu også meget rart at have én, der er mere økonomisk i drift end den, hvor hele familien kan være.
Jeg har kun én gang i mit liv fået lige præcis den farve, jeg ønskede mig ... kan ikke forstå, hvorfor det skal være så svært.
Stegemüller: Tak :-) Nu skal vi lige have den. Den var nemlig ikke klar fredag som ellers lovet. Grrr! Og jeg har dermed også til gode at se mtb'en inden i bilen. Jeg må huske at tage et billede som dokumentation ;-)
Laika: Hihi, en latterlig historie ;-) Men køberen af den gamle bil blev nok glad.
Pia: Luksus måske, men altså virkelig dejligt, så man ikke hele tiden skal afstemme aftaler :-) Og om vinteren, når det er allermest koldt og surt, er du vel nødt til at tage bilen?
Ellen: Ja, det er altså rart :-) Og også med en, der er lidt billigere at køre i (selv om Store Blå faktisk kører forbløffende langt på literen). Ved ikke, hvorfor det skal være så svært. Jo, hvis man køber brugt selvfølgelig. Men hvorfor har de ikke bare nye biler i lige den farve, man ønsker sig?
Send en kommentar