- Hun er da ved at blive lidt tyk, sagde damen, da vi mødtes igen første gang efter sommerferien.
- Hvad??
- Ja, I bliver nok nødt til at holde lidt igen, for hun skal i hvert fald ikke blive større, fortsatte kvindemennesket ufortrødent.
- Nå. Øh. Jamen ...
Jeg ved ikke, hvordan jeg så ud i ansigtet efter den svada, men jeg var nok en lille smule mellemfornøjet.
Heldigvis handlede det ikke om Donnaen, som absolut ingen kan beskylde for at veje spor for meget. Det drejede sig derimod om Kamelen, og det var hundetræneren, der var ude med riven.
Den dame, hundetræneren altså, siger altid præcis, hvad hun mener. Og det kan man så lide eller lade være.
Jeg synes heldigvis, konen er fantastisk.
Men den med vægten havde jeg ikke lige set komme. Gemalen heller ikke. Vi syntes sådan set begge, at Kamelen så ganske pæn ud. Så da jeg var forbi dyrehospitalet i anden anledning spurgte jeg den søde veterinærsygeplejerske:
- Sig mig, er Kamelen ved at blive for tyk?
- Tjah, så må jeg lige mærke ordentligt efter, sagde hun og stak fingrene i siden på Kamelen, der henrykt forsøgte at slikke hende i ansigtet.
- Nå?
- Joh, hun er faktisk lige tyk nok. Der er lidt for langt ind til ribbenene, konstaterede veterinærsygeplejersken. I må holde lidt igen, så vokser hun nok hurtigt fra det.
Okay. Godt så. Sagkundskaben har talt.
Endda to gange.
Kamelen skal på skrump!
Og jeg føler mig lidt dum. Eller måske i virkeligheden lidt klogere. Jeg skal aldrig mere harcelere og mene, at det er ubegribeligt, sært og en lille smule ringe, når folk ikke er i stand til at se og erkende, at deres børn er for tykke. Når jeg ikke en gang selv kan se, at min hund er ved at nærme sig noget, der ikke er superfit længere. Måske er det slet ikke så let at indse den slags? Det går jo meget godt. Den ene dag tager den anden, og pludselig står man med et overvægtigt barn eller en fed hund.
Men så er det jo godt, at der findes barske hundetrænere, der kan åbne ens øjne for virkeligheden.
Så nu kommer Kamelen på skrump.
En forsigtig en af slagsen. Hvor hun fortsat får sin faste portion morgenfoder, men ikke bliver sat op som ellers planlagt. Og så skal godbidderne ikke bare komme oveni, men strengt modregnes i aftenrationen. Det er heldigvis ikke så svært, for både Gemalen og Donnaen er ret nærige med godbidder, så jeg skal bare holde regnskab med, hvad jeg selv har stoppet i hovedet på hende i løbet af dagen.
Det burde være til at finde ud af.
Og, nåh ja, vi skal også sørge for at Kamelen selvfølgelig får mindst lige så meget motion, som hun plejer. Og får hun motion, får jeg motion. Ren win-win. Dog synes jeg, at efteråret modarbejder os på den front. Der er simpelthen allerede alt for få lyse timer tilbage i døgnet.
Men det er en helt anden historie.
Som nok kommer en af dagene.
 |
| Tyk, mig?!? Og ja, jeg har skrabet min snude ... |
19 kommentarer:
Klogt at lytte til sagkundskaben her, det er smadder synd for hunden at vi lader den blive for tyk, og det er jo nemt hvis hun er glad for mad. :-)
Det var da rene ord for pengene - tænk hvis vi andre fik det at vide lige så råt for usødet, hvis vi blev lidt for runde i konturen:-) Men det er da godt, at få det at vide, så det kan tages i opløbet - det er jo lige så usundt for en hund at være for tyk, som det er for et menneske.
Inge: Ja, vel er det da så. Og hun er glad for mad. Sætter sig tit og prøver at lade som om, hun har fortjent en ekstra portion. Hun er dog aldrig lykkedes med det projekt ;-)
Randi: Måske ville det være meget godt, hvis lægerne talte lige så rent ud af posen. Det er nemlig smaddergodt, at nogen lige råber vagt i gevær, inden vi snakker rulledeller :-)
Kan godt lide Randis kommentar - vi mennesker er sommetider lidt for høflige, måske ... ikke at jeg siger, at vi alle skal gå og sige til gud og hvermand på gaden, hvis gud og hvermand er overvægtige, men læger og øvrigt fagpersonale burde måske træde lidt mere i karakter?
Er det ikke muligt for dig at finde et sted, hvor hunden kan rende helt frit? Det er jo næsten umuligt for dig at give sådan en stor hund motion nok, hvis du kun kan have den i snor.
Eller cykler Gemalen med den?
Ellen: Lidt flere rene ord for pengene ville helt sikkert være godt for nogle mennesker (og deres hunde) :-) Joh, men vi arbejder lige i øjeblikket lidt med problemstillingen 'KOM'. Det går vældig godt, så længe der ikke er distraherende elementer i nærheden, men sådan er det jo ikke altid ;-) Heldigvis er Kamelen bygget til mest at lunte og behøver - bortset fra daglige tosseture i haven - ikke at spæne.
Haha! Du er ikke alene ;-)
Dexter fik også at vide i sommers, at hun var lidt for tyk - så vi kæmper også med at afveje foder, modregne godbidder og snacks - og i det hele taget prøve at lade være med at være alt for gavmild med at slikke tallerkenen.
En måned efter dyrelægen havde sat hende på kur, var vi deroppe igen og jeg syntes virkelig at hun havde tabt sig og at vi havde været SÅ dygtige til at være på kur. Så vejede jeg hende, og så havde hun ikke en skid tabt sig, men taget 20 gram mere på...
Hvilket jeg naturligvis blev enormt skuffet over - men så sagde dyrelægen, at det altså godt kunne tage måneder.
Bare så du ikke bliver lige så skuffet som mig; det kan godt tage tid! :-)
Bedre at tage tykkelsen i opløbet, inden det får sat sig for godt fast, selvom rund også er en form ;-D
City Girl: Haha, 20 gram! Man kan jo veje din hund med en brevvægt ;-) Men tarveligt, at hun slet ikke havde tabt sig. Hun kunne da godt lige have smidt 10-15 gram for din skyld. Men meget rart at vide, at det altså kan tage lang tid. Tak for info :-)
Reje: Helt bestemt. Vi skulle jo nødigt ende med en rullemops i størrelse XL ;-)
Årh hvad. En tyk kamel er garanteret en nuttet (og buttet kamel) - men jeg kan godt se at et par gram for meget her og der kan komme til at tære lidt på sundhedssiden - med tiden (måske). Så god kur! Jeg kommer gerne og løber en xtra tur med hende - det kunne jo være at det også var godt for min sundhed?! ;-)
Ah, tykke hunde er altså søde ligesom tykke babyer men selvfølgelig er det jo ikke godt i længden.
Liv: Nuttet og buttet er altså ikke det samme ;-) Pas på med hvad du lover! Kamelen er ikke dresseret til at løbe med nogen (efter nogen kan hun helt selv), og hun er rigeligt stærk i gå-tempo.
Mette: Hehe, nej de er ej ;-) Rigtigt tykke hunde er grimme og nogle stakler, at de har sådan nogle dumme mennesker, der ikke kan finde ud af, hvad der er bedst for dem. Basta bum :-)
Jamn, så løber jeg foran - og så overhaler Kamelen bare mig, hvorefter hun sikkert gladeligt giver mig hensynsfuld mulighed for at PRØVE at fange hende. Det bliver sjovt. Du står klar ved siden af for at kunne ringe 112 når jeg dejser om, ikke?
smiler,,,,,. ja de hundeøjne kan nemt få hånden i hundegufferne ,jeg kender det alt for godt....
smiler,,,,,. ja de hundeøjne kan nemt få hånden i hundegufferne ,jeg kender det alt for godt....
Årh hun ser da helt traurig ud. Gad vide om det er fordi hun har skrabet næsen, eller det er tanken om gufferationen bliver rationeret :-D
Sikke noget, men godt, at I får besked, så Kamelen kan tilpasses. Vi har set flere eksempler på hunde, der burde have haft den besked, og det er synd.
herude får Istvan rendt det meste af sig i jagten på fugle rundt om gården. Vi har haft det modsatte problem, at Istvan næsten var for tyde fordi han bevægede sig så meget og ike rigtig gad spise. Så her har vi måttet lokke med lidt ekstra gemt i tørkosten :-)
Held og lykke med vægttabet og motionen (hundens selvfølgelig ;-)
Liv: Ja, det prøver vi da bare. Jeg er sikker på, Kamelen vil synes, det er en vildt god ide :-)
Jonna: Ja, det der hundeøjnetrick kan være svært at stå for ;-)
Laika: Det er simpelthen hendes speciale at se traurig ud ;-) Jeg tror ikke den skrammede snude går hende på, så det er nok nærmere det formindskede gufferation.
Susanne: Du har helt ret :-) Det er synd for de hunde, der skulle have haft den besked for flere år siden.
Lene: Årh altså. Det er vel ret typisk for jagthunde, at de fiser og farer omkring. Det er nok ikke tilfældigt, at man har udtrykket 'mager som en jagthund'. Du må være mere rundhåndet med flødesovsen :-)
Send en kommentar