Gult som i - øh - ingenting

Gul er ikke min yndlingsfarve.

Som i slet ikke.

Jeg er derfor pænt udfordret, når Livs blogleg nu er nået til gul. Dermed ikke sagt, at andre farver i bloglegen ikke også vil forekomme ret håbløse i min optik. Så måske var det en smule dumt at melde mig til sådan en leg?

Vi har ikke rigtigt noget, der er gult. 

Hverken vægge, kommoder, billeder, vaser eller nipserier af forskellig art. Jeg har heller ikke noget gult tøj. Jeg er alt for blegfimset til at kunne bære den farve. 

Jo, jeg har forresten en jakke, der er delvist gul. Den har ét gult ærme og er nok mere end 15 år gammel og har fungeret som havejakke de sidste ti. Mindst. Og bliver kun vasket, når den kan stå selv. Med det resultat, at lommerne måtte tømmes for jord, frøpose-toppe, et rustent søm, en ditto kapsel, nytårsraket-stumper og et enkelt glasskår, da jeg i sidste uge vaskede den i et forsøg på at gøre den til hvalpetræningsjakke.

Nu er den - ahem - nyvasket. Den er helt klart renere at se på, men lommerne er ret mærkelige at stikke fingrene ned i, da alt skidtet tydeligvis ikke er kommet ud, men har fordelt sig på en ny og anderledes måde. Så jeg ved ikke rigtigt, om den jakke alligevel ikke skal have lov at blive hjemme på matriklen. På den anden side, så behøver jeg ikke at ærgre mig over snaskede lommer,hvis jeg fylder godbidder i dem. Jeg kan nemlig ikke finde en eneste af vores usandsynligt grimme bæltetasker, der ellers ville have været perfekte til det formål.

Det var gul, vi kom fra.

Haven er nok det sted, hvor man kan finde mest gult. 

Hvis man altså lige kommer på en årstid, hvor der er noget gult, der gider at blomstre. Erantis gider for eksempel ikke.

Lige nu er godt. Eller det var faktisk bedre i sidste uge. Da var påskeliljerne både flest og på toppen med hensyn til blomstring. Sidenhen er det gået lidt tilbage. Nogle påskeliljer er bare visnet. Andre har lidt hvalpedøden.

Det er, når kamelens - øh Maddies - motorik ikke rigtigt slår til, når hun leger kegle-slalom-forhindrings-bane med dem. Så ryger der en påskelilje eller to i svingene. Retfærdigvis må det indrømmes, at også Fruen selv har nedlagt et par stykker, bare fordi hun er en elendig boldkaster ...

Nå, men gul altså. 

Det har vi så bare ikke så meget af. Derfor er det jo - teoretisk set - meget heldigt, at det skal handle om gult netop i påskeugen. For det kunne så få mig til for en gangs skyld at hente kassen med påskepynt frem i lyset. (Og sende de to sidste julenisser i tiltrængt sommerhi). I modsætning til julepynten, er det ikke altid, påskepynten overhovedet kommer frem. For tit er vi ude at rejse, og i det hele taget siger det der påskepynteri mig ikke så forfærdelig meget. Måske er det årstiden, for jeg har bare ikke samme behov for at hyggepynt, når forårssolen skinner ind gennem alle vinduerne og kalder os udenfor.

Tilbage til gul.

Frem kom kassen. Af kom låget. Og hvad sker der så? Jo jo, påskepynten er der skam. Og der er også en hel del gule kyllinger og hvad ved jeg. Men mine yndlings påskepynteting - for sådan nogle har jeg trods alt - er da overhovedet ikke gule.

Og således gik det til, at det gule indlæg blev helt uden gul ...

Ja, okay rapperne har gule næb og gule
fødder, men det kan man jo dårligt se.