Det er fordi, jeg har gået og tygget på mit indlæg siden mandag.
Hvor jeg næsten havde skrevet (jeg havde i hvert fald tænkt på det) om, hvor absolut yndigt jeg synes, det er at være alene hjemme, mens Donnaen er i Berlin og Gemalen på Sjælland.
Men så læste jeg først Kong Mors indlæg og siden Susannes. Og de begræd begge de tomme pladser om spisebordet eller i sofaen om aftenen. Og de ser begge med gru frem til, at tilstanden bliver permanent.
??
Nu er der gået to dage, hvor jeg har spekuleret på, om jeg er totalt ravnemor, når jeg danser på bordet, så snart familien er ude af huset?
Måske.
Det er jo ikke fordi, jeg ikke tænker på Donnaen, mens hun er væk. For det gør jeg skam. Jeg savner hende. Og tænker på hende cirka 728 gange om dagen. Og cirka 87 gange om natten. For har de nu styr på det, lærerne. Og nu bliver de vel ikke væk, ungerne. Og husker hun nu at spise, Donnaen. Og og og.
Men samtidig synes jeg altså også, at det er rart med nogle dage, hvor jeg ikke behøver at bruge krudt på lektier og rent gymnastiktøj. På henten og bringen. Og for sene spise- og sengetider. Nogle dage, hvor jeg kan smide lidt ekstra timer efter jobbet og måske få bund i nogle bunker. Eller hvor jeg måske kan nå forbi gartneren og købe stankelbenslarvedræber til min græsplæne.
Og når Gemalen så oven i købet skal to dage til Sjælland, kan jeg gøre præcis, hvad jeg vil uden den mindste hensynstagen til andre end mig selv. Jeg kan spise hvor, hvornår og hvad jeg vil. Er jeg i gang med et eller andet (oprydnings-)projekt, behøver jeg ikke at stoppe og pakke væk igen, fordi der skal købes ind. Eller laves mad. Eller spises. Eller soves for den sags skyld.
Og når Gemalen så oven i købet skal to dage til Sjælland, kan jeg gøre præcis, hvad jeg vil uden den mindste hensynstagen til andre end mig selv. Jeg kan spise hvor, hvornår og hvad jeg vil. Er jeg i gang med et eller andet (oprydnings-)projekt, behøver jeg ikke at stoppe og pakke væk igen, fordi der skal købes ind. Eller laves mad. Eller spises. Eller soves for den sags skyld.
Det ville ganske givet være uholdbart på længere sigt. Eller i hvert fald kræve en helt anderledes form for selvdisciplin, end den jeg lægger for dagen, når jeg er alene hjemme i et par dage.
Men på længere sigt er stadig langt væk, og i små portioner er det altså skønt.
Ravnemor danser videre.
 |
| Mig? |
20 kommentarer:
Det er da superdejligt at have en smule alene-tid. Måske er det allermest dejligt, fordi man ved, at det drejer sig om en begrænset periode?
Randi
Nyd du bare din alentid:) Når jeg har været til mine blog møder i København, har jeg også nydt det. Ja, jeg savner mand og børn men det er nu dejligt bare at være mig:)
Randi: Ja ikke :-) Jo, måske ville man se anderledes på det, hvis man vidste, at man skulle til at være helt alene permanent. Altså ikke alene to, men alene ene.
Mette: Lige præcis :-)
Du er ingen ravnemor, bare fordi du nyder din tid alene! Det kan være fantastisk, at kunne gøre lige hvad man vil, når man vil. Jeg er single og har altid været det - og jeg nyder fortfarende tiden med mig selv.
Dans du bare videre.. :-) Alenetid burde være en menneskeret for alle i et parforhold og eller med hjemmeboende børn.
Dans mens du har glede av det og kan :)
Mormorklem
Stegemüller: Det er nemlig ret fantastisk en gang i mellem. Også dejligt at læse, at du nyder tiden med dig selv :-)
Inge: Ja ikk'. Bare en gang i mellem :-)
Mormor: Tak, det vil jeg gøre. Klem tilbage :-)
Du har både ret og pligt til at nyde. Det ville jeg også i dit sted. Jeg kom bare til at tænke på forandringerne på den lange bane. Dem som allerede er i gang, og som er en naturlig del af det hele. Det som jeg nyder i hverdagen, men som også får mig til at stoppe op en gang imellem og blive en smule forskrækket ;o)
Herligt! Og skøn tegning : )
Susanne: Tak ;-) Man kan godt blive lidt forskrækket. Jeg synes mest, det er fordi, det går så hurtigt. Men jeg synes i bund og grund ikke, at tanken om, at Donnaen en dag flytter hjemmefra, er så skræmmende.
Liv: Tak. Ja, der er gået noget af en kunstner tabt i mig - eller noget ;-)
nyd din alene tid, snart kommer både gemalen og Donnaen hjem og kræver din fulde opmærkomhed ,,,, skøn tegning
Dans, min pige - dans til du ikke orker mere - jeg forstår det i hvert fald godt; har altid stornydt mit eget selskab og har nydt at være alene hjemme.
Det er nok det eneste, jeg kan savne lidt ved vores fælles pensionistliv - ikke at jeg ikke nyder denne nye tilværelse, for det gør jeg i høj grad, og det går næsten endnu bedre, end jeg havde turdet håbe, men jeg savner altså som sagt også dengang, hvor John havde aften- og nattevagter.
John har det desværre ikke på samme måde - han bryder sig ikke om at være alene (han er altså ikke bange for det ;-) og synes det bliver en lang weekend, når jeg skal til strikkefestival om 1½ uge.
Selvfølgelig var det lidt underligt, da C flyttede hjemmefra, men det ville jo have været unaturligt, hvis ikke det var sket, og vi nyder begge, at vi kan gøre hvad vi vil og ikke have nogen, der står og venter i den anden ende.
Jonna: Ja, om et øjeblik er de begge hjemme igen og forventer fuld opmærksomhed. Tak, store ord fra en kunstner som dig ;-)
Ellen: Dejligt at blive forstået :-) Faktisk tror jeg heller ikke, at Gemalen bryder sig om at være alene hjemme. Det sker så uhyre sjældent, at jeg faktisk ikke rigtigt ved det. Ja, det ville jo være unaturligt, hvis ens unger ikke flyttede hjemmefra. Tanken om italienske tilstande, hvor de bor hjemme, til de er både 25 og 30 - GYS altså!
Jeg tror nu osse at jeg ville nyde det .. så jeg kan godt forstå at du moonwalker videre.. om så bare i et par dage. Er sikker på at dine oprydningsprojekter fint klarer at vente de par dage mens du bare nyder at være alene.
Kan dog godt forstå at du sender tanker afsted efter de forfløjne familiemedlemmer
Ti hi, jeg kan sagtens forstå dig. Og jeg synes bestemt ikke, at du er nogen ravnemor. Men vi er jo så forskellige, og du kan bare godt lide at være dig selv. Også. :-)
Overlever: He he, mine oprydningsprojekter endte så også med at være en teoretisk overvejelse ;-) Selvfølgelig tænker man jo på dem, især når det er nyt og 'lidt farligt' som en klassetur til udlandet.
Mia: Tak! Det er nemlig det, jeg kan. Også :-)
Alenetid er dejligt, selvom man savner ungerne og manden, så er det rart at have lidt tid for sig selv. ;-D
Jeg kan sagtens forstå dig. Jeg siger også: Dans endelig!
Jeg har været vant til at være alene i flere år, fordi Husbonden blev på arbejdsmarkedet længere end jeg. Nu har vi en ny situation, da han er blevet pensioneret. Så må jeg vænne mig til mindre alenetid :-)!
God torsdag aften!
Jeg har bestemt også nydt mine alenetimer da ungerne boede hjemme. Det eneste der var underligt, synes jeg, var at der kun skulle laves mad til 2, og vi sad der alene om madbordet. Vi har ALTID spist aftensmad sammen.
Friheden jeg fik de flyttede har jeg nydt, men jeg nyder også i dag, når de kommer forbi, eller har ønsker om vi hjælper dem med et eller andet, så er vi der, og nyder 100%
Rejen: Sådan er det nemlig :-)
Nonna: Tak, det gjorde jeg også :-) Det der med pludselig at have sin ægtefælle hjemme 24/7 er vist noget man liiige skal vænne sig til. Jeg håber, I finder en fin balance. God fredag til dig :-)
Pia: Når jeg er helt alene hjemme, er det så som så med madlavningen. Alene af den grund er det nok også meget godt, at det ikke er permanent. Hvor er det skønt, at du både har kunnet nyde friheden, da dine børn flyttede hjemmefra, OG når I ses og hjælpes ad med alle mulige projekter :-)
Send en kommentar