lørdag den 22. juni 2013

Cornflakes-ører, flyvende hunde og meget lukkede rum


Der er langt til New York.

Og når man bor i Midtjylland og skal flyve fra Kastrup, er der langt, allerede inden turen er rigtig begyndt.

Gemalen tog derfor en hurtig beslutning og indlogerede os på CabInn i Ørestaden, så vi kunne nøjes med at stå op til normal tid og lige trille ud i lufthavnen. Fruen ville egentlig hellere været blevet hjemme. Især fordi en ubehagelig - og meget uvelkommen - fornemmelse i svælget havde været nemmere at bekæmpe med kamillete og egen seng.

Besluttet var besluttet, og det var da også dejligt nemt at komme til Kastrup på fem minutter. Men forkølelsen var nu en kendsgerning, og der blev panikshoppet næsedråber i håb om at minimere de uundgåelige propper i ørerne. Det hjalp ikke. Eller det gjorde det måske, men ikke nok. Og siden mellemlandingen i Berlin har Donnaen været udstyret med en halvdøv mor, der til gengæld har det som om hun bor i et akvarium, hvor der ind i mellem er nogen, der træder på (tørre forstås) cornflakes med træsko på.

På den måde føltes turen ikke just kortere. Den virkelige forlængelse var dog forårsaget af en uheldig kombination af hund og defekt ventilations-system i lastrummet. Alt var ellers gået glat i Berlin, og alle sad pænt på deres pladser og ventede på take off. Og ventede og ventede. Og undrede sig og ventede lidt mere.

Så lød det omsider fra kaptajnen, at forsinkelsen skyldtes en defekt i ventilationssystemet i lastrummet. Dette havde ingen effekt i forhold til den almindelige baggage, men kunne være fatalt for den hund, som skulle med. Nu skulle hundens ejer lige bruge et par minutter på at finde ud af, om hun ville rejse uden hund eller vente på næste fly sammen med hunden. I sidstnævnte tilfælde skulle man lige have pillet damens bagage ud, og det ville der så gå et kvarter med.

Hvad damen har sagt eller gjort vides ikke, men løsningen blev overraskende alternativ, for pludselig kom to store, svedende lufthavns-gutter ind i kabinen, slæbende på hunden i en stor transportkasse. Og mens bageste afdeling af monkey-class forbløffet så til, spændte man transportkassen fast på de bageste sæder i midterrækkerne.

Og så fløj vi. Med en god times forsinkelse. Til hundens ros skal det nævnes, at det ikke var alverden, man hørte til den. Men det virkede alligevel voldsomt at prioritere én hund og dens ejer over godt trehundrede rejsende. Især har de passagerer, der missede deres connecting flights videre ud fra New York, haft god grund til at være utilfredse. Også de to passagerer, som måtte flyttes for hundens skyld, var godt sure. De blev flyttet væk fra deres medrejsende venner, og de følte sig 'overtalt' på en noget upassende måde, hvor man åbenbart havde givet udtryk for, at det var da kun rimeligt, at de flyttede sig. Uden nogen form for kompensation. Vi andre havde mindre at pive over. Selv om jeg synes, at man som minimum burde have sikret sig, at der ikke var passagerer ombord med allergi over for hunde ...

Afsted kom vi. Og vi fløj, og vi landede, og vi kom gennem immigrationen, og efter en kort ventetid kom vi også med vores bestilte shuttle-bus. Og fik den hurtige introduktion til kørestilen i New York. Vores chauffør ville tydeligvis gerne frem. Og det kom han. På sin helt egen måde. Donnaen frygtede for sit liv, mens jeg nøjedes med at konstatere, at kombinationen af helstor frækhed og halvstor minibus var meget effektiv.

Chaufføren var dog både flink og omsorgsfuld over for sine passagerer, og mens han satte rejsende af forskellige steder ned gennem Manhattan, fik vi det første glimt af New York, til vi nåede vores destination i Chinatown. Chaufføren fulgte os venligt over den ret brede gade, mens han slæbte begge vores kufferter.

Og så stod vi der. Da Gemalen og jeg havde booket rejsen over nettet, havde jeg valgt at prioritere beliggenhed over komfort. Og da budgettet ikke var verdens største, vidste jeg også godt, at vi skulle være forberedt på lidt af hvert. Vi havde bestilt værelse med eget badeværelse, men da det ikke fremgik af reservationen, var jeg noget nervøs for, at vi ville ende med badeværelse på gangen.

Det gjorde vi heldigvis ikke. Til gengæld manglede der noget helt andet, som hverken Gemalen eller jeg havde haft fantasi til at forestille os var et issue.

Der var ikke noget vindue!!

Vi skulle bo i et skab. Et skab med eget badeværelse, men stadig et skab. Og det kunne vi bare ikke. Så Fruen måtte parkere sin træthed og mande sig op til at bede om et værelse med vindue. Det var heldigvis ikke noget problem. Vi skulle bare en ekstra etage op.

Op kom kufferterne. Og efter tyve minutters luftetur i nabolaget, for at købe flaskevand og få en lille smule gang i de stive kroppe igen, tørnede vi ind og sov overraskende godt, så vi tidligt næste morgen var helt parate på at indtage storbyen.



24 kommentarer:

karen margrethe Lohse Nielsen sagde ...

Hold nu op hvor det var en beskrivende historie, så det hele for mig.......men nu ved du hvad det vil sige at være "skabs" et eller andet ;-)

Spøg til side hofter fat...er det ikke i sådanne situationer man er glad for at man har den indre ro, eller kan finde den?

KH bedstemorkaren

Mette sagde ...

Uh det lyder bare spændende, stressende men åh så spændende. bare jeg var i New York. Glæder mig rigtig meget til flere historier for ja, du skriver meget malende:) Nyd det og jeg håber dine ører er okay igen.

http://hvisvindenvender.blogspot.dk/

Anonym sagde ...

Det må da vist være en indflydelsesrig person, der fik sådan en særbehandling af sin hund i flyet. Jeg er forarget over, at man ikke sikrede sig, at der ikke var pelsdyrallergikere ombord. Det er mange timer at tilbringe ved siden af en hund, hvis man ikke kan tåle den :-(
En tur, der starter med så mange forhindringer, MÅ da blive supergod! Håber, at du fortæller mere!

Randi

Rejen sagde ...

Det var noget af en start på turen, håber din forkølelse var hurtig væk igen. :-D

Ellen sagde ...

Sikke da en hundehistorie ... den ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal mene om, men man må da formode, at hvis der var en hundeallergiker i nærheden af den, ville vedkommende vel have brokket sig overmåde voldsomt?
Faktisk synes jeg, historien er ret morsom :-D
Vi fik engang en 'ferielejlighed' i en kælder i en lille by i Wales. Stort set intet dagslys! JUeg forstår derfor udmærket, at I ville bytte værelse - det der mørke om dagen kan man da ikke holde ud, selv om man måske ikke skal opholde sig der så meget.
God bedring og god ferie :-)

Fruen i Midten sagde ...

Bedstemor Karen: Om ikke andet, så forstår jeg i hvert fald godt, hvis 'skabs-et-eller-andet' personer vælger at springe ud. Tænk at bo i et skab! Jeg vil ikke påstå, at jeg havde nogen som helst indre ro, men heldigvis var jeg god til at lade som om ;-)

Randi: Jeg ved ikke, om damen var 'nogen'. I så fald var det ikke en, jeg kendte. Jeg synes også, man burde have informeret passagererne, inden man bragte hunden ombord, så der var mulighed for eventuelle protester. Turen blev supergod, og jeg kan slet ikke lade være med at fortælle mere om den :-)

Fruen i Midten sagde ...

Rejen: Ja, starten var lidt anderledes end forventet. Jeg er stadig ret forkølet, men lod mig ikke stoppe af det, mens vi var afsted. Man kan komme langt på panodiler og stædighed :-)

Ellen: Det var selvfølgelig dejligt for damen, at hun kunne få sin hund med, men at andre misser deres næste fly af den grund, synes jeg ikke er i orden. Voksne allergikere ville selvfølgelig have sagt fra, men ville en lidt genert solo-rejsende teenager have rejst sig op og sagt fra, når først hunden VAR kommet op i flyet? Donnaen havde ikke turdet, er jeg overbevist om. Både Donnaen og jeg var ved at få akut klaustrofobi, da vi opdagede, at vinduet manglede. Tanken om at sove i et fuldstændig lukket og sort rum var fuldstændig forfærdelig. At jeg så heller ikke fatter, at det kan være lovligt (er det måske heller ikke?), er så en anden sag.

Stegemüller sagde ...

Dejlig rejsebeskrivelse: send endelig flere

Annemor sagde ...

Og så venter man på et nytt reisebrev. Skap er noe herk å oppholde seg i så det var herlig at dere kom ut av skapet :) (
Hunder har en tendens til å skape noe, denne gang en smule forsinkelse :)
God bedring :)
Mormorklem :)

Ellen sagde ...

I USA er sådan noget sikkert fuldt lovligt, desværre. Man må fx gerne arbejde hele dagen i rum uden vinduer - den gik overhovedet ikke i DK.
Ja, du har da ret i, at det ikke er alle, der havde turdet protestere mod den fjollede hund, og nej, det er ikke i orden, at miste en flyforbindelse på det grundlag. Jeg håber de pågældende har brokket sig til en erstatning ...

Frederikke sagde ...

Sikke en start. Glæder mig til dit næste rejsebrev :)

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Tak. Skal jeg nok ;-)

Mormor: Ja, skabe er gode til ting, men ikke til mennesker. Og en hel del opmærksomhed fik den også, hunden! Tak og klem tilbage :-)

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Du har nok ret, desværre. Jeg vidste godt det med at arbejde i kontorer uden vinduer. Men ligefrem at sove/bo i en sort æske. Føj! Ja, jeg håber altså også, at de har brokket sig højlydt og længe - og har fået erstatning.

Frederikke: Starten var lidt overvældende, men i virkeligheden var det jo bagateller, som hurtigt var overstået. Må skynde mig at skrive næste kapitel :-)

NonnasBlog sagde ...

Ja, jeg glæder mig også til at høre mere fra jeres tur.
Måske fortsætter den med andre anderledes hændelser!
Vores værste overnatningssted var en brandfælde i London. Det ærgrer mig stadig, at vi ikke protesterede. Det var godt, at I fik et andet værelse. Både lukkede rum og do. ører ville være for meget af det gode :-)! God søndag!

Mia Folkmann sagde ...

Sikke en tur! Og så inden den dårligt var begyndt. Jeg håber, at du hurtigt slap af med forkølelsen - forhåbentlig rådede oplevelserne bod på ubehaget... :-)

Susanne sagde ...

Man kan ikke bo i et skab. Det er vidst ikke sundt for noget :-) Det er da godt, at I kunne få et værelse i stedet. Jeg melder mig i rækken af læsere, der spændt venter på at høre mere...

Pia sagde ...

Min fantasi ville (heller) ikke række til at et værelse kunne være helt uden vinduer.
Faktisk så har vi været udsat for en kat i et fly. Personalet havde ingen forståelse for problemet. Mads kunne bare få en anden plads. Hmpf... Som om det hjalp.

Fruen i Midten sagde ...

Nonna: Godt, der ikke skete jer noget i London! Det var helt nødvendigt, at vi fik et andet værelse. Den vinduesløse værelse virkede klaustrofobisk på os. Tak og god søndag aften til dig :-)

Mia: Jeg er faktisk stadig forkølet, men jo, oplevelserne rådede ganske bod på ubehaget. Og meget mere end det, heldigvis :-)

Fruen i Midten sagde ...

Susanne: Nej, det kan umuligt være sundt at bo i et skab. Der arbejdes på sagen :-)

Pia: Nej vel, sommetider må man bare konstatere, at ens fantasi er lidt for begrænset til at indtænke alle muligheder ;-) Stakkels Mads, det var dog utroligt, at han/I skulle finde jer i en flyvende kat.

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Jeg har lige halet dig ud af min spam-kasse. Hvordan du er havnet dér, aner jeg ikke.

Men ja, det var spændende og stressende og spændende. Og du kan tro, vi nød det og sugede til os med fantastiske oplevelser :-)

Inge sagde ...

Sikke en start på jeres tur..

Jeg ville også ha' bedt om et andet værelse, hvis jeg var blevet placeret i et rum uden vinduer.

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Lidt alternativ var den da :-) Ja, kan man begribe, at nogen vil bo sådan? Det er jo slet ikke til at holde ud.

Anonym sagde ...

Skæg historie, men jeg er nu heller ikke helt sikker på at jeg synes det er i orden, men det kan være at hunden var medbragt som diplomat-bagage eller til en business eller platinum rejsende, og de har som bekendt visse sære rettigheder, og at hunden ender i kabinen overrasker mig nu ikke hvis det er sådan det hænger sammen.

Kan godt forstå at I ikke ville bo i skabet.. men endte I så med vindue og ikke noget badeværelse eller?

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Aner ikke, om damen var royal eller ambassadør eller noget helt andet. Jeg er overbevist om, at det er at bøje reglerne en hel del at have hunden med i kabinen. Ellers kunne man jo bare bestille plads i kabinen til sin hund, hvis man havde råd?
Vi fik skam BÅDE vindue OG badeværelse :-D