Søndag aften gik der hul på blokeringen, og så skrev jeg da bare lige en sang ...
Altså, den går ikke over historien som stor kunst.
Og, den er ikke sådan h-e-l-t færdig, for nu skal Gemalen lige snuppe stavelser hist og putte fyldord på pist, så der bliver så meget styr på versefødderne, at man med lidt god vilje faktisk også kan synge den.
Men ellers - ting tingeling - et styk hjemmeproduceret sang.
Det holdt hårdt. Mit hoved har været fuldstændigt tomt for inspiration, men til gengæld fyldt med sommerfugle og bordplaner og huskesedler og strømper og frisørtid og og og.
Efterhånden begyndte der dog at dukke rable-rim op. Rable-rim er Fruens mystiske rim, som hænger sammen i underlige stumper af to-tre sommetider hele fire linier. Men ét sted skal man jo starte, og i løbet af weekenden begyndte rable-rimene at stå så meget i kø, at jeg skrev små sedler, hver gang Donnaen vendte ryggen til.
Alt sammen meget udmærket, men ikke på nogen måde brugbart til en sang.
Noget, der lignede et enkelt lille vers, begyndte dog at rumle rundt i baghovedet, og pludselig søndag aften klokken halv elleve blev jeg på forunderligste vis inspireret til at grifle en hel masse ned.
Hvad præcis, der skete, aner jeg ikke. Men to timer senere var jeg færdig. Og overmåde tilfreds med mig selv. Gemalen var desværre gået i seng, og det krævede temmelig meget selvbeherskelse at lade ham sove og ikke vække ham med en lille jubeldans i soveværelset.
Heldigvis blev han dog behørigt imponeret, da han næste morgen - cirka fem sekunder efter han var vågnet - blev præsenteret for mit værk. Og nu overtager han det så for at gøre det sangbart.
Og i mellemtiden overvejer jeg, om alle mine tiloversblevne rablerim kan strikkes sammen til en tale.
Ta dah!
 |
| Nu er spørgsmålet bare: Skal papiret være lysegrønt eller hvidt med billeder? |
20 kommentarer:
Godt gået, jeg vidste at du ku :-)
tillykke, det er så dejligt når det bare lykkes.. ;-D
Lysegrønt. (Og tillykke med din nyfundne blå blomst)
Sådan.. godt gået.. :-)
Lene: Tak :-) Selv har jeg ellers været ret meget i tvivl ...
Reje: Tak. Det er nemlig SÅ dejligt :-)
Østfront: Jeg hælder også til lysegrønt. Tak :-)
Inge: Nemlig - og tak :-)
Tillykke! Det er flot, at du kan sådan noget. Jeg ville aldrig turde kaste mig ud i at skrive en sang :-)
Godt gået:)
Madame: Tak :-) Jeg kan jo ikke helt, for som nævnt skal Gemalen gøre mine rim sangbare. Uden hans hjælp ville versefødderne blive til klumpfødder rundt omkring.
Mette: Tak :-)
Det kommer jo ofte, når man allermindst venter det. Sådan har det i hvert fald været for mig.
Sikke en lettelse :-) Flot.
Tillykke - det er fantastisk, at der sådan pludselig væltede en sang ud af dig. Nu kan du igen sove roligt om natten.
super fantastisk ,,,, jeg skrev jo du ku ' ❤,,,,,,
Du ville og du vandt ,,,,super .......
Super!
Randi
Johanne: Du har sikkert ret, det nytter åbenbart ikke at prøve at arbejde sig til det. Ja, i høj grad. Tak :-)
Stegemüller: Meget rammende beskrevet, den kom netop 'væltende' :-) Roligere i hvert fald, for der i jo stadig 717 ting, som summer rundt i hovedet på mig.
Jonna: Ja, du gjorde. Tak :-)
Randi: Nemlig :-)
Og Musen Kom! Frit efter Louis Bromfield ;-)
Godt, at du nu kan sove (mere?) roligt.
Hehe: versefødder kontra klumpfødder :-D Jeg elsker bare sådan noget :-) Tak for smil.
Fantastisk. Tillykke med, at du fandt poesiens (og romantikkens) blå blomst.
God onsdag!
Ellen: Ja, lige pludselig kom musen heldigvis. Indtil da føltes det mere som om et dusin af de firbenede. Om ikke roligt, så dog mere roligt. Selv tak :-)
Nonna: Tak :-) Det er nok foråret. Og god dag til dig også.
Hi hi, hvor er du god! Jeg har aldrig prøvet at skrive en sang, så jeg er behørigt imponeret... :-)
Ih juhu hvor skønt og sikke en lettelse♥
Mia: Tak :-) Altså, rime kan jeg godt, men versefødderne ...
Tina: Ja, det var det nemlig :-)
Send en kommentar