På Donnaens skole er hver eneste lærer lockoutet, så Donnaen har fri. Helt fri.
Så meget fri, at det er svært overhovedet at huske, at hun faktisk går til præst torsdag morgen. Og derfor skal op til normal tid. Og i seng til normal tid onsdag aften. De øvrige dage synes Donnaen naturligt nok, at det er rimeligt, hvis hun får lov at være længere oppe end normalt, for hun kan jo sove længe næste morgen.
Altså får hun lov. Men ikke igår. Op kom hun også. Og afsted til præst. Og klokken 10 var hun hjemme igen. Med en dag, der er helt blank, lige til moderen kommer hjem, og konfirmationskjolen skal hentes hjem fra syersken.
Heldigvis arbejder Gemalen hjemme de fleste dage, og iøvrigt er Donnaen stor nok til at være alene hjemme. Så alt i alt er vi ikke ramt af lockouten ud fra et pasningsmæssigt synspunkt. Hvilket vi kun kan være glade for. Jeg har virkelig, virkelig ondt af familierne med små skolebørn.
Men der er jo også indholds-faktoren.
Donnaen synes (officielt i hvert fald), at for eksempel Paradise Hotel, Divaer i Junglen og Tattoo Salonen plus en hel række amerikanske ungdomsserier med dansk tale er god, horisont-udvidende underholdning.
Hendes forældre er ikke enige.
Men så kan vi jo passende komme med et alternativ.Vel og mærke et, der - i hvert fald til en vis grad - kan være med til at holde spindelvævet væk fra Donnaens hjerneceller.
Og så synes jeg altså, at det begynder at blive lidt svært.
Donnaen er så stor, at vi ikke bare kan stange regnestykker ud, mens vi laver alt muligt andet samtidig. Vi er nødt til at lægge et minimum af indsats i opgaverne. Der kræves både indhold og variation. Donnaen bliver sat til at læse og regne, skrive sætninger på tysk og oversætte fra engelsk. Hun skal google oplysninger og skrive rapporter. Og bagefter venter der et endnu større arbejde i at gennemgå og rette. Først uden og siden med Donnaen.
Jo længere tid, lockouten varer, jo vigtigere og jo sværere og jo mere tidskrævende bliver det. Og selv om jeg ikke har ambitioner om at holde Donnaen beskæftiget i mere end to-tre-fire timer hver dag, kan jeg - uden iøvrigt at tage parti for nogen af parterne - bare konstatere, at det ikke er venstrehåndsarbejde at undervise halvstore unger.
Nu må den lockout godt snart være slut!
16 kommentarer:
Jeg gider det heller ikke mere.... Prinsessepigen er godt træt af og vil så gerne snart tilbage til normalen. Hun er kun 7år så det er noget nemmere at holde hende beskæftiget men alligevel... Gid det her lock out snart fik en ende!!!
http://hvisvindenvender.blogspot.dk/
Nej, det er ikke venstrehåndsarbejde.. det kræver.. ahem.. tør jeg sige det... jo jeg gør... host... det kræver... forberedelse
:-D
træls med den strejke ,
Ja, undervisning kræver forberedelse. Det mindes jeg kun alt for tydeligt :-)!
Hvis det kniber med at finde på relevante opgaver, så er det altid godt med en projektopgave, stil eller /og dagbog.
God aften!
Det er rigtigt skidt for mange, og der er også mange på mit arbejde der har ungerne med, men det er jo en masse undervisning de går glip, forældre kan jo aldrig erstatte lærerne og den viden de skal have, så for alles skyld så må de vist hellere se at blive enige.
Nej det er bestemt ikke bare lige at lave veltilrettelagt undervisning.. Håber snart de begynder en reel forhandling.
M.S.: Man kan mene, hvad man vil, men ungerne længes efter normale forhold.
Overlever: Grim hoste ;-) Ja, det kræver forberedelse. I et vist omfang i hvertfald ...
Jonna: Lærerne ville nok hade, at du kaldte det strejke ;-) Under alle omstændigheder er det træls!
Nonna: Ja, det ved du jo en hel del om. Tak, for gode forslag til beskæftigelse :-)
Rejen: Ja, mange er jo tvunget til at tage deres poder med på arbejde, hvad skal de ellers gøre? Det bliver meget spændende, i hvilket omfang der bliver ekstra-undervisning, når konflikten en gang er overstået.
Inge: Heldigvis kan man jo mene; ellers var der jo ingen grund til at bruge tid på at uddanne lærerne. 'Reelle' er vist et nøgleord her!
Jo takk, det vet jeg en del om :)
Lykke til :)
Mormorklem :)
I forsøger på beundringsværdig måde at kompensere helt alene.
På min arbejdsplads har man organiseret sig (!) - en gruppe forældre har fået stillet et mødelokale til rådighed, hvor man har samlet en gruppe skolebørn på 8-11 år. Hver forælder underviser dem en time ad gangen (accepteret af vores ledelse, selvfølgelig), og således forsøger at efterligne de kendte skoleforhold.
Og jeg gider ikke høre om, at disse forældre skal beskattes af det, hvis arbejdsgiveren yder økonomisk hjælp i forbindelse med denne lockout (og det kan det vel kaldes, når de ansatte får tid forærende til at varetage deres 'nye job' ... jeg troede ikke mine egne ører, da jeg hørte det! Det er da nærmest grotesk. Og meget, meget dansk.
Mormor: Har du været lærer?? Tak og klem tilbage :-)
Ellen: Vi gør, hvad vi kan. Og håber dermed at undgå, at Donnaens hjerne imploderer af for meget dårlig tv-underholdning ;-) Det er himmelråbende grotesk, hvis nogen skal beskattes af en pasnings- og undervisningsordning stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Jeg så godt en (radikal?) politiker stå og vride sig på tv over netop det spørgsmål for et par uger siden.
Jeg håber også, at der snart kommer gang i forhandlingerne igen, og at parterne finder ud af at mødes. Dette her går jo bare ud over børnene.
På min arbejdsplads er der indrettet et børnerum, hvor børnene kan lege med hinanden og spille computer mv., så de har lidt at få tiden til at gå med inden de skal videre i SFO'en.
Jeg er glad for vi ikke på nogen måde er mærket af det. Det er fordelen ved at have voksne børn og ingen børnebørn.
Her skal drr køres langt for at sende ungerne i skole 2 timer, og jeg må indrømme jeg ikke har sat mig nok ind i det hele, for jeg undrer mig over st nogen godt må undervise, men andre ikke, men det er ikke nemnt at få til at hænge sammen, ikke mindst når ungerne er små, og ikke kan transportere sig selv eller vare alene hjemme, men det er nok nemmere at undervise dem end de større.
Vi håber det snart bliver hverdag igen.
Stegemüller: Jeg er snart ligeglad med, om det bliver forhandling eller indgreb, der sætter en stopper for lockouten, bare den stopper! Dejligt, at I har et børnerum til de mindste poder. De har jo så heldigvis deres SFO. De store har ingenting :-(
Pia: De tjenestemands-ansatte lærere er ikke lockoutet og skal derfor fortsat undervise. Det giver meget underlige skemaer for nogle elever. Og det er næsten værre (i hvert fald for forældrene) at skulle fragtes langt for sølle 1-2 timer i skolen end at have helt fri. Ja, vi håber virkelig, at hverdagen snart vender tilbage.
Ja, nu må den lock out godt snart være slut! Men jeg synes, I takler det rigtig fint ved at holde Donnaen til ilden.
Madame: Ja tak, jo før den slutter, jo bedre. Tak, men det er svært at holde kadencen, synes jeg.
Send en kommentar