Men i år var nogen gået i tænkeboks og kommet ud igen med et alternativt bud. Gør-det-selv -julefrokost på Svineriet i Århus. Og nye initiativer skal man jo ikke rynke på næsen af, så vi drog forventningsfulde afsted. Gemalen og jeg.
Efter en times tid med vinsmagning trampede vi op til tredie sal og blev introduceret til aftenens menu og sat på hold. Menuen bestod - så vidt jeg husker, vi har endnu ikke fået opskrifterne eftersendt - af andebryst til forret, hjemmelavet julepølse og rilette til mellemret, farserede poussiner til hovedret, mandelkage med lakrids-krokantcreme til dessert og hvid gløgg til allersidst. Alt det skulle vi selv producere på rundt regnet et par timer. Under kyndig supervision selvfølgelig, men alligevel ...
Og så blev 14 køkkentumper og en enkelt køkkenassistent-elev eller sluppet løs. Nogle nåede at se lidt skeløjede ud, men lynhurtigt blev der noget, som lignede en naturlig arbejdsfordeling, hvor nogle tog ansvaret for opskrift og madprojekt, mens andre i højere grad var udførte det grove arbejde med udskæring, hakning og æltning.
Det gik forbløffende godt. Pladsen var godt nok trang (store, entusiastiske mænd fylder godt i et køkken), men ingen kom til skade, intet gik i stykker, og det var marginalt, hvad der røg på gulvet.
Ind i mellem var der lidt kamp om vægte og måleglas og andre remedier, der kun fandtes et enkelt eller to af. Andre gange om ingredienserne. Nogle gange betød rundhåndede regnemetoder, at et hold brugte rub og stub af noget, som egentlig skulle have været delt med andre. Så måtte nødforsyninger trylles frem, eller vi fik et kokke-eksempel på, at så bruger man da bare noget andet. Ikke så meget pjat her.
På et tidspunkt stod alle i røg og damp og arbejdede ihærdigt, men så begyndte retterne efterhånden at være færdige, og de fleste havde tid til at kigge med, da forret og mellemret skulle anrettes. Det skete efter alle kunstens regler, og det var sjovt at se og høre, hvad der skulle lægges vægt på. Regel nummer 1 var, at når noget først er landet på tallerkenen, så skal man ikke begynde at prøve på at skubbe rundt med det.
Endelig blev det spisetid, og alle var både godt sultne og meget spændte på, hvordan det hele ville smage. Det smagte, med en god jysk underdrivelse, ikke helt ringe. Faktisk super godt. Og der var intet, der ikke kunne have været serveret på en 'rigtig' restaurant. Desværre slap Fruens appetit op allerede efter mellemretten, men Gemalen tilbød hjælpsomt at tage sig af størstedelen af både min hovedret og dessert.
Efter middagen valgte nogen at tage i byen, mens de halvgamle (os) eller gravide tog hjem.
Alt i alt en stor succes.
Det eneste rigtigt negative ved arrangementet er vel egentlig, at det kun er rigtig sjovt én gang, og det bliver svært at finde på noget, der er lige så sjovt næste år.
 |
| Der anrettes salatbund til andebrystet. |
16 kommentarer:
Det lyder som en super fornyelse af julefrokost-konceptet :-)
Randi
Det lyder sørme også som en super sjov og dejlig aften. Lige noget for mig.
Herligt og sjovt initiativ! Det forstår jeg godt, at I har nydt - men behøver det at blive overgået til næste år? Kan det ikke blive noget, man glæder sig til år for år? Det er vel næppe de samme mennesker, som mødes?
Randi: Var det helt bestemt også :-)
Frøskuffe: Det var det også. Kan kun anbefales :-)
Ellen: Næh, det kunne egentlig være fint at gøre igen og igen. Men jo, det er stort set de samme mennesker, der mødes, for firmaet er lillebitte, selv når ægtefællerne tælles med. Men man kan selvfølgelig sagtens lave nye hold, så man ikke kokkererer med de samme personer.
Super ide, jeg er helt ærgerlig over at Århus er så langt væk :-)
Smart, men en slik suksess er nok vanskelig å overgå. Men behøver det det?
Men "gjør det selv selskaper" er i grunnen utrolig flott (så sant man ikke fyller opp for mye i forkant)og morsomt.
Har man også en eminent inspek-tør eller -trise, som håndholder en stakkars ukyndig kokkeklump To the finish" blir det hele ennu mer vellykket.
Klem på dagen :-)
Mormor
Det var dog en dejlig fornyelse af julefrokost-konceptet. Det er altid herligt at skulle fremstille noget sammen, og at det så er mad gør det ikke ringere. Jeres menu lyder aldeles pragtfuld; tillykke med det flotte resultat.
En sjov og anderledes måde at holde julefrokost på, jeg er sikker på at det ville blive lige så sjovt til næste år..;-D
Det lyder som en supergod idé. Den kunne godt bruges i andre sammenhænge, året rundt :-)!
Uhm, det lyder både sjovt og lækkert. Og man kunne helt sikkert trænge til fornyelse på julefrokost-fronten... ;-)
Lene: Ja, virkelig super. Måske findes der et lignende koncept længere nord på.
Mormor: Næh, det behøver jo ikke nødvendigvis at blive overgået. Ja, gør det selv selskaber er sjove, men - som du skriver - er det nok meget godt med en chef (som i kok), der leder slagets gang. Klem tilbage og ha' en fin fredag :-)
Stegemüller: Ja, en fin (og tiltrængt, synes jeg) fornyelse. Menuen var meget lækker, og vi lykkedes fint med den. Tak :-)
Reje: Ja, både sjov og anderledes :-) Og ja, successen kunne sagtens gentages. Det bliver spændende, hvad der er stemning for til næste efterår, når der skal tages stilling.
Nonna: Supergod nemlig. Restauranten kører faktisk med konceptet året rundt - og kalder det teambuilding :-)
Mia: Ja, både sjovt og lækkert. Og ja, fornyelse på den front er vikleig en god ting :-)
Det var da en supergod idé! Minder mig om, at Monsieur for nogle år siden var til en julefrokost, hvor han og hele afdelingen selv skulle tilberede maden, men under opsyn af et par kendte kokke. Det blev en minderig dag :-)
Hold da op, det var en anderledes måde at gøre det på..
Det må ha været super sjovt
Det er sådanne julefrokoster der er noget ved :-)Nu får jeg jo ikke flere af slagsen i "mit" kreative firma. Vi ville helt sikkert blive sendt ud på løbetur i små hold for selv at handle ind :-)
Madame: Jamen, det har da været mere eller mindre samme princip Monsieur og hans afdeling kokkererede efter. Og det er nemlig noget, man kann huske bagefter :-)
Jonna: Det var super sjovt :-)
Pia: Hihi, faktisk kunne man tilkøbe, at man selv skulle med ud at handle. Det skulle vi ikke, og det var godt nok, for det var hundekoldt.
Send en kommentar