Ønskes: Sol - og en opfindelse

Sol ønskes.

Nu. Tak!

Et stabilt højtryk med en masse sol må gerne lægge sig over det midtjyske. Og blive liggende. Længe.

Det er ikke bare fordi, det er november og vådt og gråt og trist. Og jeg bliver mere og mere træt, og mit humør efterhånden matcher vejret i betænkelig grad.

Næh, det er fordi, Familien i Midten er blevet åh så miljø-rigtig, energi-rigtig (og måske endda politisk korrekt?) og har fået solceller. På taget altså, ikke i nakken.

Nemlig.

Det gik overraskende gelinde. Stillads op den ene dag. Solceller op den næste dag. Og stillads ned igen den tredie dag. Easy peasy. Tilsyneladende. For vi ved faktisk ikke endnu, om det virker. Gemalen synes ikke rigtigt, at han har tid til at stå og glo på måleren sådan i timevis, ind til der er produceret strøm nok til, at tælleren flytter sig. For det er jo ikke meget strøm, man kan trække ud af et 'tungt skydække', som det vi har mere eller mindre permanent for tiden.

Men det gør det vel, virker altså, og så får vi i første omgang et tilskud til daglige forbrug. Og en skønne dag, når solen igen skinner lidt mere på denne side af ækvator, bliver det forhåbentlig ligefrem en overskudsforretning, og vi kan sende vores strøm den anden vej ud gennem nettet. 

Fantastisk!

Det samme har 25.000-30.000 andre familier tænkt. Og det offentlige har tænkt det samme og smækker solceller op på både nye og eksisterende bygninger. Fx har man i Skive pakket det nye rådhus helt ind i solceller.

Smart!

På en eller anden måde virker det bare lidt, som om nogen ikke helt har tænkt alle problematikkerne igennem, inden de satte solcelle-skibet i søen, og at det først nu begynder at dæmre for disse nogen - og alle os andre - at intet er så godt, at det ikke er skidt for noget.

Når så mange familier eller offentlige enheder pludselig er delvist selvforsynende med elektricitet, så falder efterspørgslen på konventionelt produceret strøm jo tilsvarende, og hvad det lige gør ved prisen, kan man vistnok indtil videre kun gisne om.

Samtidig vil efterspørgslen blive mildt sagt ujævn og afhænge af solens lyst til at skinne. Det vil gøre det tilsvarende indviklet at styre produktionen, så den matcher efterspørgslen. Uden at være professor i kraftværk kan jeg godt regne ud, at det ikke hensigtsmæssigt, hvis el-produktionen skal være lige så afhængig af vejret som landbruget er det.

Endelig bliver ledningsnettet belastet helt anderledes end hidtil, når alle vi små bitte el-producenter dels ikke efterspørger el dels sender vores overskud den anden vej. Og lige nu, mens jeg fedter med mit indlæg, fortæller medierne, at det første elselskab vil kræve betaling af os, altså solcelle-ejerne, for at benytte ledningsnettet.

Folk med forstand på den slags mener, at det faktisk er et potentielt problem, som kan true forsyningssikkerheden, hvis man ikke meget snart finder ud af at styre både produktion og forbrug meget bedre. Og derfor har de selvsamme mennesker sat sig for at finde de vises sten, hvad angår lige netop det problem. De sidder derfor og udtænker sindrige formler og meterlange algoritmer for, hvad der sker med forbruget hjemme hos familien Jensen, hvis man fx skruer på el-prisen hen over dagen.

Det er langhåret, virkelig langhåret, men - synes jeg - også interessant som bare pokker, og jeg gad godt have for bare fem øre forstand på det.

Det har jeg ikke, så jeg nøjes med at tænke, at det ville være smart, hvis jeg kunne styre min nye vaskemaskine, så den (især) vasker, når solen skinner.

Hvem gider lige opfinde sådan en styrings-dims?

Det kræver helikopter at tage et billede af de nye solceller på
vores tag, så her er et nærbillede af stilladset ...