For det gør vi.
Meget endda. Så meget, at hendes kære fader blev ganske perpleks, da der var gået 18-20 timer uden en lyd fra hende. Han måtte lige ringe til hende. Og blev selvfølgelig bare mødt af hendes telefonsvarer ...
Da Donnaen ringede for at sige godnat, meddelte hun samtidig snusfornuftigt, at hun altså holdt telefonen slukket, når den bare lå på værelset, mens hun rendte rundt og var optaget af alt muligt.
Godt så. Hun er væk, og vi savner hende. Så er det på plads.
Men vi nyder det også.
Dels at hun er stor nok til at være væk og kan klare sig selv et godt stykke hen ad vejen.
Dels - og ikke mindst - de frihedsgrader hendes fravær giver i en begrænset periode.
Gemalen har styrtende travlt for at blive færdig med sine ting før ferien. Idag skulle han for eksempel til Horsens, Odense og Haderslev. Men han kunne bare køre, som han ville. Og komme hjem, når han var færdig. Uden at skulle skele til klokken. For der er ingen Donna, der skal hentes eller bringes. Eller bare tages imod. Eller læses lektier med.
Og vil han ud at træne hen over spisetid, får jeg ikke hønserøvs-mund. For det gør ikke noget, at vi først spiser aftensmad på et tidspunkt, hvor Donnaen normalt skulle ligge i sin seng. Eller i hvert fald stå under bruseren.
Bagefter kan vi se fjernsyn. Med LYD på.
Eller gå aftentur.
Eller ...
Det er lige før, vi slet ikke kan administrere al den frihed og ender i ren laissez faire og lallen rundt.
Desuden - og det er virkelig skønt - er der mulighed for at tale sammen uden filter.
Tale om ting, Donnaen hverken kan eller skal forholde sig til.
Og tænke højt og omtale andre mennesker grimt og fordømmende. Sige, de er både fede, grimme, dårligt klædt og iøvrigt nogle irriterende åndsamøber. Noget, der af indlysende, pædagogiske årsager selvfølgelig er totalt forbudt i dagligdagen.
Måske er det fordi vi ikke kan til daglig, at vi virkelig plaprer løs om alt og alle.
Jeg ved det ikke. Men jeg vil ikke satse på det, og det er helt sikkert godt, at Donnaen snart kommer hjem og får sat skik på sin familie ...
16 kommentarer:
hehe kender godt det med at man pludselig har en masse tid og så ved man egentlig ikke hvad man skal bruge den til, fordi der er så meget man gerne vil...;-D
Hihi.. når katten er ude fiser musene rundt på bordet.. ;-))
Det er så sært med al den frihed!
Og ja - man savner (men nyder også) og heldigvis, for en dag er de jo rejst og så skal man have tiden til at gå.
Ha, ha! Nyd det, mens I glæder jer til at få hende hjem igen ;-)
Jeg gik i stå og dvælede lang tid ved "aftentur". Nyd det! Det er det jeg savner allermest.
Jeg kan sagtens sætte mig ind i det der uden dog at kende til det fra egen tilværelse, men synes jo umiddelbart at børnefri-tid (uanset børnenes alder) burde være noget de fleste tager ind i mellem. Man skal jo minde sig selv om at man også er voksen og ikke bare forældre - eller hvad?
Nyt den tiden, selv om dere bare laller rundt, for fort nok er Donnaen der og munnkurv må på og fraktbyrået starter opp igjen.
Men det er litt rart (merkelig) når barn plutselig blir så store at de kan dra avsted og klare seg fint, i alle fall for en tid.
Så nyt deres tid, like som Donnaen sikkert nyter "null-far og mor".
Men det blir godt når hun kommer tilbake, likevel.
Ha en fin fredag.
Mormor på muren
Ih hvor kan jeg huske det - selv om jeg går ud fra, at du har overdrevet en anelse for forståelsens skyld - så meget hensyn tog vi godt nok ikke, men selvfølgelig er der flere ting, vi gør nu, som vi ikke gjorde, da C boede hjemme - såsom at spise aftensmad i stuen foran tv'et eller sidde med hver vores avis, mens vi spiser morgenmad ;-)
Men sådan noget som dette er en god øvelse i at blive helt alene, efter hun først for alvor er flyttet en dag.
Hihi, ja det kan være dejligt at tale løs uden filter - nyd det endelig, mens I glæder jer til at få Donnaen hjem igen ;-)
Reje: Nej, og så ender det med, at det faktisk er ret begrænset, hvad man egentlig får gjort af bar ubeslutsomhed :-/
Inge: Ja præcis. Man skulle tro, Donnaen var den voksne ;-)
KongMor: Sært, meget sært. Også tanken om, at det bliver hverdag en dag. Uha.
Lene: Netop. Det er også det vi gør :-)
Mille: Du har ret. Sommeraftenture er nærmest magiske. Kan godt forstå, du savner dem.
Overlever: Jo, alle burde have noget børnefri tid sammen med jævne mellemrum. Men dagene går, og pludselig er der gået et halvt år, hvor man kun har haft to fri-aftener i forbindelse med andres børnefødselsdage.
Mormor: Vi nyder det. Og Donnaen nyder det. Og lige pludselig er ferien forbi, og hverdagen med mundkurv og taxakørsel og stramme tidsplaner indfinder sig igen. Heldigvis er der dog lige nogle uger fælles sommerferie først :-) også god fredag til dig!
Ellen: Det er kun en anelse overdrevet ;-) Jeg håber nu, at der stadig er mange tilbage at øve i. Med mindre Donnaen ombestemmer sig og vil på efterskole. Hehe, aftensmad foran tv'et - dér når vi ikke til på kun en uge :-D
Madame: Ja, det er altså lidt dejligt. Til daglig har vi så travlt med at lære Donnaen at tale pænt. Ikke bande, ikke omtale andre mennesker grimt, ikke sige adr til maden osv osv. Så vi nyder det - og glæder os til at få hende hjem igen :-)
Det er vi også først nået til inden for det seneste halve år - og det er altså 15 år siden, C flyttede hjemmefra ;-)
Vi har tit brugt alenetid på at tale om de børn, der ikke var der. De fylder det hele - uanset om de er hjemme eller ej :-)
Jeg håber, at I får en glad pige hjem, så I igen kan få rettet ind efter alle regeler...
Ellen: Haha, dvs det har taget jer cirka 14 år at slække på princippet om, at man spiser ved spisebordet ;-)
Susanne: Så sandt, de fylder det hele, de kære børn. Jeg tror bestemt vi får en glad pige hjem. Og så må vi igang med at rette pænt ind igen :-)
Oh, det lyder skønt. Kæreste og mig fanataserer om første overnatning hvor Bean ka passes i et halvt døgns tid og vi kan sove... Samtaleremnerne skal vi først overveje om lidt.
Østfront: I har nok også mest behov for at sove ;-) Behovet for at tale uforstyrret sammen, kommer senere.
Send en kommentar