Danser med ledninger - græsslåning for viderekomne

Så gik den ikke længere.

Græsslånings-sæsonen er startet.

Sidste weekend forklarede jeg mig selv, at det skulle jeg ikke give mig i kast med, for vejrudsigten sagde nattefrost. Og så er det en dårlig ide med en nyslået græsplæne. Siger min far. Og hvis han siger det, så passer det helt sikkert ...

Men idag, med udsigt til regn, var der ikke plads til forkølede undskyldninger.

Gemalen prøvede halvhjertet at foreslå Pigebarnet, at hun kunne slå græs.

Det gad donnaen selvfølgelig ikke, og som hun argumenterede:

- Mor bliver bare sur, hvis jeg ødelægger hendes blomster.

Hun har  fuldstændig ret.

Og især i foråret er risikoen i høj grad til stede. For Fruen har plantet påskelijer i plænen. Hvilket ser mægtig pænt ud, men er voldsomt upraktisk, når græsset skal slåes.

Ikke alene, skal man køre pænt udenom. Man skal også lade være med at knække eller kværke påskeliljerne med ledningen. Og det sidste er faktisk det sværeste. At lade være med, altså.

At plæneklipperen er eldreven har de fordele, at den larmer marginalt mindre end en benzin-ditto, og ikke mindst, at jeg slipper for udstødnings-dunsten.

Det er fordelene. Ulempen er ledningen. Eller ledningerne, da der skal to til for at nå ud i krogene.

Det er besværligt i hele græsslånings-sæsonen. Men direkte dræbende, så længe påskeliljerne blomstrer.

Der skal hele tiden tages bestik, så jeg ikke trækker ledningen hen over blomsterne.

Ligesom jeg selvfølgelig ikke skal køre over ledningen - eller falde i den!

Så jeg danser rundt og svinger med min ledning, mens jeg spekulerer på, om jeg kunne have gjort mig som lasso-svingende cowboy i det vilde vesten ...

For en vis ynde skal der til. Svinger jeg for kort, kommer ledningen ikke væk. Svinger jeg for langt, rammer den staudebedet eller bliver viklet ind i oprulnings-dimsen, så jeg må standse og vikle ud igen.

Det hele bliver ikke spor lettere af, at noget af plænen står på højkant, så bare det at skubbe plæneklipperen - og stå fast samtidig - er en udfordring.

Alt i alt er det ikke en opgave for nybegyndere udi kunsten at slå græs. Og derfor er det mig, der gør det, mens Gemalen vasker bil, og Pigebarnet slår saltoer på sin trampolin.

På den måde gør vi hver især, hvad vi er bedst til.

Og jeg har kun mig selv at skælde ud på, hvis der skulle ryge en påskelilje undervejs.

Det gjorde der ikke idag.

Og nu er der mindst en uge til næste gang ...

Begyndende lednings-kludder ...