Øv for en kedelig søndag!
Kedeligt vejr; gråt, koldt og kedeligt.
Hver gang, jeg troede, jeg skulle ud, begyndte det at småregne. Så alle tanker om at slå græs kunne godt skrottes. Heldigvis trængte det kun moderat.
Ikke som naboens, der snart kræver grønthøster. Eller fårehold.
Og - he he - så kan man jo altid godte sig lidt over det ...
Men der er alligevel ikke meget fornøjelse ved den slags smålighed, så jeg var nok død af kedsomhed, hvis ikke Pigebarnet skulle til danseopvisning. Den Kreative Skoles årlige forårsshow.
Pigebarnet er efterhånden både så stor og så scenevant, at hun bare forsvinder i mylderet, så snart vi ankommer.
Gemalen havde vi desværre måttet lade blive hjemme. Men jeg kunne sætte mig op på min plads og læne mig tilbage og mærke de gode vibrationer, som steg op fra scenen, hvor hektisk sidste-øjebliks-kaos herskede.
Med vanlig afslappet forhold til punktlighed blev der budt velkommen lige lidt senere end programsat. Derefter gik det bare derudaf.
De helt små, klædt i nattøj og med sovedyr under armen, scorede højt på skalaen for nuttethed. Og var præstationen ikke helt taktfast, så var applausen det til gengæld ...
Midterhold er der flest af. Det er også et midterhold, Pigebarnet befinder sig på. De har odds'ne lidt imod sig, for de er hverken små og nuttede eller store og superdygtige. Men de har mor og far, søskende og bedsteforældre med, så der er ikke mangel på bifald både under og efter deres optræden.
Kun når SuperSoul, flagskibet og musikskolens store stolthed, bestående af både musikere, sangere og dansere, optræder, er der påfaldende stille.
Formentlig fordi folk, ligesom jeg, glemmer at klappe af ren benovelse. Og i stedet sidder og tænker, at det (sgu) er ret godt, det der.
Pigebarnet selv? Hun var i sit es og beviste, at det er berettiget, at hun er blevet udtaget til talentholdet. Med udsigt til måske en dag at ende som SuperSoul-danser. U-huh-uh!
Og moren?
Hun var selvfølgelig revnefærdig af stolthed og følte, at søndagen alligevel ikke havde været så kedelig endda.
**
Desværre ingen billeder, da jeg sad cirka en kilometer fra scenen. Men jeg har lånt lidt her fra Midtjyllands Avis.
6 kommentarer:
Tak for grin! Du skriver bare så godt!
Du kunne jo putte en brochure om får i naboens postkasse :-D
Og hvad er det for noget med at jyder ikke siger sådan?? (er FØDT i Jylland)
Men vi skriger nok ikke så meget som de andre..
Haha, skønt skrevet ;O) Det lyder som et rigtig spændende forårsshow - og det kunne være sjovt med en hel masse billeder ...
Åhhh hvor har jeg tilbragt mange søndage til gymnastik og danse opvisninger, både som deltager og publikum.. Jeg er også altid vildt imponeret over den entusiasme og de evner ungerne har. :-)
KongMor: Tak. Ja, må finde en brochure om får ...
Altså, jeg tror, det er genetisk, men vi jyder er jo ikke sådan så meget for store armbevægelser, vel ;-)
Madame: Tak. Det var spændende. Ja, det ender med, at jeg bliver nødt til at ønske mig et ordenligt (min standard ordenligt), så jeg kan tage billeder af bare nogenlunde kvalitet. Havde engang i papirbilledernes tid et ret godt Olympus, men det vejede en halv ton, så jeg fik det aldrig med, når jeg skulle noget. Og så ...
Inge: Ja, det kan blive til nogle timer hen over årene. Heldigvis går Pigebarnet ikke til noget med bold, så det er ikke så tit, at vi er afsted som publikum, og så er det jo bare sjovt :-)
Vi tilbragte også søndagen i dansens tegn. Selvom vi selv brugte en del tid i øvelokalet, for at yde det bedste, fik vi da alligevel set både børn,unge og andre voksne, men også kørestoledans.
Vi fik rørt både hænder og fødder :-)
Pia: Skønt at læse, at du danser :-) Jeg er kun med som tilskuer.
Send en kommentar