..for at komme i haven.
Når solen skinner sådan en weekend-eftermiddag sidst i februar, og sneen er væk, så kan Fruen næsten ikke vente med at komme i haven.
Og jeg var faktisk i haven.
Ikke særligt længe. Faktisk kun cirka 3 kvarter. Det så nemlig varmere ud indefra, end det var ude i virkeligheden. Det blæste også en strid pelikan. Og jeg fik løbetud, hver gang jeg havde hovedet nedad..
Men ude var jeg. Og det var dejligt, selvom der ikke er ret meget at gøre.
Ikke desto mindre var det overraskende, hvor meget ikke ret meget fylder. Lidt blade i hjørnerne og lidt grene fra plænen plus lidt visne stauder. Som pludselig fyldte en hel del.
Og der er liv. Det spirer og gror. Ukrudtet mest. Resten tager det mere med ro. .
Op kommer det dog. Både krokus, vintergækker og de første spidser til det der en gang bliver påskeliljer.
Det er mig dog en gåde, at alting i min have altid er længere tid om at komme op end alle andre steder. Så mens alle andre forlængst har vintergækker i deres haver, har jeg stadig kun spirer.
Noget ander, der er mindst lige så om ikke tarveligt så i hvertfald irriterende er, at det også kribler indendøre.
Myrer!
Gemalen læste så et sted, at man skulle strø salt ud over fx sine terrassefliser, hvis det er dem, de bor nedenunder.
Men enten har Gemalen eller også har myrerne misforstået konceptet, for de flygter den forkerte vej, nemlig ind!
Nu har jeg været ude at købe myrelokkedåser.
Blot for at konstatere, at myrerne da er ret ligeglade. Hvis jeg stiller en dåse i den ene ende af stuen, er myrerne at finde i den anden. Og så er der den lokkedåse, som de bare marcherer forbi - på deres vej ud i køkkenet.
Jeg hader - også - myrer.
Med lidt god vilje kan man vist godt få øje på påskeliljespirerne.. |
9 kommentarer:
Her var jeg igennem det samme, dog helt uden myrer :-) Jeg frøs på fingrene, så vi gik os en tur i stedet, der kunne jeg have vanter på.
Faktisk tittede mine påskeliljer op allerede den 17. DEC, hvor det stod i ret høje spirer. Nu er bladene godt svidte i toppen af frosten.
det var/er bidende koldt men skønt vejr, og man får helt lyst til udendørs aktiviteter..Håber du får gjort kål på myrerne...;-D
Jeg har også puslet i haven måtte konstatere, at mine vintergækker er langt bagud. Men det var skønt at have fat i riven igen og mærke det første strejf af forår! Her hos os gik myrerene lige i myrelokkedåserne - dine myrer må være særligt intelligente :-)
Mormor her.
Det kommer krokus langs muren og det har ikke mine rådyr oppdaget ennå. Men det gjør de nok.
Ha en deilig aften :-)
Her har vi haft skønt vejr, men det hjælper jo ikke dig noget ;-)
Rart at foråret er på vej, selv om det går lidt langsommere i din have :-)
Pia: 17. dec.!? Jamen altså, jer dernede på sydhavsøerne skal man ikke sammenligne sig med havemæssigt, hvis man som jeg bor i et område med fastlandsklima og tendens til permafrost ;-)
Reje: Ja, flot vejr var det og koldt. Nu er det mildt og .. ikke spor flot. Men lige om lidt bliver det forår :-)
Madame: Uha intelligente myrer lyder som noget, der kunne blive voldsomt uhyggeligt på en 3. rangs sci-fi film. Jeg håber sandelig, at 'mine' myrer bare er dumme på den dumme måde ;-)
Mormor: Hvis dine krokus står tæt nok på muren, så tør rådyrene måske ikke komme tæt nok på til at æde dem - eller hvad? :-)
Lene: Ha ha, ja den er god med dig :-) Idag er det gråt og vådt, men føles faktisk mere forårsagtigt..
Foråret er da også så smår på vej hos dig.
Jeg er endnu ikke begyndt i haven. Jeg havde ellers planlagt at ville i haven i dag, hvis vejret var lige så fint som i går, men det blev ikke til noget. Her regner det, så jeg nøjedes en runde med kameraet.
Myrer indendørs det har vi også, men vi har købt myre-lokkedåse og de hjælper her. Det gjorde vi også sidste år med et godt resultat.
Tak for kigget.
Ha` en god dag.
Hej Landbohave: Selv tak, du er altid velkommen :-) Håber altså også, at 'mine' myrer også snart opfører sig ordentligt. Dvs dør eller forsvinder.
Sikken flot have du har! - var lige 'ovre at kigge'.
Send en kommentar