Vi havde inspektion i søndags.
Dvs gæster.
Altså ikke bare sådan gæster. Men den slags gæster, der får mig til seriøst at overveje at stryge mine viskestykker..
Ja, jeg stryger ikke mine viskestykker til daglig. Jeg er ikke en gang i nærheden af at overveje det. Okay, så er det indrømmet. Og det får mig normalt ikke til at føle mig som en dårligere husmor.
Bortset lige fra når fru Noget-så-Perfekt kommer på besøg med mand og barn.
For hjemme hos hende er viskestykkerne nystrøgne. Der ingen nullermænd og ingen skår i porcelænet. Maden er god, hjemmelavet og rigelig. Der er flere slags småkager, chokolade og konfekt. Og og og - gisp.
Ligegyldigt hvad jeg gør, når jeg aldrig hendes standard.
Men det gør heller ikke noget, for fru Noget-så-Perfekt ved godt, at hun er ekstremt pertentlig. Og jeg ved egentlig godt, at hendes pertentlighed på egne vegne ikke skal forveksles med pernittengrynethed over for andre.
Altså er det bare noget fis, der alene foregår i mit hoved. Jeg ved det godt. Fru Noget-så-Perfekt har jo trods alt også valgt gerne at ville besøge os, så hvorfor kan jeg ikke bare glæde mig over det?
Og selvfølgelig havde vi et godt besøg. Hvor vi hyggede os, på trods af umage kopper. Og blev mætte, selv uden, de på mystisk vis forsvundne, rødbeder.
Så nu vil jeg lære at forholde mig realistisk (og afslappet) til mit eget præstationsniveau i stedet for at hyle både mig selv og mine omgivelser totalt ud af den.
Det kan jeg helt sikkert godt.
Lige indtil næste gang..
5 kommentarer:
Åhh, hvor jeg kender det! Og hvergang den type gæst har forladt mit hjem og jeg sænker skuldrene ned i normalt leje, så bliver jeg sgu lidt gal på mig selv over at jeg indimellem tillader mig at ligge under for sådan noget! For ved du hvad, en dejlig kop kaffe smager altså ikke bedre i en musselmalet kop med kongeligt stempel ... og når jeg spiser/drikker hos nogen, der har så flotte og dyre ting, så er jeg altid pissebange for at tabe/smadre/vælte/være klodset, som jeg er ret kendt for.
Hurra for forskellighed og op i røven med pænhed ... Jeg er faktisk mere irriteret over den præstationsangst jeg får end jeg er over at folk kan finde på at betale det hvide ud af øjnene for en kop...
OG så skal du da lige vide, at jeg synes det er en skøn blog, du har banket op her :)
Kh Helle
Goddag fru Frue!
Jeg kom lige forbi her på din blog og synes her er ualmindeligt hyggeligt at være. Jeg slår mig lige ned et øjeblik blandt ustrøgne viskestykker og fleksible juletraditioner :)
Mon ikke Fru Pertentlig har et lig eller to i skabet? Ingen er perfekte men alt er jo relativt ;)
Venligst fra Benedikte der har vasketøj hængende på 3.dagen...
Hej Helle og Benedikte, tak for rosen - det er jo skæppeskønt :-)
Om fru Noget-så-Perfekt skulle have lig i skabet ved jeg ikke. Jeg har endnu ingen mødt. Men jeg kunne helt bestemt ønske mig et skab at putte min egen præstationsangst ind i.
Shit... et menneske med mand og barn, der stryger viskestykker. Please sig at hun i det mindste ikke arbejder fuldtid, eller har nævneværdige hobbyer? Eller hvis hun har, vil du så ikke spørge om hun vil være min coach? Ikke fordi jeg ville bruge den tid hun kunne finde frem i min kaotiske hverdag på at stryge viskestykker, men tiden - den vil jeg gerne have nallerne i!
Camp Chaos, jeg beklager at måtte meddele, at fru Noget-så-Perfekt er lige så arbejdsramt som os andre. Måske har hun droppet det der med at sove. Hun kan i hvert fald, nu hvor jeg tænker over det, godt se lidt træt ud en gang i mellem..
Send en kommentar