Gemalen havde chokolade med hjem fra kontoret forleden.
Faktisk en hel stak dåser, tiltænkt diverse kunder.
Meen, man (læs: vi) kunne da lige smagsteste leverancen inden uddeling.
Så vi smagte. Først et stykke og så et stykke til. Lynhurtigt havde Fruen smagt på fire stykker og Gemalen på et lignende antal.
Og pludselig lå der nu 8-9 halve stykker chokolade på en lang række på bordet.
Vi havde nemlig ikke spist et eneste stykke færdigt.
De smagte afskyeligt!
Men det var jo fin chokolade, købt i dyre domme hos et eller andet vældig anerkendt firma, så det kunne jo slet ikke passe, vel?
Måske havde vi taget fejl, måske havde vi spist et eller andet, der forpestede vores smagsløg?
Altså forsøgte jeg igår forsigtigt at smage én gang til.
Bvadr!
Øv, hvor surt.
Men hvad så, kan man give sine kunder noget, som man selv synes smager skrækkeligt?
Gemalen gik længe rundt om sig selv. Og anmoder nu om lov til at købe rødvin i stedet..
Lækkert ser det jo ud.. |
4 kommentarer:
Det ser nu ellers lækkert ud, men øjet bedrager åbenbart..;(.. Håber han får lov at købe rødvin i stedet for..;D
Det lækkert ud, selvom jeg ikke spiser fyldt chokolade med mindre det indeholder noget helt bestemt :-) Der må da være sket en fejl ved produktionen af chokoladen!
Sikke dog en tandoplevelse du har haft.
Ej, hvor ærgerligt! Kan slet ikke forestille mig chokolade smage dårligt!? Hvordan dårligt smager det?
Hej Alle Tre, det smager dårligt som i alt ALT for sødt. Plus at man har forsøgt at putte alt for mange forskellige ting i hvert enkelt (lille) stykke, så det er helt umuligt at skelne, hvad det egentlig er. Det er bare sådan noget supersødt miskmask :-(
Send en kommentar