Gemalen ser Uendelige Verden i TV.
Det er det, jeg er fornærmet over.
Ikke, at Gemalen ser fjernsyn altså. Men at filmatiseringen er så afvigende i forhold til Ken Folletts bog, at jeg slet ikke kan have med det at gøre. Igår så jeg en trediedel afsnit, men sad bare og blev mere og mere irriteret over, at det hele var 'helt forkert'. I dag fortsætter forkerthederne, og jeg opgav allerede efter de første fem minutter.
Øv.
Kunne ellers godt trænge til bare at sidde med benene oppe og blive underholdt.
For sådan en første dag på arbejde efter en dejlig, lang ferie er altså bare forfærdeligt trættende. I virkeligheden burde man kunne starte forsigtigt ud med kun en halv arbejdsdag. Det ville passe mig glimrende.
Heldigvis var manglende energi almindeligt udbredt i hele Verdensfirmaet, så vi tog det stille og roligt. 20 procent af medarbejderstaben var ganske vist fraværende med roskilde-syge, men det forhindrede ikke os andre i at arbejde i slæbe-gear hele dagen. Kunderne hørte vi ikke meget til, så de havde det nok på samme måde.
Også Donnaen syntes, det var hårdt at skulle i skole til fuldt syv timers skema. At flere andre skoler så ovenikøbet først starter i morgen eller på mandag, gjorde kun tingene værre. At juleferien var startet tilsvarende tidligere for hendes vedkommende var ganske irrelevant, mente hun.
Men i gang kom vi.
Og nu er der kun to dage til weekend.
