fredag den 24. august 2018

Donnaens særlige evner


Flyet hjem fra London afgik først om aftenen, men selvfølgelig skulle vi checke ud allerede om formiddagen.

Vi havde forhørt os, at vi heldigvis kunne lade vore bagage stå til opbevaring på hotellet, så efter morgenmad gik vi tilbage og pakkede sammen i god ro og orden, checkede ud, fik kufferterne sat ind i et aflåst lokale og satte så ellers kurs mod Camden Market, som knægten der anbefalede the Shard også havde nævnt for Donnaen som et sjovt sted at besøge.

Fra Camden Town Station trådte vi direkte ud på en gade med sjove og sære butiksfacader, og mens vi drejede hovederne af led for at få alle de sjove detaljer med, fulgte vi bare strømmen. Der var butikker og boder med t-shirts og forskelligt turist-hejs, men tilsyneladende var folk på vej videre, og vi fortsatte bare med at daske i samme retning som alle andre.

Vi passerede over en bro, og så var vi der pludselig. Langs en kanal lå boderne tæt pakket både udenfor og inde i de gamle bygninger. Der var alverdens tingeltangel. Både billigt turist-kitsch og dyre håndlavede smykker. Og alt der i mellem. Der var madboder, små caféer og butikker med slik, kager og lækre specialiteter. Der var nørdede special-butikker og boder med vintage-tøj.

Og og og. Donnaen og jeg traskede rundt og hyggede os. Vi ærgrede os bare over, at kufferterne allerede var pakket til bristepunktet, for der var mange ting, der fristede i alvorlig grad. Måske var det i virkeligheden godt, at vi ikke havde plads til mere, for ellers havde vi rimeligvis lænset sparegrisen og forkøbt os på både dit og dat. Nu nøjedes vi med at kigge og nyde den totalt afslappede atmosfære, der herskede i hele området, selv om det summede med mennesker. Og vi blev hurtigt enige om, at her var da meget rarere end på Portobello Road, hvor vi havde været tre dage forinden.

Til sidst orkede vi dog ikke at gå mere rundt og fandt tilbage til stationen og tog toget 'hjem', hvilket i denne sammenhæng ville sige området nær stationen Gloucester Road.

Vi fandt en restaurant og spiste frokost. Der var ikke særligt mange mennesker, og de helt unge tjenere havde god tid, så da vi var færdige, og jeg kom tilbage efter et toiletbesøg fandt jeg Donnaen og den ene tjener i gang med at vende verdenssituationen. Det var helt tydeligt, at de begge hyggede sig, men desværre nåede jeg ikke at bakke ud igen, så de kunne have fået yderligere fem minutters snak uden min kedelige tilstedeværelse.

Donnaen var dog helt høj over sin korte snak med tjeneren, som viste sig at være polak. Han havde i den korte tid både givet Donnaen et par velmente råd til forbedring af hendes engelske og lært hende et og andet om det britiske arbejdsmarked, hvor det åbenbart er et særsyn at se briter i stillingerne på gulvet i servicesektoren. Det havde vi ikke lagt mærke til, men hvis han har ret, kan man jo fundere over, hvordan den skal fungere efter Brexit?

Tilbage på hotellet skulle vi have vores kufferter. Donnaen førte ordet, og receptionisten gik straks over og åbnede til det lille kuffertrum. Siden vi var gået var der mildt sagt blevet sat en del flere kufferter ind, og nu var rummet helt fyldt, og vores små kabinekufferter ikke synlige.

- Oh oh! sagde receptionisten og Donnaen i munden på hinanden, og så gik de i gang med at lede.

Min kuffert er pink og var derfor nem at identificere, da receptionisten begyndte at rykke kufferter ud på må og få, men Donnaens er bare sort med en enkel lille blå kant og derfor svær at få øje på. Og nej, den stod ikke ved siden af min. Heldigvis havde hun sat sit kuffertmærke fast med rødt gavebånd, og det kom pludselig til syne.

Da begge kufferter var hevet frem, stod der også en temmelig stor bunke andre kufferter, og Donnaen lagde straks an til at hjælpe den stakkels receptionist, hvilket han dog venligt afslog:

- Oh no, Darling, you don't have to do that, sagde han. 

Og det var både første og eneste gang, nogen kaldte Donnaen 'darling', hvilket jeg ellers havde forberedt hende på hjemmefra. - Og som hun på forhånd havde fundet vildt mystisk.

Nu var det dog knapt så mystisk, og i det hele taget var hun og receptionisten på så god bølgelængde, at hun fik ja, da hun spurgte, om der måske var et sted, vi kunne skifte tøj, før vi gik. Det var aldeles uautoriseret, men vi fik lov at komme med ind i en gang, hvor personalet havde et pauserum og to toiletter. Det var virkelig dejligt, og jeg grinede lidt indvendigt over Donnaens evne til at få sine ønsker opfyldt. Jeg havde næppe kunnet, og Gemalen ville med statsgaranti bare have fået et affærdigende 'sorry, no'.

Vi skiftede til lange bukser, sagde farvel og trillede med vores kufferter hen til stationen.


Nogle af de sjove facader langs
Camden High Street

12 kommentarer:

Pia sagde ...

Med min fantasi, kan jeg sagtens forestille mig mange ting, men jef er glad for billedet med det sjove facader. De er virkelig specielle.
Det er ikke så tosset at have en rejsefælle med gode overtalelsesevner, og mon ikke hendes unge alder og køn, og sikker også udseende, også spiller en rolle på de der unge mænd, som jeg gætter på de er!

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Ja, er de ikke bare flotte, facaderne :-) Jeg er helt sikker på, at du har ret mht. Donnaen og de unge mænd ;-)

Ellen sagde ...

Ohh, man længes ... men selv om vi skal til UK igen på onsdag, skal vi ikke til London ...
Der er i det hele taget rigtig meget, vi tænker over hvordan mon kommer til at fungere, når - eller hvis - brexit nogensinde bliver en realitet. Det gør mange englændere også. Det er ved at gå op for skræmmende mange, at de blev ført bag lyset under valgkampen, og at de fik serveret decideret forkerte tal. Det er faktisk ikke så godt ...
De kan bare noget, sådanne smukke, unge damer. Gamle damer bliver der også taget fint hensyn til, men alle os mellem 20 og 80 ... ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Ja ohh, det kan man hurtigt komme til :-) Men når I nu er i England så forholdsvis tit, kan der så ikke tænkes London-dage ind i programmet i fremtiden? Ungerne er jo også så store, at de vil være sjove at have med. Ja, hvordan skal det hele fungere efter Brexit? (Og efter Trumps mur (reel eller ej)?) Ja, de kan, de unge damer :-) Donnaen er ikke helt bevidst om det (endnu), men det er jeg ;-)

Lene sagde ...

Ha, ja det er en fordel at have unge kvinder med sig, det så vi også i Paris :-)
Og det lød da som et skønt marked at være til.

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Ha ha, så I har prøvet det samme i Paris. Det er da sjovt! Virkelig alletiders marked. Husk det, når du skal til London ;-)

Moster Tulle sagde ...

Sjovt, som der åbner sig "magiske døre" når man har sine unge døtre med på tur :-).

Fruen i Midten sagde ...

Moster Tulle: Ja, det er nemlig sjovt ; -) Og ret praktisk ind i mellem :-)

Birgitte B sagde ...

Åh Camden er bare så fin - vi kom ret tidligt på dagen, hvor der var knap så mange mennesker og det var ret rart. Kh. Birgitte

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Dét er Camden nemlig! Næste gang vil jeg gerne komme på et tidspunkt, hvor jeg er lidt småsulten, for der var mange lækre ting i boderne :-)

A + K = ♥ sagde ...

Donnaen lyder også som en rigtig darling - godt det flaskede sig :D

- A

Fruen i Midten sagde ...

Anne: Donnaen kan i hvert fald være en rigtig darling, hvis hun kan se pointen i at være det ;-)