Som en gammel mand

Man skal passe på med sine fordomme.

En af mine - fordomme altså - er, at man skal være mindst 93 år og mand for at have skinnebenssår, der kræver assistance for at hele.

Apparently not so.

Da jeg lavede mit stige-stunt, slog jeg min hånd, mit knæ og mit skinneben. Hånden hævede og blev blå og øm. Knæet gjorde ikke rigtigt noget, men var - og er - det der har generet mest. Og skinnebenet fik et ordentligt skrub med et bagvedligende blåt mærke, der lige så stille gled ned i foden, hvorefter det egentlig ikke gjorde særlig ondt.

Det var bare grimt.

Forleden dag blev det pludselig tiltagende rødt. Så meget, at venlig apotekerdame gjorde opmærksom på det.

- Det er da meget rødt, dit skinneben, har det hele tiden været det? spurgte hun.

Mjah, mjoh, næh, det havde det da nok ikke. Og så gik jeg hjem og kiggede lidt nærmere på det, og jo mere jeg kiggede, jo grimmere - og rødere - syntes jeg, det blev.

Næste dag ringede jeg til lægen, som beordrede mig ned forbi sygeplejersken, og hun var slet ikke tilfreds:

- Det var da godt, du kom. Det ser slet ikke pænt ud. Det skal der gøres noget ved. Men nu prøver lige, om vi kan undgå, at du skal have penicillin.

Hvorefter hun podede for bakterier og derefter først tegnede rødmen op med kuglepen og så smurte et tykt lag desinficerende og såropløsende salve på selve såret og satte et stykke klart plaster over. Nu skulle jeg tage den med ro, sagde hun:

- Ikke noget med at gå for meget. Og ikke løbe eller cykle.

Og jeg spekulerede lidt på, om hun var tankelæser, for netop dét havde jeg jo egentlig tænkt mig. Både at lufte Kamel og cykle en tur med Gemalen. Men nix, jeg skulle holde benet i ro og gerne højt hævet. Og så holde øje med rødmen, som under ingen omstændigheder måtte brede sig.

- Hvis den gør, skal du ringe til vagtlægen, sagde hun med en vis portion drama i stemmen.

- Og ellers ses vi bare i morgen.

Godt så. Gemalen og Donnaen fik lov at købe ind og lufte Kamel, og jeg sad artigt med benet oppe.

I dag indfandt jeg mig så igen på klinikken, og sygeplejersken rensede såret og var godt tilfreds:

- Det ser heldigvis meget pænere ud allerede, men det er ret dybt et par steder, så nu putter jeg lige noget på der og så plaster, som du selv skifter på søndag, og så ses vi igen på mandag, meddelte hun.

Det gør vi jo så, når hun siger det.

Og jeg er nu blevet sådan en, der får renset skinnebenssår af en sygeplejerske på daglig basis.

Ellen skriver, at alder er mange, mange ting.

Det har hun selvfølgelig ret i, og lige nu føler jeg mig som en gammel mand på 94.

En gammel mand, som hedder Hans.

Så smart er jeg ...