Gemalen fik nyt dikkeværk i går.
Han blev afleveret på Skejby klokken 07:45 og afhentet igen 15:30.
Easy peasy.
Han skulle godt nok have været opereret allerede sidste tirsdag, men det blev udskudt i sidste øjeblik på grund af for mange akutte patienter. Det kan man jo ikke så godt modsætte sig, og Gemalen var egentlig ganske godt tilfreds, for ..
- så kan jeg jo komme på MTB-O-Camp alligevel.
Og det var han så, og han passede på sig selv og undlod at køre den sværeste bane, hvor risikoen for styrt var størst. At det så var i forbindelse med et af de andre løb, at en enkelt mountainbiker brækkede kravebenet, er der jo ingen grund til at nævne.
Nu skal Gemalen så tage det med ro et par dage og undlade at cykle i en uge, men derefter må han gerne begynde igen, og så bliver det ualmindeligt spændende, hvordan det går.
For den nye pacemaker skulle gerne virke bedre end den Gemalen fik sidste år i marts.
Ikke at den gamle ikke duede, den duede bare ikke til ham. Og han blev ved med at klage over, at den ikke kunne følge med op, når han anstrengte sig.
Gemalen har derfor siden sidste udskiftning løbet Skejby på dørene for at få målt og justeret på skidtet.
I starten slog man det hen. Sidste operation var jo ikke gået helt efter bogen, så selvfølgelig ville han være lidt mat i sokkerne. Men det kunne han jo ikke blive ved med at være, og så begyndte man at justere på pacemakeren i håb om, at den så ville virke bedre.
Lige lidt hjalp det.
Efterhånden fik Gemalen googlet sig til så meget viden, at han blev klar over, at der er stor forskel på pacemakere. Og han hørte om andres erfaringer. Og fandt ud af, at han havde fået den billige pensionist-model, som nok er mest velegnet til folk, der bare trisser rundt og måske allerhøjest klipper roserne i deres have.
Det sidste er min udlægning, men faktum er i hvert fald, at der findes mange forskellige modeller pacemakere, og nogle er designet til folk, der skal præstere noget, og nogle er ikke så avancerede. Og da Gemalen sidste år fik ny pacemaker, var det jo slet ikke meningen, at den skulle skiftes, og ingen havde derfor gjort sig den ulejlighed at spørge ham, hvilken type menneske han var, men bare kigget på cpr-nummeret og besluttet ud fra det, at han godt kunne nøjes.
Men det kunne Gemalen altså ikke, og for en måneds tid siden krøb lægerne til korset og medgav, at han ikke havde fået den bedste pacemaker til sit behov.
Så nu har vi begge en forventning om, at han inden længe kan køre fra mig - også op ad bakke.
9 kommentarer:
Stædighed betaler sig temmelig ofte - det er mig godt nok temmelig uforståeligt, at man bare kigger på CPR-nummeret og ikke spørger til, hvor aktiv eller inaktiv man er; hvilket liv man lever. Okay, det er din udlægning, men den viste sig vist at være rigtig, ikke sandt? Det virker, som om de burde kunne lære noget af den historie!
Nu håber vi så bare, at det hele passer lidt bedre sammen :-)
Ellen: Sidste gang vågnede Gemalen bare op med en ny pacemaker, fordi en læge havde syntes, det var "smart" lige at skifte den gamle ud, når de nu alligevel var inde og rode med ledningerne. Hvorfor det ikke var forudset inden operationen, så Gemalen selv havde kunnet give sit besyv med, står hen i det uvisse. Man kan håbe, at historien bliver samlet op i deres evalueringssystem. Og man kan frygte det modsatte. Ja, vi håber og krydser fingre, tæer og fletninger :-)
Jeg troede en pacemaker, var en pacemaker, der kan man bare se.
Svaret til Ellen fortæller jo en masse og giver svar på de spørgsmål og undring, men sikke en historie.
God bedring til Gemalen.
Jeg troede ligesom Pia slet ikke at der var forskel. Godt at der er blevet taget hånd om det. Hvordan foregår sådan en operation? er han i fuld narkose eller hvordan? Håber han er frisk igen. Kh. Birgitte
Pia: Det troede jeg også ind til for cirka et år siden. Ja, det er en af de sure historier om syge- og sundhedssystemet. Du kan jo også en del desværre. Tak :-)
Birgitte: Næh, det ved 'man' jo ikke, før det pludselig er aktuelt at beskæftige sig med. Første gang man får pacemaker, eller hvis der skal rodes med ledningerne fra pacemakeren og ned til hjertet, er det vistnok altid i narkose. Hvis det 'bare' er udskiftning af selve pacemaker-dimsen, sker det i lokalbedøvelse og med en ordentlig omgang beroligende et-eller-andet. Tak, Gemalen har det fint, men er stadig lidt træt. Det går forhåbentlig snart over :-)
Godt, der var forståelse at hente - jeg hepper med på at hjerte-vennen er den rette denne gang :)
- A
Anne: Ja godt, at Gemalen endelig fik banket sig igennem til forståelse. Tak for hep :-)
Åh ja, indimellem bliver jeg så træt af, når vi, systemet, ikke tager patienten med i beslutningerne. Man taler jo så meget om patientinddragelse, patientinvolvering, patientens team osv og nogen gange skyder man over mål, men lige nøjagtig her havde det været på sin plads.
Ønsker det bedste for Gemalen, om end du så må cykle lidt hurtigere :-)
Lene: Her havde det i den grad både været på sin plads og meget, meget smartere. Tak :-) Vi har det begge bedst med, at han kan køre fra mig ;-)
Send en kommentar