Egentlig var det vel nok, at jeg skulle have et øre, der gik i smadder?
Men nix og nej; der skulle absolut være vrøvl i begge ender. Om jeg så må sige ...
Tilbage i foråret 2016 blev jeg indkaldt til tjek for celleforandringer, og ja, der var forandringer, så nu skulle der lige udføres et nyt tjek et halvt år senere. Ved det tjek så alt fint ud, og det var jo godt, men jeg skulle alligevel komme igen til opfølgende tjek efter et år. Og det gjorde jeg så, og så var den gal igen. Hvilket ikke var så godt, og så blev jeg henvist til gynækolog.
Godt så. Jeg fik en tid. Det kunne lige nås i frokostpausen. Eller i hvert fald næsten. Troede jeg.
Da jeg troppede op i klinikken 30 sekunder, før jeg havde tid, var der ikke et øje. Altså bortset fra en ung kvinde, der sad og ventede. På et tidspunkt kom et hvidkitlet væsen ind i lokalet, men hun var optaget af at stille ting på plads og værdigede mig først et blik efter flere minutter. Jamen, jeg skulle bare vente ...
Og det gjorde jeg så.
Der lød en afdæmpet hosten fra lokalet ved siden af, men ellers skete der intet. I lang tid. Endelig gik døren op, en patient gik ud, og efter lidt puslen rundt blev den unge kvinde kaldt ind.
Jeg ventede.
Længe.
Intet skete. Og det eneste, der var at høre, var en dæmpet hosten.
Efter 40 minutters ventetid - min frokostpause er på 30 minutter, hvis nogen skulle spørge - blev det min tur.
Gynækologen sagde goddag med et håndtryk, der trak mig en meter ind i lokalet og overbeviste mig om, at hun måtte være grandkusine til den amerikanske præsident.
Hun forklarede, hvad der skulle ske, og så var det ellers op på briksen med fødderne i bøjlerne.
- Hmm, hvor er min dims? sagde gynækologen.
Nej, hun sagde ikke dims, men jeg kan ikke huske, hvad det var for et instrument, hun manglede. Og det er iøvrigt også lige meget. Derfor dims.
- Har jeg virkelig ikke flere dimser? fortsatte hun, mens hun gennemrodede skuffer og skabe.
- Lige et øjeblik, fortsatte hun og forlod lokalet.
Mens jeg fortsat lå med bart understel og fødderne oppe ...
Nu var det jo ikke første gang, jeg blev efterladt på den måde, men det føltes ikke bedre af den grund.
- Desværre, jeg er simpelthen løbet tør for dimser, sagde gynækologen, da hun nogle minutter senere igen kom ind i lokalet.
- Det beklager jeg meget. Vil du vente i tyve minutter, mens vi får gjort nogle dimser klar, eller vil du komme igen i morgen tidlig, så må jeg finde en tid til dig.
Nu var Fruen blevet så mellemfornøjet, at hun gik målrettet efter at gøre det så surt som muligt for gynækologen, så hun valgte at komme igen næste morgen, så gynækologen skulle stå ekstra tidligt op.
Næste morgen klokken kvart i otte var jeg klar, og det var gynækologen også.
- Du skal lige hoste, sagde gynækologen.
- Igen!
Og sådan fortsatte jeg så med at hoste på kommando, til gynækologen var færdig med at tage biopsier.
- Hvorfor i alverden skulle jeg hoste, forlangte jeg efterfølgende at få at vide.
- Det er, fordi sådan en livmoderhals opfører sig lidt som en badebold og smutter, når jeg skal have fat i den, men når du hoster, danner du et modpres, og så er det meget lettere, forklarede gynækologen.
- Og så giver det dig iøvrigt noget andet at koncentrere dig om.
Således klogere på min indre badebold slap jeg ud igen.
Og efter små tre uger var der svar. Alle prøver var pæne. Men for en sikkerheds skyld skal jeg lige forbi egen læge igen om et år.
 |
| Ingen sammenhæng overhovedet. Bare et billede af en masse svampe. |
12 kommentarer:
tror du denslags speciallæger løber rundt om aftenen i spandextøj og med discolys og brøler " I got the power!!" det tror jeg.. suk...
Du godeste, siger jeg bare! Jeg ville bestemt også have taget hævn ved at forlange ny og meget tidlig morgentid. Sikke en spade.
Men hvor er det godt, at du er ganske normal indvendig, så at sige. Det kan jo ikke undgås, at man går en lille smule i selvsving, indtil svaret foreligger.
Man kan ha' meget glæde af sundhedsvæsenet! Jeg var en gang hos en gynækolog der talte om 'underbenklæder', og der var det godt nok lige før jeg stod af...
Mage til uprofessionel optræden skal man da lede længe efter. Godt at alt så godt ud. Jeg har også haft celleforandringer, det er nu længe siden.
Monica: Hahahah :-D Den film vil jeg fra nu af altid hive frem, hvis jeg udsættes for tilsvarende speciallægetyper, og så bliver det hele meget nemmere. Tak :-)
Ellen: Ja ikke? Hævn må der til. En gang i mellem i hvert fald ;-) Ja, det er absolut rart :-)
Maude: Underbenklæder?! Det kunne ikke en gang min farmor have fundet på at sige. Var han/hun også over 90 år uden på, når han/hun nu var det indeni? Jeg tror, jeg lynhurtigt havde koblet antikke udtryk med antik viden og havde bedt om en ny tid hos en anden, yngre model. Gys :-(
Lene: Hun går ellers for at være meget dygtig ... Ja, dejligt. Også at du har lagt dine bag dig for længe siden :-)
Så har du vært i bøylene, to og med to ganger. Da er det fint at det ikke ble funnet noe. Så er det på'n igjen om et år.
Godt man har et helsevesen :)
Klem :)
Kan ikke stave nå, lenger. Skulle jo være til og med to ganger, nuvel, det er litt rotet både i hagen og i topplokket, for tiden.
Klem ❤
Åh altså, det er jeg alligevel aldrig blevet budt. Min gynækolog er så også en mand tæt på pensionsalderen, med børn på min alder og hans kone siddende i receptionen. Det er en velsmurt maskine, hvor intet er særlig forsinket og man i hvert fald aldrig løber tør for dimser :-) kh. Birgitte
Mormor: Ja, to gange - plus alle de andre gange hos egen læge. Ja, selv om den slags ture ikke er så sjove, kal man jo være glad for sundhedsvæsen med både hjertelæger og gynækologer. Klem retur :-)
Birgitte: Det var godt nok også ret uprofessionelt. Hmm, kan ikke lade være med at synes, det må være lidt mystisk at sidde ude i receptionen, mens ens mand kigger på dameunderstel dagen lang i lokalet ved siden af ... Men dejligt for dig, at ægteparret har styr på tingene :-)
Når man nu er nødt til at ligge i den stilling, skal de bare have deres remedier klar, så ikke man skal ligger længere end det er absolut nædvendigt. Jeg ved godt læger og gynækologer ikke har samme indstilling om den position, som vi har, men en smule hensyn er ikke at foragte.
Godt du ikke behøver komme der mere, sådan lige med det samme.
Det er da noget skidt med det øre.
Pia: Ja, det ville være helt fint, hvis de havde styr på deres ting. Det værste er, når man så kommer til at tænke på, hvad de mon heller ikke har styr på :-( Skulle der blive en næste gang, kunne jeg nok godt se mig selv vælge byens anden gynækolog. Ja, det øre er noget bras, men nu begynder der heldigvis at ske noget mht at få noget hjælp. Altså ikke til at kurere det, men til at lære at leve med det.
Send en kommentar