onsdag den 22. marts 2017

Træls på den langsommelige måde


Da Gemalen kom hjem fra hospitalet med sin nye pacemaker, var det jo meningen, at han bare skulle blive rask hurtigst muligt. Det forventede alle, og han fik endda grønt lys fra sit rejseforsikringsselskab til at tage til Portugal her ved månedskiftet for at køre MTB-O-løb, selv om han var relativt ny-opereret.

Han blev bare ikke rask, men blev ved med at gå og skrante. Med feber, forhøjede infektionstal, hoste og generel utilpashed. Dagene gik med næsten daglige besøg hos skiftende læger i det lokale lægehus, og da det til sidst blev for meget for en af dem, røg Gemalen videre til tjek på det lokale sygehus. Her konstaterede man - ikke overraskende - feber og forhøjede infektionstal. Og sendte Gemalen hjem med en recept på penicillin, for han havde nok - som de også havde sagt på Skejby - været så uheldig at få en luftvejsinfektion omtrent samtidig med pacemakerudskiftningen.

Gemalen tog artigt sine piller, men fik det overhovedet ikke bedre. Han havde stadig feber, hostede og var så træt, at han tilbragte det meste af døgnet enten på sofaen eller i sin seng. Selv ikke et hyggeligt besøg af datter og datterdatter kunne holde ham oppe. Fra lægehuset var beskeden, at nu måtte han altså lige tage sin penicillinkur færdig, for mon ikke den ville virke - snart.

Det gjorde den ikke. Overhovedet. Gemalen hostede fortsat,og temperaturen kørte op og ned. Ikke voldsomt op, men bare hele tiden på feber-niveau. Lørdag var penicillin-kuren slut, og mandag stod han igen hos lægen, som sendte ham videre til tjek på hospitalet.

Hvor de beholdt ham og lagde ud med en ekstra skrap intravenøs penicillinkur, som de derefter, efter blandt andet en kikkert-undersøgelse, konstaterede var helt overflødig, for der var ingen infektion, men derimod lidt væskeophobning i (eller om?) hjertet. Det kunne godt give de oplevede symptomer, forklarede venlig læge.

Nu er det onsdag, og Gemalen ligger stadig og kigger op i loftet på stue 304. Man venter på svar på en blodprøve, før han forhåbentlig kan komme hjem i morgen, og så skal han til tjek på Skejby i næste uge. Hvad Skejby-lægerne så siger, er ikke godt at vide.

På den måde går både dage og uger, mens alt og alle er lidt i limbo.

Og nej, Gemalen kommer ikke til Portugal.

Suk.



14 kommentarer:

www.skøreliv.dk sagde ...

Åhr nej, altså! Det er jeg rigtig ked af at høre! Mange varme kram til dig (og jer) herfra! ❤️

@ sagde ...

Årh hvad. Tænk at væskeophobning kan give samme symptomer som penicillinkrævende infektion. Og det var så dagens visdom/lærdom (for mit vedkommende). Godt han kom afsted (igen) og at de har styr på ham (igen) og at de holder øje med ham (igen) og I derhjemme er vedholdende i at sundhedsvæsnet skal gøre noget (igen). Omend opslidende ift fokus og limbo, så hep hep til jer. Og mange gode tanker.
/ks

Anonym sagde ...

Rigtig god bedring til Gemalen!

Inge sagde ...

Ja det lyder godt nok træls.. Rigtig god bedring til din gemal.

Fruen i Midten sagde ...

Maude: Det er nemlig ret meget 'åhr nej altså'. Tak for kram :-)

KS: Ja, det vidste jeg heller ikke. Vi er jo nødt til at tro på, at de har styr på ham, selv om de jo tydeligvis ikke har haft det lige godt under hele forløbet ... Tak :-)

Randi: Tak skal du ha' :-)

Inge: Du kender jo alt til træls, så måske skal jeg ikke komme for godt i gang. Tak :-)

Ellen sagde ...

Årh for pokker da! Kan det mon have været væskeophobning i lungerne? Det er nemlig meget almindeligt ved hjerteproblemer - og meget ubehageligt!
I givet fald bare lidt underligt, at autoriteterne ikke med det samme tjekker for det, for de ved formentlig, at han har en pacemaker?
Nå. Jeg er jo ikke læge ... men jeg håber søreme for jer alle, men selvfølgelig især Gemal, at det begynder at gå den rigtige vej nu.

Birgitte B sagde ...

Øv bøv, hvor sindsyg irriterende at han skulle frem og tilbage flere gange. Håber de har fået helt styr på ham nu og at han snart kan komme hjem. Kh. Birgitte

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Det med lungerne er tjekket mange gange, og Gemalen har ikke vand i lungerne. Det er en væskeudsivning/-ophobning ved/i hjertet. Siger de nu. Så vidt vides - på nuværende tidspunkt - skal det have lov at gå i sig selv, men det vil så kunne vare helt op til en måned. Nu er Gemalen hjemme igen, og så må vi afvente Skejby.

Birgitte: Det er irriterende, frustrerende og angstprovokerende på én gang. Hvis de på Skejby blot gentager, hvad de lokale læger har sagt, så tror jeg igen på, at de har styr på ham.

Anonym sagde ...

uh, op ad bakke... god bedring med ham!

A + K = ♥ sagde ...

Nøj, øv altså :/ Tusinde x god bedring.

- A

Fruen i Midten sagde ...

Monica: Ja, og selv uden cykel er den slags træls - tak :-)

Anne: Tusinde x tak :-)

Mette sagde ...

Åh, nej da. Rigtig god bedring med ham:)

Lene sagde ...

God bedring og lad os håbe at alle lægerne er enige, så I kan finde ro i hverdagen igen.

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Tak skal du ha' :-)

Lene: Tak :-) Gemalen kom hjem i går - og røg ind igen her til morgen efter et ildebefindende. Suk. Nu overføres han til Skejby, og så må vi afvente, hvad de finder ud af. Suk. Igen.