Rothenburg rundt

Når vi nu ikke skulle til Tyrkiet i påskeferien, måtte vi jo finde på noget andet. Vi enedes om Comosøen i Italien.

Med en overnatning på vejen derned.

I Rothenburg ob der Tauber, som jeg havde googlet mig til skulle være en fin, lille middelalderomantisk by med en flot beliggenhed, smukke gamle huse og en bymur, der var et besøg værd.

Da vi, af - ahem - flere forskellige grunde, først kom ret sent hjemmefra og skulle igennem de sædvanlige vejarbejder i Tyskland, ankom vi først hen under aften og nåede kun at få et glimt af bymuren, inden det blev mørkt.

Hotellet lå inden for muren og var gammelt og skævt og meget hyggeligt.

Da vi næste morgen kom ned til morgenmad, viste morgenmadsrestauranten sig at ligge direkte over bymuren med den mest fantastiske udsigt ud over dalen og floden. Her sad vi så og faldt i staver over udsigten og glemte fuldstændigt at tygge.

Men det nyttede jo ikke noget. Vi skulle nå at se bymuren, inden vi kørte videre, så vi begav os ud i morgenkulden og op på muren.

Eller rettere ind i muren.

Jeg havde forventet, at man kunne gå oven på muren, som på et voldanlæg, men det var helt forkert. Man gik inde i et overdækket fæstningsværk med et væld af større eller mindre skydeskår. Her har byens tapre forsvarere kunnet stå i ly af muren og skyde på fjenden. Men da der mange steder var både smalt og mørkt og langt ned, kunne man nemt forestille sig, at det har været særdeles vanskeligt at færdes der i kampens hede uden at skvatte ned og slå sig halvt ihjel uden overhovedet at være ramt af fjenden.

Nu er der rækværk de allerfleste steder, men alligevel flere helt uafskærmede passager, hvor stejle trapper leder op til muren. Det virker således velbegrundet, når der skiltes med, at børn skal holdes i hånden, og at man færdes på eget ansvar ...

Gennem de mange skydeskår er det muligt at se ud på den omgivende verden, som nogle steder vel ser stort set ud som i middelalderen - bortset fra at man næppe dengang har tilladt træer i murens umiddelbare nærhed? Andre steder ser man derimod direkte ud i nutiden med supermarkeder og bilforhandlere.

Den slags finder man ikke inden for murene, hvor alt er helt- eller halvtgammelt. Oprindeligt eller rekonstrueret. Flere steder ligger husene helt op til muren, og selv om det ser hyggeligt ud, ser det også meget mørkt ud. Men i middelalderen har lyse stuer nok ikke været en parameter, man havde med i sine overvejelser, når man byggede huse.

Gemalen og Donnaen gad ikke at gå med hele vejen rundt (man kan heller ikke gå hele vejen rundt, men cirka fire femtedele) og kravlede ned og gik på tværs af byen, hvor de kiggede på alle de fine gamle huse og blandt andet kom forbi gabestokken foran kriminalmuseet og der sikrede sig et nyt profilbillede til Gemalens facebookprofil.

Det og også blandt andet julemuseet (men hvem gider jul i marts?) gik jeg glip af, men man kan ikke nå det hele, så vi checkede ud, fandt bilen, der stod pænt parkeret på en af hotellets pladser 'til venstre, rundt om hjørnet og så tredje port på højre hånd', da det var helt forbudt bare at parkere i byens gade og stræder.

Og fortsatte mod syd.