Hjem kan man jo altid komme, men hverken Donnaen eller jeg mente, at der var grund til at gøre hjemturen til så stressende en oplevelse som udturen til Barcelona.
Vi ville gerne være i god tid, men da flyet først skulle lette ved middagstid, havde vi alligevel masser af tid til både at sove semi-længe, spise morgenmad og komme ud af vagten.
Nu vidste vi jo, hvilke metrolinier vi skulle benytte, turen til lufthavnen forløb glat, og vi tog de rullende trapper lige op til den store oversigtstavle med alle afgangene.
Dér stod vi så lidt, for ingen af os kunne få øje på netop vores afgang, hvilket var lidt sært, når nu oversigten indeholdt flere afgange efter vores ...
Donnaen aktiverede den indre panikalarm og opremsede lynhurtigt en hel række muligheder for fejl, moderen kunne have begået. Såsom forkert terminal, forkert dato, forkert klokkeslet, forkert hvad ved jeg.
Heldigvis var vi jo denne gang i meget god tid, og jeg mente ikke, der var grund til at gå i panik endnu, men lovede Donnaen at sætte himmel og jord i bevægelse, hvis vores afgang ikke kom på tavlen i løbet af en halv time.
Det gjorde den så et øjeblik efter, og Donnaen sænkede igen skuldrene.
Belært af erfaringerne fra lufthavnen i Hamburg havde vi nu pakket vores toiletsager pænt ned i klare plastposer og anbragt dem øverst og nemt tilgængelige i vores kabinekufferter.
Og hvad skete der så?
Absolut ingenting.
Næsten.
For mens tolderne ikke en gang gad at åbne min kuffert, blev Donnaens udtaget til det, tolderen kaldte et 'random check'.
Donnaen vidste tydeligvis ikke, hvad 'random check' betød, og så temmelig skrækslagen ud. Det havde hun dog ikke behøvet, for - den iøvrigt ret søde, men det havde Donnaen ikke lige blik for på det tidspunkt - tolder åbnede kun et hjørne af Donnaens kuffert og stak en scanner-dims ind og viftede lidt frem og tilbage. Derefter fik Donnaens sko en tilsvarende tur, og det var så det.
Men Donnaen skumle-mumlede en del efterfølgende og ville vide, hvorfor netop hun var blevet taget ud til check. Det kunne jeg jo ikke rigtigt svare på, men mente, at hun nok havde været nummer 10 eller 7, eller hvad tolderne nu talte til på sådan en torsdag.
En café latte, en kage og cirka 100 sider i Donnaens bog senere lettede flyet og bragte os planmæssigt til Hamburg, hvor Gemalen ikke ventede. Han var nemlig cirka 30 km forsinket, men det passede fint med, at vi både kunne nå en tur på toilettet og finde den udgang, som var nemmest for Gemalen at hente os ved.
Der gik ikke mange øjeblikke fra vores numser ramte sæderne i bilen, før Donnaen sov
Snip snap snude.
Og forude venter påskeferien, men det er straks en helt anden historie.
 |
| Udsigt fra hotelværelset til Palau Güells tagterrasse. |
16 kommentarer:
Dejligt med sådan en ukompliceret og planmæssig hjemtur! Tak for rejseberetningen, det var - som altid her på bloggen - god læsning!
Uhhh, det var lige ved at være spændende med den flyver der, som manglede på tavlen! Jeg har faktisk en enkelt gang selv præsteret at stå i en lufthavn (i Istanbul), i den tro, at jeg snart skulle flyve. Altså bortset fra, at den flyver, jeg troede jeg skulle med, var landet i København tre timer tidligere... Det sker ellers aldrig for mig, den slags. Tsk, tsk... Nå, glæder mig til jeres påskeferie!
Randi: Ja, det gik bare som smurt. Tak :-)
Monster-mor: Uh altså, har du virkelig lavet sådan en bommert. Ikke godt - og sikkert også dyrt :-( Og nu dobbelt- og trippletjekker du garanteret alle tidspunkter, før du skal noget? Coming up, nu er det jo lige pludselig næsten påske!
Uh, du forstår at holde spændingen helt til det sidste:o) Godt jeres hjemtur gok fint og meget mindre stressfuldt end udrejsen:o) Glæder mig til, at høre om påskeferien. Vi drøner mod England via Calais d. 19 marts. Ungerne har lige en gym-opvisning først den dag men når sidste barn er af gulvet, så suser vi mod Bremen der er første stop:o)
Mette: Nu skal vi lige opleve påskeferien først :-) Hvor bliver det skønt for jer at komme til England igen :-) Har I overnatning i Bremen, ellers kan jeg anbefale, hvor vi boede forøvet par år siden. Men skal så lige finde det frem. Sig til hvis.
Stegemüller: Selv tak - og tak :-)
Mette: Ved ikke, hvad forøvet betyder i denne sammenhæng - der skulle stå for et par år siden ...
Hvis du nogensinde skulle finde på at skrive om en helt ukompliceret og totalt afslappet flyvetur, er jeg ikke sikker på, at jeg vil tro på historien ;-)
Gad vide, hvorfor mine altid er det? Jeg lever åbenbart et kedeligt liv ...
Ha ha ha:o) Vi overnatter på Holiday inn Express. Vi overnattede der i sommer og kan varmt anbefale det. Lækker morgenmad inden vi kørte videre:o) Så vi valgte det igen:)
Uhhhh jeg forstår godt Donnaens semi-panik.. Tænk hvis flyet allerede var fløjet uden jer. :-)
Tak for en dejlig Barcelona-tur.
Ellen: Hahaha, det er da det, du gør - lever totalt kedeligt ;-) :-D Det kunne også være, at du er så vant til at flyve, er mere struktureret - og flyver uden børn, så du bare ikke havner i de mere eller mindre utjekkede situationer, som jeg gør :-)
Mette: Godt så :-) Det er ret skønt at have faste overnatningssteder, når man skal rejse langt. Det vil jeg egentlig også gerne have, men ind til videre er jeg ikke lykkedes med det. Måske fordi vi rejser i alle mulige retninger?
Inge: Mon ikke vi alle kan nå at tænke sådan? Donnaen gør det bare helt uden filter. Selv tak :-)
Jeg elsker at I fandt det nemmeste afhentningssted til Gemalen ;-)
Liv: Sådan kan vi skam også være ;-) Og det var så ud for afgangshallen, for det var jo dér, han havde sat os af ...
ude godt, hjemme bedst - eller hvad ?
hvor var han sød sådan at hente jer der i det tyske. Tænker både gemal og kamel var glade for at se jer igen!
Monica: Njah. Det er altid godt at komme hjem. Og så går der en uge, og jeg længes afsted igen. Ja, han var da så. Og ja, det var de i hvert fald. Kamelen kunne næsten ikke være i sig selv af gensynsglæde :-)
Selv om man er 110 % sikker på afgangsdagen, afgangstiden osv, kan man det godt lige et kort sekund nå blive i tvivl om tidspunktet er korrekt. Godt at tavlen hurtigt blev opdateret.
Laika: Det kan man nemlig, og det er SÅ irriterende, at man ikke stoler mere på sig selv. Det var jeg også ret glad for :-)
Send en kommentar